Category : Bryder mig ikke om….

Så blev det min tur – ny hofte i vente

Det bliver da vist ikke lige i det spæde forår, at Gittemor løber raskt gennem skovbunden. Jeg skal desværre have en ny hofte i nær fremtid.

 

Dejlig maj 2013 051

Der er jo rigtig mange mennesker der efterhånden har fået nye hofter, og heldigvis erfarer jeg fra deres beretninger, at det ikke er noget særligt! Ved nu ikke lige om jeg føler “det ikke er noget særligt” – det kommer ikke til mig på det mest belejlige tidspunkt må jeg sige.

Jeg fik faktisk allerede en ny hofteskål allerede som 3 årig. Det gik der rigtig meget af min tidlige barndom med, hvor jeg blandt andet var fastbundet i gibs på begge ben i næsten en år – og endda et par gange. Fejlen i hoften blev opdaget for sent, så det var noget omstændigt at udfører en operation dengang i tresserne. Ikke desto mindre, kom det til sidst til at fungerer rigtig godt – og i de sidste 52 år, har jeg faktisk ikke haft gener eller problemer med hoftebasserne.

Her sidder jeg på armen af min moster med gibs på benene

Her sidder jeg på armen af min moster med gibs på benene

DET KOM PLUDSELIGT

Sådan ligtefra den ene dag til den anden, begyndte jeg at have problemer med at få mit ben ud til siden – de sædvanlige rygøvelser hvor benet er med kunne jeg ikke gennemfører uden det gjorde ondt. Kort tid efter blev der en hvinende smerte i lysken, på ydersiden af låret – og efter nogle uger kunne jeg ikke gå ordentligt. Det føles som om en syl presses op i lysken og at hoftepartiet “låser”. Nu er jeg på krykker og en hulans masse piller – og så må det bare hutle mig igennem til operationen kommer. Jeg er jo ikke syg….bare voldsomt plaget :(

 

hofte

Efter et hav af røntgen og scanninger, må jeg erkende, at hoften ikke længere dutter. Den er fuldstændig nedslidt. – Egentlig kan man jo godt være lidt imponeret over, at den har holdt i 53 år – og specielt i alle de år hvor jeg er vokset og udviklet mig meget. Nu skal der så en ny dippedut ind – og jeg glæder mig som et barn til, at jeg får en forhåbentlig snarlig dato….den smerte er ikke rar og jeg vil gerne af med alle de smertestillende piller jeg fylder mig med.

Prøver tappert at overbevise mig selv om, at 55 år stadig er ungt til en ny hofte, så mon ikke jeg kommer mig hurtigt ovenpå operationen og snart er i vigør igen. Det huer mig ikke at min kolonihave skal forsømmes lidt fra starten af foråret, – der skal nok bruges mere tid på genoptræning end lugning.

Hvis nogle af jer har nogle opmuntrende, positive og glædelige historier om emner “ny hofte”, så har jeg rigtig meget brug for lidt positive heps:)

 

hofte 2

Jeg har heller aldrig prøvet en operation i rygmarvbedøvelse – det er faktisk det jeg frygter mest. Tanken om at kunne følge med i det hele, giver nogle ubehageligt flash back til min barndom, hvor jeg rent faktisk var så “heldig” at vågne under operationen……og der gik en rum tid før de opdagede det. Den smerte og frygt sidder ret dybt. – men det klarer jeg vel også.

Her fra ventepositionen ønskes en god weekend

Knus Gittemor

Ytringsfrihed…..er det prisen værd?

Lige siden den første Mohammed tegning så dagens lys, har jeg haft ondt i maven. Jeg synes det var fuldstændig vanvittigt og foragt at udstille en religion på den måde. Det var jeg så ikke alene om…lige siden har vi været et forhadt lille land, der end ikke var i stand til at give en undskyldning og stoppe vanviddet i tide. I min optik ligger vi præcis som vi har redt!

Selvfølgelig skal vi have ytringsfrihed, retten til at sige vores meninger, diskuterer vores meninger og ytre vores forskelligheder, hvad enten vi mener det samme som andre, eller ej. Ingen slags politik eller religion vil nogen sinde blive enige om hvad den egentlige sandhed er, fordi vi er forskellige, med forskellige kulturer og opvækster……men der er ingen grund til at “pisse” på folks religioner…..og det var præcis hvad Kurt Vestergaards tegning i sin tid…..og mange efterfølgende gjorde. Hvad fik vi ud af det? – Krig, terror, had, død, fortvivlelse…….og vi står stadig og ævler om ytringsfrihed. Måske den lille “frihed” skulle gradbøjes en anelse…og vi begynder at opfører os ordentligt! – Alle sammen!!

 

religion

Jeg var overhovedet ikke overrasket over det angreb der kom imod Danmark i lørdags….faktisk lidt forundret over at det ikke er sket langt tidligere, og måske endda forundret over at det ikke er gået langt værre. Faktisk også lidt forundret over, at en blot 22 årig knægt kunne påføre os så meget skade, næsten på egen hånd, når han nu var i politiets søgelys. Vi har virkelig selv lagt i kakkelovnen til de handlinger…….og hermed mener jeg bestemt ikke at det er i orden. Terror skal stoppes for enhver pris – og ved Gud jeg håber at det lykkes……men kan ikke rigtig længere se hvordan.

Jeg skal ikke stå som dommer for, om den ene  religion frem for den anden er mere rigtig…..har valgt at fokuserer på min egen, den Kristne. Jeg ville selv blive stødt og ked af det, hvis mine religions symboler blev skænnet og udstillet så voldsomt. Jeg blev oprigtigt bange og meget, meget ked af det, da Nyhederne viste hvordan vores danske flag blev brandt og nedgjort i udlandet, efter Mohammed tegningerne var blevet offentliggjort. – De billeder med de forhadte mennesker der trampede på Dannebrog og og råbte “død og ødelæggelse” over vores land…..det står printet i min hjerne! Ytringsfrihed……..er det ytringsfrihed? Jeg synes det var dumhed i den værste form at de tegninger blev bragt – og vi vedholdende ikke ville undskylde vores handling! Pressen tog Danmarks befolkning som gidsel!

 

flag

Hverken religiøs eller politiks blog

Jeg ynder ikke at skrive om hverken Religion eller Politik her på min blog….der findes nemlig ikke nogle emner som dem, der i den grad kan skabe splid og ballade. Det håndterer vores politikere, journalister og meningsdannere så snildt uden min indblanding…..og hvad jeg i øvrigt mener og ytrer på de områder bliver blot en dråbe i det store sorte hav. Men når det kommer til had, krig, død og utryghed……så har jeg brug for at ytre mig……jeg har jo også ytringsfrihed!

 

gryden

Jeg græder også i mit hjerte når jeg tænker på weekendens handling, de stakkels mennesker der måtte miste livet og blive såret. Jeg bliver harm i mit indre når jeg oplever at mennesker kan begå den slags handlinger – og forundret over at mennesker kan hjernevaske hinanden i en sådan grad, at de begår den slags handlinger. Jeg tror stadig på, at vi alle – uanset køn, race, farve, land, kultur etc. er sat på jorden som et rent menneske – en klar diamant…….og herefter bliver det ene lag smuds efter det andet lagt på…..for til sidst at gå til grunde.

Er det det vi skal med livet……Er det sådan vi skal bruge vores dejlige liv og chance her på jorden…til ufred, kævl om hvorfor vi er forskellige, magt og foragt, at tage andres liv fordi nogen synes de er bedre end andre???? Hvordan KAN et sådan had overhovedet opstå i et menneske…..jeg begriber det ikke…..kommer aldrig til det.

Jeg havde håbet, at jeg kunne se mine børnebørn og oldebørn vokse op i en dejlig verden..en verden man kunne udforske…rejse frit rundt og opleve…lære af andres kulturer og glædes over vores forskelligheder……det kommer aldrig til at ske. Der er sket for meget…..der kommer til at ske mere……..fordi vi ikke kan finde ud af at forstå, – at vi startede hele lortet!

Lille dumme Danmark med deres såkaldte ytringsfrihed!

Jeg er også blevet tegnet en gang…karikatur, – godt nok ikke kønt….og jeg var heller ikke begejstret for tegnerens udlæg…..men hun fik alligevel et kys på kinden……hun udgav den ikke, viste den ikke til andre end mig. OG det er i øvrigt også irrelevant….men dog uskadelig ytringsfrihed, vil  jeg mene.

Februar 2015 064

Jeg beder til, at vores fjender ser sig klogere og større end os og vælger at lægge våben og had….og vi knækker blyanten og opfører os ordentligt! Men det er nok et meget naivt håb <3

 

Gittemor

 

 

Vores syge “sundheds”-system!

Det er dagligt jeg hører historier fra mit netværk, om grufulde oplevelser med svigt, misforståelser, ventetider, “glemt” i systemet, smidt ud af systemet etc. Der er altså noget fuldstændig galt i vores Sundhedsvæsen. Hvorfor bliver der ikke gjort noget….og hvorfor får nogle hurtigere og bedre hjælp end andre?

Jeg har ingen statistikker eller professionelle forklaringer på hvorfor jeg oplever systemet som jeg gør, så denne artikel er baseret på reelle oplevelser af gentagende karakter og med baggrund i at jeg selv har arbejdet med syge mennesker gennem mange år, både i tidligere selvstændigt virke – og i systemet hvor jeg arbejdede på et hospital. – Nå ja, så lige alle de oplevelser hvor man som pårørende har måtte være mægler og observerende, for at få sine pårørende bare nogenlunde levende igennem systemet.

 

Lad os lige tage pulsen på Sundhedsvæsnet

Lad os lige tage pulsen på Sundhedsvæsnet

 

Praktiserende læger leger konger

Jeg har for tiden 3 personer i min nærmeste kreds, der alle venter på en afklaring eller behandling af en eller anden kræftform. Fælles for dem alle er, at ventetiden og ekspeditionen af dette behandlingsforløb er så dræbende lang. Alene håndtering fra egen læge og videre i systemet er så bekymrende at jeg må tage mig til hovedet. Mange praktiserende læger ved en hel masse og en hel masse….men det er meget sjældent at de rent faktisk er specialister på nogen områder. Det betyder at de fumler rundt med antibiotika, “se det lige an en tid”, prøv lige en ny kur etc. Ikke alle patienter er bekendt med sundhedsystemet og har en blind tiltro tiltro til deres egen læge….mange tør ikke hamre i bordet og sige…..så sender du mig videre…og det er nu! Jeg har virkelig oplevet historier og patienter der er kommet for sent til  den behandlingsform der kunne have reddet dem……men hvem tager ansvaret for det?

Når man er syg…og endelig kommer afsted til lægen….så er det fordi man er blevet klar over at der er noget galt. Måske man endda selv er kommet lidt sent afsted, fordi man frygter at den er helt gal….desværre lidt mere en tendens hos mænd, – så er det man skal modtages med lægelig forståelse, empati og villighed til at få afklaret situationen i en pokkers fart. Selvfølgelig skal lægen have sin tid til at undersøge og observere, men er der den mindste mistanke om noget de ikke er specialister på…..så er det bare videre.

 

Hvorfor skal det tage så lang tid at komme til en undersøgelse?

Hvorfor skal det tage så lang tid at komme til en undersøgelse?

 

 

Hospitalerne padler videre i tidsmaskinen

Når man så har fået sin læge til at henvise til et hospital eller en given afdeling…..så skal man vente længe på en indkaldelse. Sjovt nok har jeg flere gange oplevet, at patienten har rykket egen læge for manglende respons fra sygehuset…..så har man sørme “glemt” at sende den….så venter vi da lige igen. Vi har også prøvet at ringe til hospitalet for at høre hvornår pokker der kommer en indkaldelse..”jamen du skal jo komme ex onsdag kl. 14:00″ – “Øh nå da, hvorfor har jeg ikke fået besked om det?” – Ja, systemet kan jo ikke forklarer det….men hvis du “misser” en indkaldelse….gæt så lige hvem der kommer til at vente yderligere (fordi man jo ikke mødte op sidst)!

Nå men, så møder man den der kloge læge der undersøger en og sender en videre til scanning, blodprøver eller hvad der nu skal til……det kan man så måske komme om 14 dage….eller længere tid. Så venter man igen….men der er ikke en der spørger om ens bekymring, “hvad tror du selv du fejler”, er der nogen til at tage sig af dig i ventetiden? Nå, altså – undersøgelser inden for måske 14 dage (hvis vi skal være flinke)….Så kan du så komme 10 dage efter til svar på de undersøgelser. Desværre er lægen der så nok ikke lige den dag….så du får lov til at hilse på endnu en læge der skal give dig svarene………og så kommer det …..Enten skal der flere undersøgelser til, – måske en scanning ekstra…..og endeligt har jeg oplevet at læge nr. 2 ikke lige er helt enig med den første læge….så vi laver da lige nogle helt andre undersøgelser……om ca. 10 dage, – svar efter en uge….måske med en 3 læge. Fornemmer vi at tiden ruller…..hvordan har den patient det? Kunne det tænkes at patient og pårørende på nuværende tidspunkt er et nervevrag??

Hvis man er rigtig heldig kan man få udleveret et par brochurer på hvad du undersøges for og hvad undersøgelserne går ud på….man er nemlig holdt op med at tale for længe med patienterne….det er der ikke tid til. Læs om det her…..!

Der går simpelthen for lang tid før patienten er igennem og igang med en behandling!

 

Lægerne er ikke altid nærværende

Mange speciallæger på hospitalerne driver ved siden af også sin egen praksis. Jeg kunne forestille mig at flere af disse læger har rigtig, rigtig mange arbejdstimer om ugen – og måske ikke altid har det fornødne overskud pr. patient. Måske der også er en sammenhæng her…..omkring hvorfor der er så lange ventetider på at komme fra praktiserende læge til en speciallæge??? Personligt har jeg med en ortopæd måtte vente 4 måneder på en tid med en knæ jeg knap kunne støtte på…..gynækolog var der 1 måneds ventetid, øjenlæge 3 måneder……det er da ikke i orden!

Dygtige læger arbejder flere steder…..de tjener boksen og er bøvlede at komme frem til i systemet fordi de arbejder flere steder. Det er sikkert også grunden til at man på hospitalerne skal svitse mellem flere læger for deres kalendere skal hænge sammen både med hospitalet og privat praksis.

Lægerne har for mange jern i ilden

Lægerne har for mange jern i ilden

Plejepersonalet yder ikke som de burde

Der er ganske enkelt for få sygeplejersker og SOSU assistenter. Man mærker tydeligt, at der er rigtig meget administrativt arbejde hos den gruppe. I “gamle” dage blev alle de skriftlige opgaver varetaget af lægesekretærer og man stod ved patienten når man skrev de daglige observationer og var nærværende der hvor man skulle være, nemlig hos patienterne. Nu går der rigtig meget tid bag computeren. Den pleje man modtog  i sin tid eksisterer ikke…kun hvis du er rigtig dårlig. Hvis der på nogen måde er pårørende i nærheden af patienten, forsøger man at pålægge dem de mange basale pleje opgaver…det er ikke rimeligt.

Hvis der er travlhed på afdelingerne bliver man som patient konstant underholdt med dette samt andre interne problemer ex. pladsmangel, lægen der ikke dukker op, journaler der lige er væk etc. – Det skal jeg som patient overhovedet ikke underholdes med. Jeg skal have ro, pleje og information.

Patienter sendes hjem i flæng fredag formiddag….hvis du overhovedet kan klare dig selv…eller andre kan passe dig, – så er det ud af vagten, med mindre man stritter voldsomt imod. Og det kan der være en god grund til at gøre….vejen tilbage hvis man ikke er rask er nemlig meget lang. Hele hospitalsvæsenet går simpelthen i stå fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Så lidt personale som muligt – og så lidt patienter som muligt. Der er ingen undersøgelser der foretages – men mindre du er virkelig akut…ingen bad, ingen senge redning, ingen stuegang…..det er et overlevelses system på weekend-knap!

Genoptræning, aflastning og efterbehandling

Det er heller ikke noget du får forærende. Hvis man er ældre og ikke lige klar til hjemmet, overføres du til Kommunens genoptrænings steder. Så må man da håbe at du har råd til det. Her skal du nemlig betale for opholdet og din mad. Du skal også selv have medicinen med….ellers skal de nok bestille det for dig og sende regningen. Hvis man efterfølgende skal have fysioterapi eller anden behandling, så er det også for egen regning.

For år tilbage var det sådan at man fik sin medicin på hospitalet…ex hvis du skulle have en penicillinkur og blev sendt hjem midt i behandlingen, så fik man resten af kuren med hjem….næ du, sådan er det ikke mere….du må lige jøppe på Apoteket og købe de sidste 4 pillers hvis du er kommet hjem før endt behandling.Det samme med smertestillinde etc. der gives intet mere.

Afsted på aflastning, for egen regning

Afsted på aflastning, for egen regning

 

Jeg undrer mig til stadighed over, hvorfor det er gratis at komme til gynækolog, øjenlæge, hudlæge, ortopæd etc. men man skal selv betale for fysioterapi og tandlæge….besynderlig fordeling! Nå, men det var et sidespring.

 

Private Sundhedsforsikringer

Da mit knæ sidste år var kaput….var jeg vel nok heldig at have en Sundhedsforsikring via mit arbejde. Der gik præcis 1½ uge fra jeg kontaktede dem til jeg lå på operationsbordet på et Privathospital. Halløj en attention jeg fik af lægen der – mødte KUN en læge hele vejen – og en sygeplejerske, der nærmest kun var til for mig….hun sad ved min seng da jeg vågnede…og blev der til jeg var kvik og kunne sidde op, hvorefter hun kom med mad og drikke og havde masser af tid til sludder.

Efterfølgende kom jeg til perfekt fysioterapi…..12 gange i rap en time personlig træning pr. gang…..og jeg var fit for fight efter kort tid.

Havde det været i det offentlige regi…………..Hold nu fest….behøver jeg at beskrive scenariet?

MEN DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT…

…at man skal have sådan en forsikring, enten via et firma eller privat. Hvorfor skal jeg, i et land med så høj skat, betale for en ekstra forsikring for at komme igennem systemet med det samme og med prima behandling. Hvorfor tager lægen mig så pludselig alvorligt fra første færd i det private regi og sender mig igennem systemet…..når man aldrig kan banke forståelse ind i knolden på en læge i det offentlige system. Er det penge, penge, penge!!!!! Det er da en syg udvikling i et velfærdsland!!!!!

Jeg kunne blive ved….med den ene historie fra det virkelige liv efter den anden….men jeg tror at mit budskab er kommet frem. Spørgsmålet er bare, hvordan er vi nået hertil og hvordan løser vi problemet. Politik og økonomi….heller ikke 2 ting man sådan lige løser i Danevang.

 

Sidst jeg havde min far indlagt på Gentofte Sygehus, underholdt plejepersonalet i meget lang tid med hvor skønt det var at arbejde i dette nybyggede Akut system de havde fået og selvom klokkerne ringede på samtlige stuer, blev der livligt fortalt om at tapeterne i alle stuer var design tapet til 2000 kr. pr. bane…..virkelig en information der var nyttig……og i den grad satte mit pis i kog. Hvor mange SOSU-assistenter kunne der være på afdelingen for alle de ruller tapet af træer på alle stuerne…..i Guder!!!!

Værsgo, design tapet på Gentofte til 2000 kr. pr. bane....!

Værsgo, design tapet på Gentofte til 2000 kr. pr. bane….!

 

 

Hvad blev der egentlig af dette statement fra Sundhedsministeren?

 

6

 

……..nå ja, det gælder vel i øvrigt alle former for sygdomme!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Janus….den kan da ikke bare lukke!!!!!

Hvis man Googler “Janus”, så kommer der en masse op med den romerske Gud Janus….men hvis du “googler” mit hoved med ordet Janus, så ruller hele min 70′er ungdom frem på nethinden….Janus var “min” butik og jeg lagde i mine teenager år en anseelig sum penge i den butik. Jeg tror endda mine første kassebukser og anorak var fra Janus….det var den fedeste butik da jeg var ung.

 

Også som voksen….ja faktisk helt til i sidste uge, har jeg jævnligt lagt vejen forbi. Jeg har fundet meget godt tøj der, smykker, brugskunst etc. og temmelig mange gaver igennem tiden. MEN….nu er det slut….uigenkaldeligt slut!!!

 

jan 2015 020

Janus på Callisensvej i Hellerup lukker og slukker….det er den sidste Janus butik der er tilbage :( .

Ej hvor blev jeg ked af det….der var da lige en klump i halsen…..jeg bryder mig ikke om når “kapitler” i mit liv sådan bare forsvinder….og det er der faktisk mange der er gennem de seneste år. Jeg ved da godt, at det ikke er nemt at være detailhandler i dag og nethandel etc. totalt har ødelagt de gode gamle normer……og det konflikter en anelse……nej, faktisk en hel del, med mine minder. Intet er som før….alle de hyggelige små butikker forsvinder en efter en og erstattes med Ejendommæglere, køkkenforretninger og andet man ikke lige har brug for at handle i.Jeg synes det er en kultur der forsvinder i vores forhastede liv!

 

jan 2015 018

Talte kort med ejeren af Janus og tillod mig lige at brokke mig lidt over at “min” butik sådan lukkede, – uden at have spurgt mig først!!

Den søde dame fortalte, at nu skulle hun til at nyde sit otium, rejse og hygge sig. Hendes børn ønskede ikke at overtage butikkerne, – så det var en uundgåelig beslutning der var truffet. Fair nok….det er jo deres butik….men alligevel.

….jeg gennemgik lige hele min ungdoms garderobe i mit hoved…..kassebukser, tunikaer, pandebånd, tørklæder, duftlys, forhæng til døren med frynser etc. etc…….alt sammen fra Janus.

ØV altså!!!!!!

Kære “Janus”…..tak for mange, mange år, tak for megen inspiration og jubel i garderoben. Tak at du holdt ud så længe.

 

 

 

 

The Bagel Co…en tør bolle med et stort hul i

Halløj – og glædelig bagjul! Gittemor har lige holdt juleferie fra blog og andre pligter og i stedet kommet igennem en pragtfuld jul med familien. Fået fjernet alt julepynt, gået en masse ture, hygget med barnebarn og set et utal af elendige b-film – alle genudsendelser….men er det ikke det der hører jul og afslapning til? Jeg har i alt fald nydt det i fulde drag, håber det samme hos jer <3

 

The Bagel Co……Joe and the Juice – same shit!

På denne frostklare og solbeskinnede onsdag skulle jeg lige til Lyngby og ordne lidt æreinder……øh, det var jeg så ikke den eneste der skulle. Ingen P-pladser, mylder af mennesker, køer alle steder……og så bliver man jo sulten lige midt i det hele. Det skal være sundt tænkte jeg – og i en “Hipe” modeforretning på Lyngby Hovedgade, har The Bagel Co så slået sig ned. Meget moderne tænker den lidt gammeldags Gittemor – Modebutik/sandwichbar….ja, hvorfor ikke. Så jeg travede til disken og bestilte en Bagel. Venlig voksen mand ekspederede, det må jeg give ham….og han puttede i den der runde bolle – hvor hullet i midten udgør mere end selve bollen.

 

diiverce dec 14 058

 

 

Det kræver en større ledvogtereksamen at købe en Bagel…..hold fest hvor skal man tage stilling til meget:

Bollen – plain, sesam, birkis, chili, stor eller lille???????? -

Creme cheese: plain, krydderi, urter, chili – meget eller lidt – både over eller under, eller dem begge???????

Salat: ruccola, spinatblade, død julesalat….eller lidt af hvert???????

Grøntsager: tomat, agurk, chili, jalapenoes, løg, rødløg?????

Indhold: tun, kylling, laks, humus, kalkun, skinke, bacon, alm. ost?????

Dressing: Creme fraise, hvidløg, karry, stærk sennep, mild sennep, chili???????

Spise her eller med hjem??????

Arghhhhhhhh…….kan du ikke bare putte lidt ind i den skide bolle og lade mig komme videre…..?

 

diiverce dec 14 059

Jeg vil gerne bede om en flaske vand? “Vand????” – Øh det har vi ikke, – men der i køleren er der nogle skønne sunde drikke !

Jeg roder rundt i køledisken og der er vel nok mange pæne flasker…..dyre flasker, men intet der mindede om bare vand. I mild irritation vælger jeg en MIN Vitamin Support med smag af blåbær og Granatæble (Vitaminberiget drik med grøn te) 27 kr…….Hmmm, jeg var tørstig og så laver man den slags tåbelige køb. Med den pæne røde farve tænker jeg, den må smage godt og være sund……titlen på flasken var i alt fald meget lang og lød sund. DEN SMAGER AF VAND…..kender i sådan noget saftevand uden sukker der er fortynder så meget at det kun er farven der er tilbage. Hvordan hulan kan den være sund????? – Okay usund er den nok ikke ligefrem…..sådan noget opreklameret gejl!!!!! På flasken skriver de ydermere “Stimulerer immunforsvaret”….hvad mener de dog med det? Det eneste der blev stimuleret af denne flaske var min tærskel for almindeligt hysteri, forundring og følelsen af “Der tog de sgu røven på dig igen Gittemor”.

 

diiverce dec 14 060

Den tørreste Bagel EVER

Nå tilbage til min kulinariske oplevelse…..nu er jeg nemlig blevet ret sulten, efter alle de valg og ting jeg skulle tage stilling til. Det må være lidt af en Bagel hva? – Jeg har jo nærmest selv været arkitekt på den og overvåget hele byggeriet. HAPS!

diiverce dec 14 056

 

Arghhhhhhh….. På trods af ret gode tænder (og tandlægen bekræfter at jeg har et kampbid) – var det nærmest umuligt at bide/trække denne Bagel over. Hold fest en kompakt, klæg og hård bolle….hvor alt snasket havde samlet sig i det der berømte hul i midten, som en Bagel åbentbart skal have……ellers var det jo bare en bolle og ikke en Bagel. Så meget har jeg da forstået. De kan ikke have lavet hullet for at spare på ingredienserne – for i hullet er der en stor uappetittelig klat af indhold som jeg ikke kunne få ned i halsrøret.

 

diiverce dec 14 061

 

Jeg gider det ikke

Øv, alt det der moderne, hipe, supersmarte, fastfood ….jeg er træt af det. Det minder mig om min historie om Joe and The Juice (du kan jo søge på den i søgefeltet her på bloggen) – Maden er pap og gejl….ingenting til en masse penge krydret med en masse lir. Vi falder for det….fordi vi vil være in og smarte i en fart….men stiller vi egentlig spørgsmålstegn til hvad det er vi spiser….kontra hvad vi betaler for det?

I det mindste stod ekspedienten i The Bagel Co ikke og junglerede med “bollerne” på en tatoveret underarm (som er et uundgåeligt show i Joe and the Juice) men den smagsmæssige oplevelse var godt nok “nedern”, som de unge vist kalder det…..med mindre jeg er bagud i det hipe sprog :)

Dejlig decemberdag til dig

Gittemor

 

 

 

 

Netdoktor er skyld i unødig angst

Åhh hvor kan jeg blive irriteret og bekymret over det fænomen “Netdoktor” man finder på nettet. Desværre en fantastisk populær side og meget besøgt, – bekymrende meget besøgt faktisk!

Man finder lige en dims på kroppen, – har ondt et eller andet sted – og så søger man på nettet under de ord der falder en først for, i relation til den lidelse man føler man har. Vupti….så har du alverdens muligheder for at diagnosticerer dig selv…..og det er ikke småting en lille knop eller kvalme kan udvikle sig til efter et par minutter på nettet. Hvad enten du søger på hævelse på foden, ondt i skulder, ondt i maven eller blod fra endetarmen…så ledes du direkte i armene på KRÆFT….og læser du godt på “lektien” og alle de sygdomme der indeholder netop disse symptomer, – ja så kan du faktisk på ganske få sekunder tillægge din lidelse alverdens ulykker…..og angsten stiger! – Man glemmer bare lige…..at det oftest er helt uskyldige ting som ex. nedgroet negl, en muskel der er forstrukket eller en lille hæmoride.

 

download (3)

 

download (4)

 

ET KLASSISK EKSEMPEL I MIN VENNEKREDS

En skøn pige der i forvejen er meget opmærksom på sin krop og rigtig angst for at komme til at fejle noget. Grundlæggende tror jeg at det skyldes en dybere dødsangst. Jeg kender det uhyggeligt godt fra mig selv fra de mange år hvor jeg levede med panikangsten som fast følgesvend. Når man er angst for sygdom og død så har vi også en fantastisk evne til at tiltrække personer omkring os der kommer til at fejle alverdens grimme sygdomme.

Lad os bare være ærlige her…..den sygdom vi alle er rigtig bange for er kræft. Vi kender alle en der har haft det – eller får det. Nogle af os har mistet nogle kære eller fulgt et langt og sejt forløb med kræften…..det er bestemt ikke let at være tilskuer til, når vi selv er skrækslagen for at få kræft. Vores sunde fornuft ved også, at den kan ramme os alle uanset hvor sundt vi lever, om det er genetisk, børn, gamle, unge, – kræften har ramt alle grupper og vores system i Danmark er bare ikke gode nok til at håndterer den sygdom…..langt fra gode nok endnu. Det faktum kan vi desværre ikke komme udenom.

NETDOKTER VILDLEDTE IGEN

Min veninde (54 år) – vågner pludseligt en morgen med et meget ømt, rødt og hårdt bryst. Brystet er varm og tydeligt irriteret. Panikken breder sig – og der er ikke nogle mellemtanker der siger hende, – at det da nok er en inflammation og sikkert ganske harmløs. Hun går direkte i panik!!! -

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

SELVFØLGELIG drøner hun direkte på nettet og Googler: “rødt bryst”, “inflammeret bryst”, “varmt bryst”, “hævet bryst”, “hårdt bryst” etc. (det er jo ikke altid man lige ved hvilket søgeord der leder en i rigtig retning). Der sker vanen tro det, at hun ledes direkte i kløerne på Netdoktor og videre til Kræftens Bekæmpelse.…..eneste mulighed på disse søgeord er “brystbetændelse i forbindelse med amning” – hvilket jo i sagens natur kunne udelukkes……og det næste er “Inflammatorisk brystkræft” – matitis carcinomatosa! – BUM værsgo….Så steg angsten til uanede højder. OG, – når man først er nået hertil…..så læser man teksten som fanden læser biblen. Under denne sygdom står der nemlig at den kun rammer meget unge kvinder, typisk sorte kvinder og kun rammer 0.1 – 0,2%……hvilket er meget, meget lidt..men så langt kom hun ikke i teksten…dommen var givet!

Det lykkedes mig fra sidelinjen at berolige hende en anelse….men anbefaler at tage til vagtlægen og lige få kigget på det…..jeg vidste hun ikke ville få ro i sjælen uden en lægelig vurdering. Vagtlægen bekræftede mine anelser, – det var en inflammation – måske en begyndende infektion (hun kunne nemlig ikke holde poterne fra brystet, mærkede konstant på det hvilket irriterer området yderligere) – det var tilrådeligt at starte en antibiotika kur…og så skulle det nok falde på plads igen om et par dage. MEN….trods mine og lægens beroliggende ord, så havde hendes studie udi Netdoktor etc. sat sig grundigt fast i baghovedet. Hun spurgte lægen adskillige gange “Er du 100% sikker på det ikke er den der hurtigt voksende kræft”??? Hertil svarer en fornuftig læge..”Ja, det er jeg ret sikker på”.…..de svarer nemlig ALDRIG “ja det er jeg 100% sikker på” – og det fangede veninden med det samme og spørger igen…..og igen – og får samme svar!

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt.....

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt…..

……men det svar var ikke nok…….panikangsten havde taget i hende!

Hun får fat i en privat onkolog pr. telefon og fortæller hele historien….og undlader selvfølgelig heller ikke at beskrive hendes “Netdoktor diagnose”. Denne kvindelige læge kan berolige hende….endeligt! – Det er en inflammation/infektion og det er den rigtige behandling du har fået. Hun bekræfter også at den omtalte “hurtigt voksende brystkræft” overhovedet ikke er i tale – og at det faktisk bestemt ikke er ualmindeligt at en moden kvinde kan få en infektion i brystet, det sker faktisk hyppigt. Brystvorten er en “indgang” såvel som en “udgang” – ergo kan der komme noget “snavs” ind af den vej. En anden klassisk mulighed er at man efter barbering af armhuler kan få en lille rift eller lignende og således skabes der vej for infektion direkte ind til alle de lymfer der ligger ved armhulen og tæt ved brystet. Det er ubehageligt…..det skal behandles…..men det er altså ganske ufarligt!

Lægen her bekræfter yderligere, at det ikke er sjældent at patienter kommer til hende med nøjagtig den samme problematik, da nettet KUN tillader, at det er ammende kvinder der kan få brystbetændelse.

HUSK DERFOR LIGE……at fordi du ikke kan google det, – er det ikke ensbetydende med at det ikke eksisterer!

 

LÆGER HADER NETDOKTOR

….og det kan jeg godt forstå. Tror ikke der går en dag i en praktiserende klinik, uden at patienten selv kommer med sin diagnose fordi de har Googlet sig frem til den. Jeg har talt med min egen læge om det og han siger også, at det faktisk tager længere tid med en patient at afkræfte en diagnose….inden han så selv, med sin lægefaglighed kan komme frem med sin egen vurdering, der oftest er en ganske anden.

Måske du også selv har prøvet at forklare en vagtlæge, læge eller 1813 sygeplejersken hvad du tror du fejler – og hurtigt møder modstand og en sur hjælper i telefonen…..de er så belastede at vores hjemmesøgte diagnoser og det skaber så meget unødigt panik!

Jeg vil på det kraftigste anbefale at du holder nallerne fra tasterne….bruger din sunde fornuft, din egen læge og boykotter Netdoktor. Den anbefaling fjerner naturligvis ikke sygdomme, men den kan godt nok forhindrer at vi sætter “ild” til vores angst og bliver vildledt unødigt. Skulle vi være ramt af noget alvorligt….er det alligevel ikke Netdoktor der kan fikse problemet…..der skal altså noget mere ekspertise til.

Bedste hilsner

“doktor” Gittemor

 

PS – Jeg håber efter dette indlæg er kommet ud, at man fremover kan Google inflameret bryst og brystbetændelse på modne kvinder – uden at du ryger ind i alle de grimme, grimme diagnoser :)

 

 

Hvordan undgår man at blive racist

Racisme…..uhhhhhh meget udskældt, det må man ikke være. Jeg er heller ikke opdraget til at være det og har egentlig ret let ved at byde fremmede velkommen i mit liv. Jeg er opmærksom på kulturforskelle….og mange forstår jeg ikke og kan ikke sidesætte nogle kulturer med mine egne, – men det er jo ikke det samme som at jeg ikke accepterer andre kulturer. Der skal grundlæggende være plads til os alle……men vi skal dæleme accepterer de normer og regler, der er der hvor man vælger at befinde sig.

Det er bare voldsomt svært efterhånden, ikke at få det mere og mere svært med visse kulturer. Jeg indrømmer blankt, at jeg har voldsomt svært ved den Østeuropæiske…..har i alt fald fået den opfattelse, at de er opdrager til at lange til fadet og tage hvad de vil have – uden hensynstagende til om det er andres. JA, jeg generaliserer lige nu…….for jeg har helt præcist aldrig mødt nogen af dem, der ikke har haft fingrene for langt fremme….og det gælder også i eget hjem “kælder” – med firmaer der har haft ansat Østeuropæer og ladet dem udfører arbejde i hjemmet……det blev dyrt – og der er ikke en skid at stille op, for de kender reglerne og politiets slappe holdning til fingerspidserne. Der sker dem ikke en skid…..og de ved det. Hjerteløse, tyvagtige mennesker – sorry, – politisk ukorrekt….men et faktum!!!!!

 

nov slut 028

MIN FARS BIL

Den blev stjålet den 11. november…..

Vi taler lige her om en personlig genstand, som min far fik af min mor for 20 år siden. En lille fin dyt som er blevet passet og plejet. Alle services overholdt. Den har stået i garage…transporteret de gamle til sommerhus, kolonihave, ferier, etc. Nu er min far 84……en lille bil der ville kunne klare lidt flere år til at hjælpe en gangbesværet mand med handicapparkering lidt endnu. Altid ren, pæn, pudset, smurt…….og ja, – kun kørt 100.000 km…….”Det er jo en folkevogn”…som min far siger – den kan køre i hundrede år hvis den bliver passet………!

……Bare ikke hvis en østeuropærer “låner” den i 10 dage…..!!!!!!!!!!!!

Bilen blev stoppet af Politiet i går – forhåbentligt blev tyven anholdt eller sendt ad helvede til med en færge til Polen. – Men de er ligesom boomerangs…..de kommer tilbage hurtigere end du sender dem afsted! Vi skulle midt om natten selv sørge for at bilen blev hentet hjem…..for køre kunne den ikke, – men sådan er reglerne. Tyveknægten har tilsyneladende boet i bilen, sovet i den, skidt i den, spist i den…..hvad som helst i den – Det var et skrækkeligt syn der mødte os!

 

Fronten er frontalt kørt ind i et eller andet meget hårdt - karosseri er slået skævt!

Fronten er frontalt kørt ind i et eller andet meget hårdt – karosseri er slået skævt!

 

 

Bagenden har fået samme tur

Bagenden har fået samme tur

 

Fyldt til randen med tæpper, tøj, blodige klude, mad, væltede kaffekopper, og mere værkstøj end de har i Silvan

Fyldt til randen med tæpper, tøj, blodige klude, mad, væltede kaffekopper, og mere værkstøj end de har i Silvan

 

Omkring 30 par solbriller der var trådt i stykker

Omkring 30 par solbriller der var trådt i stykker

 

Alt i skrammel og dårlige dufte møde os...da vi endelig fik bilen op...alle låse banket i stykker og splittet ad

Alt i skrammel og dårlige dufte møde os…da vi endelig fik bilen op…alle låse banket i stykker og splittet ad

 

Her er bare noget af det vi måtte have ud af bilen..før vi kan begynde at finde ud af om der er stadig er en bil inde under :(

Her er bare noget af det vi måtte have ud af bilen..før vi kan begynde at finde ud af om der er stadig er en bil inde under :(

SKER DAGLIGT

Vi er ikke de eneste der oplever denne totale mangel på respekt for andres ting. Brugt som tyve bil…..værktøjet omhandlede tovværk, vinkelsliber, skruetrækkere, koben i flere varianter, pandelygter, benzindunke, tonsvis af lightere, simkort i flere varianter, papirer på andre folks biler…sikkert også stjålne. Det underlige er at de bare har kørt uhæmmet rundt i den med pladerne på…..de må da vide bilen bliver efterlyst!!!! Fælden klappede jo så også brat i går.!!!!!!!

…….men hvad sker der så. Ikke en skid!!!!! Far, der på så gammel en bil kun har en ansvarsforsikring, dækker intet! – Tyvene bliver anholdt……i hvad…..max et døgn. De bliver ikke stillet til ansvar for bilen…..de har ingen penge. Det kan oven i købet være at de for sociale ydelser i landet her så vi kan sørge for at de kan fortsætte deres besynderlige levevej.

JA, – jeg hidser mig vildt meget op over en lille dum bil…….men det er princippet, – det er kulturen, – det er ligegyldigheden – og det er det faktum, – at jeg er blevet RACIST!!!!!!!! Og det er de fremmede sgu selv skyld i! – Jeg kommer ALDRIG til at accepterer deres opførelse og indtrængen i vores land, vores arbejdspladser og alt det de får hældt i nakken på grund af vores slatne udlændinge politik…….!

…..og nu må Gittemor hellere holde kaje inden hun får sagt for meget.

Hvil i fred lille POLO…..det var synd du skulle have sådan en medfart på dine gamle dage :)

 

 

 

 

 

Vanvittig udvikling i nattelivet

Jeg er så ked af at erfarer hvordan røverier, overfald og voldsomme hændelser udvikler sig i dette land. Det er dagligt der bliver begået voldsomme røverier, tricktyverier, rambug tyverier, knivoverfald – ja sågar mord. Hvad skete der lige……hvor er gode gammeldags drengestreger blevet af med en piftet cykel og lidt telefonfis……vi er fuldstændig uden respekt for hinanden og hinandens ting.

Vi reagerer knapt overfor disse hændelser mere, – det er dagligdag. Politiet tager sig ikke af halvdelen af det – de har ikke ressourcer til det og vi er i overflod af  (hvordan siger man det politisk korrekt) folk der måske skulle være blevet der hvor de kommer fra…..det er sgu ikke de pæne manerer de entrerer vores land med i alt fald. Tror de kommer fra lande hvor der kun er “tag-selv-borde”……og ja, den danske ungdom er sgu heller ikke for sarte sjæle!!!!

GITTMOR ER SUR

Vi er personligt ramt i familien pt. Min fars elskede gamle Polo VW er blevet stjålet i Augustagade på Amager. Gammel, slidt men velfungerende lille dyt – bare stjålet – og pist væk. Hvorfor er det lige man tager sådan en gammel spand – ja ja, den er nok lettest at nappe, men ÅHHHHH hvor er det dog bare irriterende.

foto

….og hvor er den så blevet af? – Er den mon brugt til et tyveri et sted og smadret til ukendelighed??? Har den været brugt til drengestreger og fået ræset dækkene af i Sydhavnen. Er den kørt i havnen? Er den i Polen? Er pladerne nappet og brugt andetsteds???  Det er ikke til at vide – og chancen for at se den igen i bare nogenlunde tilstand er nok meget lille.

Så” Kære” tyveknægte…….uanset hvem i er – så skulle i have sådan et drag over nakken med en våd Berlinger. Denne bil efterlader en 84 årig mand der fik denne lille bil af sin kone i 1994. Den har været familiebil der har været plejet og passet. Overholdt alle services, transporteret gamle mennesker til læge, i kolonihave, sommerhus, på ferier og små ærinder for at handle ind. – TAK at det skulle stoppe bare fordi i ikke kunne holde nalderne  væk. Hvad fanden foregår der i jeres små kyllingehjerner (nok ingenting) siden i bare rager ting til jer som overhovedet ikke tilhører jer på NOGEN MÅDE!!!!!

 

Hvis nogen skulle se vores lille dyt derude….måske stå ensom og forladt på en vej….så vær sød at kontakte mig. Den er bordeaux og har “jydekrog”  :) samt lidt rust på højresiden ved forruden.

 

 

 

Når “Ja hatten” strammer

download (2)

Så tager vi lige en dyb indånding, mediterer lidt og ser på alt det vidunderlige og positive der er omkring os ! Ja, right, – men nogle gange er det altså også meget godt lige at skumme lidt af, blive edder spændt tosset, selvmedlidende og føle det hele er håbløst…….når man så lige har “hængt” i den tilstand i et par timer…..ja så er der jo kun en vej, – opad igen!

Det var lige sådan en formiddag, hvor det væltede ind med bøvlede mails og breve man skulle tage stilling til. SKAT meddeler at man skal checke sin forskudsregistrering…..og det gjorde jeg da så lige. AV…..havde da ikke lige tænkt over, at man som arbejdsledig lige skal klikke på dagpenge i stedet for lønindkomst…..smut, så røg der lige en ordentlig bid af fradraget der. Som ledig får man så heller ikke beskæftigelses fradrag – smut sagde der lige en bid mere af fradraget….og sønnike blev 18 år forleden – så smut sagde det lige med børnecheck, bidrag etc. SUK! Man skulle have haft nogle flere unger!!

download

Den venlige “Skattemand” forsøgte ihærdigt at forsvarer vores “system” og alle politikkerne – og brugte ord om forskudsregistrering jeg end ikke kendte til. “Jamen Birgitte, – det er din pligt selv at ændre den slags ting når din situation ændrer sig”…..Ja tak, – men man skal så også lige vide at man skal de der ting – og straks hev jeg min gode gamle sætning op ad lommen:

Hvordan skal jeg vide hvad jeg skal vide, hvis jeg ikke ved at jeg skal vide det??

Det betød så et ordentligt “knald” nedad på fradraget til næste år….indtil jeg kommer i job igen, please lad det ske snart!!! Spændende om det ikke også afleder et skattesmæk, – nu vi er i gang!

LEDIGHED ER RODEN TIL…..

images (1)

A-Kassen og Jobcenter taler heller ikke sammen..så de ville meget gerne booke mig til pligtsamtalen på samme dag ???!!??? Så skulle der ringes og laves om på det…..forstår stadig ikke det system, – det er NØJAGTIGT det samme de vil vide og fortælle begge steder….og nu også samtidigt!

images (2)

Jeg har endnu ikke forladt en af de 2 instanser og deres møder, beriget på nogen som helst måde, – og tænker at der kunne man da spare en masse penge. Jeg kunne i alt fald spare en frygtelig masse penge i kopipapir og blækpatron, hvis de opgraderede deres system bare en anelse og kunne modtage digitalt. Men all-right, på med “ja hatten” – så tager vi da til de skide møder……“for ellers får man jo ikke sine dagpenge”..…en sætning de til gengæld er top trænet i at sige meget skingert og vedholdende.

TV-pakker

YouSee ville gerne opgraderer mit tv-forbrug med et knald godt tilbud….det var så ikke lige den bedste dag de ramte Fru Christensen, – så i stedet lavede jeg min TV-pakke om til den mindste – og kan så spare næsten 200 kr. om måneden. Det er jo ikke andet en genudsendelser de sender alligevel……så der kunne jeg da lave en besparelse……omend den stakkels fyr ringede i modsat fortegn. Man skal ikke komme til mig på en dag der er startet med SKAT og tro man kan sælge mig noget:)

download (1)

…det var så bare en af de der onsdag formiddage der startede helt skævt…..og så er det i øvrigt gråvejr!!!!

Men bort set fra det, så går det jo meget godt. Vi er sunde og raske, har tag over hovedet, får mad hver dag bla bla bla!

Nu tager jeg en kaffetår og går en lang tur…..sikkert godt at få blæst hovedet igennem….så starter vi på en frisk igen!!

Håber i har haft en bedre onsdag :)

download (2)

Gittemor

 

Ambivalent forhold til Knæk Cancer ugen/kampagnen

Det er sikkert politisk ukorrekt at komme med den slags holdninger, netop denne mandag hvor vi starter “tæppebankning” på TV 2 med “Knæk Cancer”. Jeg har et anstrengt forhold til denne kampagne og det har jeg også haft de andre år.

Lad mig slå HELT fast – at Cancer er en rædselsfuld sygdom og også jeg er skrækslagen ved tanken om selv at skulle få sygdommen. Vi er et land der i forhold til vores nabo lande ligger langt bagud i vores håndtering og behandling og det skal gøres meget bedre. Ingen tvivl om at der skal skaffes alle de midler til forskning, behandling og omsorg for disse kræftsyge mennesker – og de skal have alt den bedste, endda endnu bedre behandling end de får nu. Langt flere skal helbredes – langt flere skal støtte også økonomisk.

 

DET ER DEN KOMMERCIELLE DEL DER NAGER MIG

Som alle andre har også jeg modtaget brev og girokort med posten. Et samarbejde mellem TV2 og Kræftens Bekæmpelse. Betal girokortet på 200 kr. og vind 1 million – en rejse eller andre mindre beløb. Hvorfor???? – Hvorfor er det tiltrækkende at skulle blive ringet op af Cecilie Frøkjær eller Mikkel Beha og for åben skærm vinde en million ( intet personligt her, begge er skønne mennesker)?? – Hvorfor skal den million (eller der er faktisk præmier for 2,3, millioner) tages ud af de penge der er indsamlet for at nogle skal vinde penge i dette cirkus??? – Ville de penge ikke gøre mere gavn ved at forblive i indsamlingen??

mere 18 år 039

Selve showet på lørdag på TV2, vil være et langt rullebånd med firmaer og personer, der donerer penge til dette i øvrigt rigtig gode formål, – men det er da også med bagtanken om at deres navn nævnes for åben skærm og ruller med i en rulletekst. Hvor mange firmaer og organisationer donerer penge hvis de ikke fik omtale og det kommercielle “skulderklap”? - Jeg har arbejdet for firmaer, hvor det var på tale at sende penge til projektet i god sags tjeneste. Svaret var “Nej, reklameværdien er for lille, vi kan bruge reklamekronerne bedre andre steder” – ja, lad os være ærlige – sådan tænkes der også!

Der sidder kendte mennesker i panelet til showet for at modtage opkald og kan fortælle os seere om de historier der følger med, når lille fru Jensen ringer ind og donerer sine penge.  Men det skal lige krydres med en kendt…..for det er ikke interessant hvis det var Fru Jensen der sad og tog telefonen – eller var det??? – Igen pudses glorien på de kendte der gør en fantastisk indsats, men mange andre ukendte gør en langt bedre og mere human indsats. Der er show og underholdning – og det er skønt for os seere, ellers gled sådan et langt show nok heller ikke ned i halsen på os – men glem ikke at alle de der optræder ikke KUN gør det af godgørende hjerte. De får omtale, kommer på TV i den gode sags tjeneste og Gud tænk, de gør det gratis!!!

HVORFOR ER DET IKKE NOK AT INDSAMLE UDEN LIR

Fordi vi mennesker nu er opdraget til “noget for noget” – det er det reklamer og kommercielt TV har gjort os til. Vi vil alle sammen gerne være med i mange forskellige ting, men der er også rigtig mange der lige skal vurderer, om det er besværet og indsatsen værd. Jeg sender penge hvert år til Kræftens Bekæmpelse og har gjort det i mange år. Jeg sender også til andre gode tiltag hvor jeg føler jeg kan gøre en indsats, uden mine donationer går op i administration og hat og briller.

Hele uge 43 er i Cancerens tegn på TV2 – og det er lige meget om det er God Morgen, God Aften, God Nat TV, – Mad mod Cancer, indretning til cancer, historier om syge, historier om heldredte – ALT er Cancer. Jeg kan ikke have det. Jeg føler man sidder med dårlig samvittighed hvis man ikke sidder og begræder eller hepper på alle historierne, alt imens jeg næsten føler at sygdommen sniger sig ind gennem brevsprækken sammen med girokortet. Jeg er skide bange for den sygdom….og det hjælper dæleme ikke at jeg skal høre om det 7-24 i en hel uge – afsluttet med et mega show.

STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE – IKKE TV2

Send for pokker alt hvad du kan undværer i den situation du nu er i. Der skal samles mange penge ind til at forske og bekæmpe denne modbydelige sygdom. Jeg sender dagligt tanker til dem jeg kender der enten har eller har kæmpet med sygdommen. Jeg har selv mistet en bror til Cancer og mange venner og bekendte gennem årene. Alle tanker til dem og den frygt og angst der fulgte med. Vi skal støtte alt hvad vi kan – men jeg kan ikke have dette kommercielle helvede, der udadtil lyder åh så fantastisk og i bund og grund er så enormt beregnende.

Det er som nævnt i starten sikker politisk ukorrekt at sidde med denne holdning, men kan jeg virkelig være den eneste der har det sådan?

Jeg håber ugen bringer mange penge til “Stør cancer” – som er det formål vi skal holde fokus på….men jeg bliver nød til at skifte kanal i denne uge, ellers bliver jeg symptom forskrækket og ked af det.

Jeg tænder et lys – og sender mine inderligste tanker om helbredelse sammen med det bidrag jeg nu kan undværer og håber at den der vinder millionen donerer den til Kræftens Bekæmpelse, hvor den retteligt hører hjemme.

Gittemor

 

 

 

 

Top