Anstrengt forhold til påskegul og pynt

Julen varer lige til påske….det er jo ikke helt løgn. Vovede mig ud for at handle i dag, og så slog det mig, at påsken er over os. Ja, det har den jo faktisk været siden februar, hvis man skal dømme efter supermarkeder og dippedut-forretninger. Sådan var det også med julen,, som i samme regi startede i begyndelsen af oktober.

Når man kigger på hylderne med slik, slår det mig, at det jo er fuldstændig det samme fis de har puttet i sølvpapiret, blot presset i en anden form. I oktober var det nisser og julekugler, nu er det påskehare og påskeæg, – indholdet er fuldstændig det samme – Gammel jul i nye kyllinger fristes jeg til at mene!

Men, i særdeleshed påsken har jeg det altså svært med. Ikke selve det religiøse koncept, det er jo hvad det er, afhængig af tro og tradition og hvis nogen vil fejre den kirkelige handling omkring dette, er det helt fint med mig. Det er bare alle de der forbandede gule påskekyllinger, små krøllede lam i papmache, og alt det plastik ……for slet ikke at tale om den GULE farve! Jeg tror faktisk det er påsken der har knækket mit forhold til gul.

Hvorfor har en kylling halstørklæde og krone på?

 

Jeg holder ENORMT meget af påskeferie og påskefrokoster – og så er det hvad jeg kan strække mig til. Men jeg holder jo i almindelighed meget af ferie og frokoster uanset på hvilken tid af året de falder.

Jeg holder også forfærdelig meget af mine børn og børnebørn, men jeg har altid måtte lyve min begejstring frem når de overrakte mig et eller andet påskepynt det var fremtryllet i børnehaven eller SFO’en. Jeg har netop i dagens anledning, været nede i bunden af min skuffe for at finde mit hengemte lager af påskepynt, det var godt nok ikke meget af!

 

Gittemors ringe påskeudstilling
 
Den orange kylling har lille Louie lavet til mig i børnehaven. Øjnene er udvisket, da hans små hænder nok har været lidt småfugtige inden den blev pakket ind til mor. Vatægget i midten har lille Sara lavet i hendes børnehave – det har vist også lidt fugtskader i tuschen. Kylling i kurv, udsat for perlebroderi, fik jeg foræret af en kær ældre dame jeg en gang passede. Dem brugte hun hele året på at sidde at sy sammen. Resten er blot et levn, af noget jeg ikke har fået smidt ud…men det bliver det nu!
Jeg gemmer selvfølgelig tingene mine unger har lavet – og jeg nænner ikke at smide perletingen ud, men de bliver i skuffen. Jeg har ALDRIG påskepynt fremme. Det har i mine øjne ingen sjæl, ingen skønhed og absolut ingen hygge!
 
Og hvor kommer nu al denne påske-galde fra, – ved det faktisk ikke, men lige netop i år har det irriteret mig mere end nogensinde før. Jeg skal godt nok passe på nu, hvaba’ – Gittemor som selv mener at hun er så krea – Gittemor der selv overdænger folk med hendes hjemmelavede postkort, draperede tapet-uroer etc. etc. – men det er jo noget ganske andet…..ikke sandt?
 
Måske man alligevel skulle lade sig inspirerer af Hendes Verden, og hækle en lille fuglerede til et plastikæg ?
 
uhhhhh, det er slemt!
 
Næææh kære læsere, nu skal i få et vaskeægte, 100% naturligt Kinderæg
 
Voila – Peberfrugt – 3-i-een !!
 
Kan i have en god og dejlig ferie derude..!
 
PS – jeg modtager naturligvis gerne “påskeæg” – men det er fint for mig hvis chokoladen bare afleveres i en firkantet boks.
 

6 Responses

  1. Susan Aaen siger:

    Hejsa…. ja så må jeg også hellere tilstå, at jeg ikke ejer en eneste påskedims…….. Har det nøjagtig som dig, kan altså ikke lige se det vildt spændende ved den påske….Hvis det skal gå helt vildt for sig, kan jeg måske finde på at plukke en buket påskeliljer i haven ;-)
    Krammer til dig <3

    • gittemor siger:

      hæ hæ – ja selv påskeliljer har jeg aldrig kunne fordrage…..ved godt jeg ikke er helt almindelig !!

  2. Sara siger:

    Jeg må lige sige at der er en god ting ved påskepynt og det er den tid de kære unger kan bruge på at lave denne herlige påskepynt. Tænk på alle de herlige traditioner de kan få ud af påsken i børnehaver og skoler. Jeg tænker på påskeharens besøg på legepladsen, trilning af æg, karsesåning osv. Men nej påskepynt har jeg heller ikke noget særligt af og slet ikke i gult.

  3. gittemor siger:

    Så evig ret har du søde skat – Påsken er fantastisk som beskæftigelses-terapi for mindre børn og ældre damer. Samtidig holder det chokolade og plastik industrien i gang. – Så nogen vinder da på den konto….. :)

  4. Tina T siger:

    For pokker hvor jeg trak på smilebåndet da jeg læste dit påskeindlæg – JEG HADER FARVEN GUL og påsketing – har aldrig påskepynt, for er det altså bare så grimt :)

    • gittemor siger:

      Hej Tina – Ha ha – Glæder mig at du morede dig – og ikke mindst at jeg har en lidelsesfælle på det punkt :)
      Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top