Ambivalent forhold til Knæk Cancer ugen/kampagnen

Det er sikkert politisk ukorrekt at komme med den slags holdninger, netop denne mandag hvor vi starter “tæppebankning” på TV 2 med “Knæk Cancer”. Jeg har et anstrengt forhold til denne kampagne og det har jeg også haft de andre år.

Lad mig slå HELT fast – at Cancer er en rædselsfuld sygdom og også jeg er skrækslagen ved tanken om selv at skulle få sygdommen. Vi er et land der i forhold til vores nabo lande ligger langt bagud i vores håndtering og behandling og det skal gøres meget bedre. Ingen tvivl om at der skal skaffes alle de midler til forskning, behandling og omsorg for disse kræftsyge mennesker – og de skal have alt den bedste, endda endnu bedre behandling end de får nu. Langt flere skal helbredes – langt flere skal støtte også økonomisk.

 

DET ER DEN KOMMERCIELLE DEL DER NAGER MIG

Som alle andre har også jeg modtaget brev og girokort med posten. Et samarbejde mellem TV2 og Kræftens Bekæmpelse. Betal girokortet på 200 kr. og vind 1 million – en rejse eller andre mindre beløb. Hvorfor???? – Hvorfor er det tiltrækkende at skulle blive ringet op af Cecilie Frøkjær eller Mikkel Beha og for åben skærm vinde en million ( intet personligt her, begge er skønne mennesker)?? – Hvorfor skal den million (eller der er faktisk præmier for 2,3, millioner) tages ud af de penge der er indsamlet for at nogle skal vinde penge i dette cirkus??? – Ville de penge ikke gøre mere gavn ved at forblive i indsamlingen??

mere 18 år 039

Selve showet på lørdag på TV2, vil være et langt rullebånd med firmaer og personer, der donerer penge til dette i øvrigt rigtig gode formål, – men det er da også med bagtanken om at deres navn nævnes for åben skærm og ruller med i en rulletekst. Hvor mange firmaer og organisationer donerer penge hvis de ikke fik omtale og det kommercielle “skulderklap”? - Jeg har arbejdet for firmaer, hvor det var på tale at sende penge til projektet i god sags tjeneste. Svaret var “Nej, reklameværdien er for lille, vi kan bruge reklamekronerne bedre andre steder” – ja, lad os være ærlige – sådan tænkes der også!

Der sidder kendte mennesker i panelet til showet for at modtage opkald og kan fortælle os seere om de historier der følger med, når lille fru Jensen ringer ind og donerer sine penge.  Men det skal lige krydres med en kendt…..for det er ikke interessant hvis det var Fru Jensen der sad og tog telefonen – eller var det??? – Igen pudses glorien på de kendte der gør en fantastisk indsats, men mange andre ukendte gør en langt bedre og mere human indsats. Der er show og underholdning – og det er skønt for os seere, ellers gled sådan et langt show nok heller ikke ned i halsen på os – men glem ikke at alle de der optræder ikke KUN gør det af godgørende hjerte. De får omtale, kommer på TV i den gode sags tjeneste og Gud tænk, de gør det gratis!!!

HVORFOR ER DET IKKE NOK AT INDSAMLE UDEN LIR

Fordi vi mennesker nu er opdraget til “noget for noget” – det er det reklamer og kommercielt TV har gjort os til. Vi vil alle sammen gerne være med i mange forskellige ting, men der er også rigtig mange der lige skal vurderer, om det er besværet og indsatsen værd. Jeg sender penge hvert år til Kræftens Bekæmpelse og har gjort det i mange år. Jeg sender også til andre gode tiltag hvor jeg føler jeg kan gøre en indsats, uden mine donationer går op i administration og hat og briller.

Hele uge 43 er i Cancerens tegn på TV2 – og det er lige meget om det er God Morgen, God Aften, God Nat TV, – Mad mod Cancer, indretning til cancer, historier om syge, historier om heldredte – ALT er Cancer. Jeg kan ikke have det. Jeg føler man sidder med dårlig samvittighed hvis man ikke sidder og begræder eller hepper på alle historierne, alt imens jeg næsten føler at sygdommen sniger sig ind gennem brevsprækken sammen med girokortet. Jeg er skide bange for den sygdom….og det hjælper dæleme ikke at jeg skal høre om det 7-24 i en hel uge – afsluttet med et mega show.

STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE – IKKE TV2

Send for pokker alt hvad du kan undværer i den situation du nu er i. Der skal samles mange penge ind til at forske og bekæmpe denne modbydelige sygdom. Jeg sender dagligt tanker til dem jeg kender der enten har eller har kæmpet med sygdommen. Jeg har selv mistet en bror til Cancer og mange venner og bekendte gennem årene. Alle tanker til dem og den frygt og angst der fulgte med. Vi skal støtte alt hvad vi kan – men jeg kan ikke have dette kommercielle helvede, der udadtil lyder åh så fantastisk og i bund og grund er så enormt beregnende.

Det er som nævnt i starten sikker politisk ukorrekt at sidde med denne holdning, men kan jeg virkelig være den eneste der har det sådan?

Jeg håber ugen bringer mange penge til “Stør cancer” – som er det formål vi skal holde fokus på….men jeg bliver nød til at skifte kanal i denne uge, ellers bliver jeg symptom forskrækket og ked af det.

Jeg tænder et lys – og sender mine inderligste tanker om helbredelse sammen med det bidrag jeg nu kan undværer og håber at den der vinder millionen donerer den til Kræftens Bekæmpelse, hvor den retteligt hører hjemme.

Gittemor

 

 

 

 

One Response

  1. Annette Berendtsen siger:

    Kære Gitte
    Kan godt følge dig. Og hvis firmaer ikke giver/donererpå grund af dårlige reklameværdi syntes jeg de har misforstået noget.
    Jeg er ikke påvirket af firmaer ect. får deres navn på tv når de donerer penge til støt Cancer.
    Nu skal jeg selv til arrangement på Hejmdal , kræftpatieners Hus i Århus. Og jeg har det fint med det, at det får opmærksomhed. Jeg er jo i huset på malerværkstedet flere gange om ugen. Så det er del af hverdagen . ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top