Monthly Archives: november 2015

Tamarind i Allerød, værd at besøge!

Der er et væld af skønne butikker rundt omkring. Nogle bedre end andre og der skal altså lige der det ekstra til for at jeg kører langt efter en butik. Sådan har jeg det med Tamarind i Allerød.

Slut november 2015 028

Lidt af omveje og henvisning fra nogle af mine veninder, drog jeg i dag de 30 kilometer til Allerød/Lillerød for at besøge denne skønne butik Tamarind som ejes af den super skøn kvinde Merete.

DER var julestemning på højt plan…..varer alle vegne, men på den fede måde. Elsker når butikker bugner af muligheder og forskellige ting, men mest når det er gjort som her, med overvejet indretning og æstetisk sans, der gør at man ikke føler man står på et marked.

Slut november 2015 014

Her emmer af hygge – og straks blev jeg budt et dejligt glas hvid gløgg og hjemmegjorte vanillekranse – og så får man god tid til at gå rundt og snuse og pille, uden at blive presset til at købe. Der er hyggeligt og meget inspirerende. Selvfølgelig betyder det også noget at vi lige er midt i juletiden – hvilket gør at udvalget også i julepynt, gaveideer, søde sager og lækkert, lækkert tøj er stort og gennemtænkt til sæsonen.

Det er de lækreste søde sager der er på hylderne, gode værtindegaver og adventgaver.

Det er de lækreste søde sager der er på hylderne, gode værtindegaver og adventgaver.

 

Lækkert porcelæn, krus, potter, glas og serveringsting.

Lækkert porcelæn, krus, potter, glas og serveringsting.

 

Måske du genkender min veninde Sonjas skønne engle og Gittemors skøjter

Måske du genkender min veninde Sonjas skønne engle og Gittemors skøjter

 

Trøjer,veste, smykker, bukser, skjorter......og hov, Gittemors tasker

Trøjer,veste, smykker, bukser, skjorter……og hov, Gittemors tasker

Jeg er glad, når jeg kommer ind i en butik, hvor der er plads til os alle. Her i Tamarind er der tøj, smykker, pynt etc. til alle og i alle prisklasser. Jeg kan godt nogle gange blive skræmt af priser, hvor jeg i min situation som arbejdsledig ikke kan følge med – men det kan jeg her. Der er både de dyre mærker og de billigere. I LIKE!!!

Ja, jeg var egentlig på vej ud i regnen i dag, da jeg måtte starte mit julegaveindkøb…..desværre kom jeg ikke så langt….men jeg fik da en hat til mig selv hos Tamarind til 399,-…….Hatte kan man ikke få for mange af

 

Ny hat, nå ja og så lige en flaske hvid gløgg....det er jo jul

Ny hat, nå ja og så lige en flaske hvid gløgg….det er jo jul

Jeg synes du skulle unde dig selv at køre op og besøge Merete i Tamarind – alene hendes fantastiske væsen er værd at tage med på vejen.

 

På hylderne finder du også Eva Mottlaus skønne udstoppede fugle med det skønneste pynt

På hylderne finder du også Eva Mottlaus skønne udstoppede fugle med det skønneste pynt

 

Tamarind finder du  i Stationspassagen 6A, 3450 Lillerød – og her i juletiden er der også åben lørdag og søndag. Check evt. hendes hjemmeside  www.tamarind.dk – eller hendes Facebook side af samme navn.

Og ja……du ved det, Gittemor anbefaler KUN butikker og ting, hun af hjertet selv kan stå inde for!

 

Kærligst Gittemor

 

 

60 ÅR ER RIGTIG LANG TID

Tid er et finurligt begreb – hvad der er kort tid for nogle, er uendeligt lang tid for andre. Når det kommer til ægteskab, SÅ er 60 år godt nok lang tid og det står vi lige foran nu, hvor mine forældre kan fejre diamantbryllup på torsdag.

 

Far og mor 19.11.55

 

Det er en stor dag for mine forældre, når de på torsdag indkalder familie og venner til deres diamantbryllup og har valgt at give den en over nakken med fin fest på et hotel. Det glæder mig usigeligt, at de har overskud og lyst til at holde fest, for de er jo ikke just nogle vårharer mere, men trods alder rimelig friske og glade.

Det er første gang jeg deltager i et Diamantbryllup, – det er ikke mange man kender der har udstået den milepæl og jeg er heller ikke så sikker på at se meget af den slags hos mine venner og familie fremover. Men 60 år for mine forældre er flot…og når de nu er på vej derop af, så skulle det såmænd ikke undre mig, hvis de også napper krondiamantbrylluppet om 5 år.

Jeg kan tydeligt huske både deres kobberbryllup, sølvbryllup og deres guldbryllup – og selv min egen lille datter har for længst fejret sit kobberbryllup.

Her står min bror og jeg med forældrene til deres sølvbryllup i 1980

Her står min bror og jeg med forældrene til deres sølvbryllup i 1980

EFTER EN SAMLER KOMMER DER EN SPREDER

…..ynder jeg at sige. Men der er nu noget om snakken. Personligt har jeg aldrig været gift…..og der er faktisk heller aldrig nogen der har spurgt mig. Som barn og ung, lagde jeg ellers store planer for hvordan mit bryllup skulle holdes og så “film” på nethinden om kernefamilien med far, mor og børn, parcelhus, hjemmebagte boller etc. etc.  Rent faktisk samlede jeg i en årrække 10 ører og 5 ører i en vase til mine brudesko….men som årene gik og gik, blev pengene vist brugt til en bytur i steder for…..jeg havde ligesom opgivet. Men nej……tror heller ikke lige Gittemor udviklede sig i den retning. Jeg tror længden af mine forhold har max strukket sig til 60 uger…..med det udgør jo ikke et jubilæum.

Jo mere jeg lige sidder og tænker over det, så er det jo egentlig tragisk….aldrig at have været gift…..og ikke en gang være blevet spurgt!!!

Nå, mit ordsprog “efter en samler…..” passer nu bedre ind i mit liv end et ægteskab. Mine forældre har gået den slagne og obligatoriske vej og klaret bumpene på vejen med både glæder og sorger. Jeg som næste generation …..ja det har vi jo været inde på ….og så min datter der som ung mødte sin Luan og nu snart været gift i 16 år – med 2 børn,, 100 dyr og hus.

Forhold er så ikke lige min spidskompetance……men jeg har dæleme fået nogle prima unger!!!!!

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

HJERTELIG TILLYKE

Kæreste far og mor……hjertelig tillykke på jeres store dag. Jeg håber vi sammen får en fantastisk dag og får fejret jer godt og grundigt……tror faktisk man på sådan en dag får kort fra regenten……og så ved jeg dagen er reddet for min lille mor <3  Skulle Borgmesteren også træde i karakter, – ja så bliver det en helt igennem god dag…….der er “lidt” Maude i min mor :)

 

Kærligste hilsner

jeres single datter

 

 

 

 

JULESTUE 21. NOVEMBER HOS GITTEMOR

Så knokles der på højtryk igen, så jeg og min skønne veninde Sonja, kan indbyde til hyggelig julestue hos Gittemor. Kig forbi og tag veninden, manden, naboen eller hvad du kan gribe fat i…..bare du kommer!

 

Julemarked 2015 029

 

JULESTUE HOS GITTEMOR OG SONJA

Kom og hyg med os og se vores væld af julerier. Der er masser af pynt i forskellige genre, gaveideer – både til julegaven og kalendergaven  eller måske værtindegaven.

Vi har strik, hæklerier, engle, smykker, kogler, skaller, dippeduter og dingenoter, tosserier og meget andet. Måske lige lidt inspiration til at pynte op hjemme hos dig selv i år. En ting LOVER vi dig…..der er julestemnig.

 

Sonjas smukke søstjerner

Sonjas smukke søstjerner

Gittemors hjerter

Gittemors hjerter

Gittemors hæklede tasker i forskellige str.

Gittemors hæklede tasker i forskellige str.

Diverse pynt

Diverse pynt

de små grisebasser

de små grisebasser

……..og meget, meget, meget mere.

 

JULEBAG

Selvfølgelig er der også de sædvanlige jule småkager, – hjemmebagte af de bedste råvarer og i forskellige portioner.

Vanillekranse, finskbrød, wienerhorn, brunkager, ingefærkager og lakrids/tranebær kager.

Vanillekranse, finskbrød, wienerhorn, brunkager, ingefærkager og lakrids/tranebær kager

..alt hjemmelavet af bedste økologiske råvarer

..alt hjemmelavet af bedste økologiske råvarer

Håber vi ses:

 

Lørdag den 21. november 2015 fra 11:00 til 16:00

Annasvej 1 st.th. – 2900 Hellerup

Det er i mit private hjem….så det er muligt vi står lidt i kø, – men hvor der er hjerterum er der husrum.

 

Vi glæder os til at se dig

Kærlig hilsen

Gittemor og Sonja

 

Mere oktober 2015 032

Mere oktober 2015 005

Hvornår er man for stor til at tro på julemanden?

Vi får vores børn til at tro på mange ting. Tandfeen og julemanden er blandt nogle af de karakterer vi lader børnene tro på eksisterer…men hvor længe kan man bilde dem det ind?

 

Julemarked 2015 017

Jeg har i de 25 år jeg har boet i min ejendom, været sådan en skjult “julemand” for ungerne i opgangen. Jeg har sat små gaver, tegninger og breve fra julemanden på opslagstavlen, og unger har lystigt svaret og tegnet og skrevet til “julemanden” gennem hele december. Det er der kommet mange godt grin ud af – og glade unger for den sags skyld.

Nu er der kun en dreng tilbage i opgangen. Lille Hauk der nu er 7 år, blev også i de tidlige år præsenteret for julemanden, der  har lagt noget i hans sok, der har hængt på deres hoveddør hver december. Hauk har altid boet ved siden af mig, så det har været nemt at lægge i sokken inden sengetid – og jubel, når man om morgenen hørte hans råb på opgangen “se mor, han har været der i nat”. Jeg synes det har været så skønt at følge.

SKULLE DET VÆRE SLUT I ÅR SÅ?

I sommers flyttede Hauks familie så op på kvisten i ejendommen, og en ældre dame kom ind som min nabo. Jeg talte med Hauks mor over sommeren, om det måske så var nu at der var en naturlig afslutning på projekt “julemand”….nu var han jo snart 8 år! Det blev vi til dels enige om.

 

Julemarked 2015 019

I går ringede det på min dør…..det var Hauks mor og den nye ældre nabo! Hun havde fået brev på døren fra Hauk, hvor der udtrykkeligt stod, at brevet ikke var til hende, – men til julemanden. Hauk har på eget initiativ med hjælp fra en faster, skrevet et brev til julemanden og fortalt og tegnet, at han altså er flyttet længere op i opgangen…..så om han lige ville være sød at afleverer det der i stedet for til den gamle dame!!!!

Fine tegninger og klip, vidner om at Hauk endnu ikke er for stor til at tro på julemanden…..så jeg leger naturligvis med endnu et år.

Det sjove er….at børnene gennem årene faktisk aldrig helt har fundet ud af hvem denne “julemand” er – og de voksne har alle spillet med på legen, selv når ungerne er blevet voksne. Så måske der alligevel går nogle unge mennesker rundt derude….som tidligere boede i ejendommen….og som stadig VED….at julemanden findes!

Måske en ide til din ejendom?

 

Kærlig hilsen

Gittemor

Top