Monthly Archives: januar 2015

Dårlig samvittighed gør kun ondt værre

Vi kender det alle…..samvittigheden der nager….det vi ikke “gør rigtigt”….det vi ikke orker, det vi frygter og det vi ikke lige har rygrad til. I virkeligheden slår vi os selv unødigt i hovedet og bliver dagligt udfordret i medierne. Jeg personligt er træt af at leve efter alle de løftede pegefingre jeg støder ind i……mange af dem opstår af sig selv, af mediepåvirkninger!

7

Det handler i stigende grad om, at vi skal gøre en masse ting, spise det rigtige, dyrke den perfekte krop, have den rigtige vægt, sove på en bestemt måde, – og vi skal være perfekte og overskudsagtige på den dikterede måde. Jeg er ryle træt af det…og nu vil jeg altså lige dykke med i nogle af alle de normer som jeg generes med i min lille hjerne. Der MÅ være andre derude der har det på samme måde…..nægter at tro på jeg er alene med disse tanker og meninger.

KOSTEN OG TILSKUD

Fedt, ikke fedt – vitaminer, ikke vitaminer, sund eller usund. Det er en jungle at leve sundt. Der er lige så mange kost religioner som der er religioner i verden….som bekendt skaber religioner ufred og krig….det gør de også i min krop.  Jeg kigger i min bakke med vitaminer og kosttilskud hver morgen, imens jeg fylder et æggebæger med alverdens små piller.

kursus etc 008

Et af mine tilskud er Gurkemeje….men det nye i min viden er, at nu skal disse piller indtages sammen med 3 peberkorn – peber skulle udgøre “nøglen” til at gurkemejen finder ind i mine celler. Mine D-vitaminer skal indtages med Calsium….for det er “nøglen” til at det kan finde ind i mine celler og knogler. Gurkemejen er anti-inflammatorisk og skulle modvirke cancer og ledsmerter, D-vitamin hjælper også på ledsmerter, træthed etc. Så spiser jeg en masse andet – Balance+ mod overgangsalderens symptomer, B-vitaminer, og almen medicin mod for lavt stofskifte.

Juicen (som jeg egentlig elsker) har jeg måtte udskifte med et glas lunkent vand med økologisk citronsaft og natron…for det tager med garanti både cancer, inflammation, mavesyre, ledsmerter, galdesten, forstoppelse, åreknuder, hoste….og sikkert meget mere….som jeg ikke har – fordi jeg drikker dette glas 3 gange dagligt!!!!!!

kursus etc 007

Ja, så skal jeg også spise 15 mandler hver dag…det holder kiloerne fra bagdelen, forebygger kræft, giver antioxidanter, E-vitamin og fibre i mavsen. Der er forskellige opfattelser af om man skal spise 7, 10 eller 12 mandler dagligt….jeg æder så 15, det er godt at være dækket ind, når nu de kloge mennesker ikke kan blive enige.

BLODTRYK OG KOLESTEROL

Man må ikke have et blodtryk over 80 (diastolske tal)……da jeg læste medicin i 90′erne var tallet 90. – Ja sådan kan ting jo ændre sig med tiden og videnskaben. Mit er sjældent over 70….så lige der ligger jeg lunt i svinget. Så skal man checke sit kolesterol – det må heller ikke være for højt, for så dør du af blodpropper. Jeg har haft et forhøjet kolesterol for år tilbage og lægen holdt dunner tale og gav mig Simvastatin i mod det. Det kostede mig så ½ år på krykker med en “elefantfod” der gjorde så ondt, at du ikke vil tro det…….det var sørme en bivirkning af Simvastatin……NEJ TAK!!!!  Lidt kost omtanke gjorde tricket…..pyhhh!

4

 

BMI OG SAMVITTIGHED

Vi skal passe ind i BMI skemaet……og jeg skal med min højde ligge imellem 18,5 og 24,9 for at være normalvægtig. Jeg ligger så altså lige på 25….og BUM – så er jeg overvægtig….tag den din fede ko (tænker jeg så lige om mig selv) – Tror helt automatisk at skemaet er sandheden…..sjov som mine bukser for tiden også er enig med BMI skemaet!

Handler det ikke mere om at være tryg og glad i sin krop..frem for dårlig samvittighed?

Handler det ikke mere om at være tryg og glad i sin krop..frem for dårlig samvittighed?

 

Min vægt og jeg er ofte "de's"

Min vægt og jeg er ofte “de’s”

Det er som om min hjerne bliver konstant påvirket af alt det man skal og det man ikke må. Selv om jeg anser mig selv for at være rimelig fornuftig, så tager jeg det til mig…min hjerne overtages af alle de indtryk man får puttet ind via alverdens medier.

 

6

SØVNRYTME

DET er det nye….Nyhederne i går var i den grad efter os….VI SKAL SOVE 7 timer hver nat…ellers bliver vi syge, stressede og kan ikke koncentrerer os. Det er der jo egentlig ikke noget nyt i…..men sjovt nok har jeg mange i min omgangskreds pt. der sover ad helvede til. Flere med god grund på grund af bekymringer….og det synes jeg faktisk lyder naturligt!. Selvfølgelig skal man forsøge at sove ordentligt og flere timer i træk….men 7 timer….hvem har lige sat den dagsorden!!!! – Jeg personligt sover….når jeg er “normal” 6½ til 7 timer, – men det afhænger da stadig om mit aktivitetsniveau over dagen og mit tankemylder. Nu skal jeg så have dårlig samvittighed når jeg ind imellem kun sover 6 timer – og i øvrigt har det udemærket.

Det blev rundsendt en video forleden – lige et trick til at falde hurtigt i søvn. “4-7-8″ hedder tricket!

Placer din tunge presset op mod bagsiden af dine fortænder – og hold den der under hele øvelsen. Træk så vejret dybt ind via næsen, imens du tæller langsomt til 7 – herefter udånding gennem let åben mund og med en “woosch” lyd…alt imens du tæller til 8…..denne øvelse 4 gange i træk. BUM så sover du…….måske altså, jeg gjorde ikke! – Der er måske noget galt med mine fortænder….eller min “woosch”-lyd er forkert!

 

HVAD BLEV DER AF ALLE GURUERNE

……ja jeg kigger på min bogreol og ryster lidt på hovedet….der er ikke noget “moderne” tilbage på sundheds hylden. End ikke min gamle udgave af “Kvinde kend din krop” lever op til hvad bogen skrev…..der er både kommet G-punkter, homo-sex og andre ting til siden den blev udgivet” (det er altså også et gammelt ex).  Nå, men lad os da lige tage nogle af dem……

 

Kernesund familie

kursus etc 014

Husker du “bølgen” i 2007…..Denne SUPER familie, der boycuttede mælk, chips, slik, sukker og alt det der var lækkert. De fremstod som en overskudsfamilie der fik trimmet sig selv og ungerne – uden afsavn – det kurrerede alt også AHD, søvnløshed, etc. etc. Jeg sprang på bølgen sammen med min datter…..hun var nok mere strømlignet end jeg var, for jeg gik kold på alle de underlige ingredienser jeg skulle forholde mig til. Jeg åd mig igennem linser, bønner, dadelkugler og alverdens smoothies. Jeg købte blendere, saftpresser, køkkenmaskine og proteinpulvere, olier etc.. Jeg skulle bruge mange timer i køkkenet, tabte mig selvfølgelig en anelse….og fik en MEGA skideballe af min tandlæge da mine tænder grundet disse livsvigtige smoothies, åd emaljen på mine tænder.

….og hvad skete der. Familien fik storhedsvanvid, tjente kassen, blev skilt, manden blev fed igen, bøgerne udskældt…..og i dag aner man ikke hvor de er. Bøgerne forhandles i dag på alverdens loppemarkeder i kasserne med “Frit valg 5 kr.”

….og sådan gik det også med “Spis efter din blodtype”, “plus-minus kost” etc. etc

.Så skulle vi alle spise Stenalderkost….og da vi alle var godt i gang med det…..så viste det sig, at alle opskrifterne ikke holdt stik med virkeligheden. De fleste ingredienser der bruges….eksisterede slet ikke i stenalderen!

 

JEG VIL HAVE MIN SAMVITTIGHED OG SUNDE FORNUFT TILBAGE

Googler du “sunde kvinder”…kommer der en million billeder op at tynde “sugerør” med muskler, fitnes udstyr og tandpastasmil. Googler du “normale kvinder…kommer der det samme billede op…..men Googler du “overvægtige kvinder, – så kommer der sådan nogle skønne frodige madammer op, hvor man skal have bogmærke med, for at finde ud af hvor man er kommet til.

 

3

 

Sådan vil jeg ikke se ud……og jeg vil heller ikke være et “sugerør”…..men jeg vil gerne være rimelig sund, rimelig fornuftig og passe på mig selv. Når det er sagt, så VIL jeg ikke leve i skemaer, på kure og i evig frygt for at et eller andet gør mig syg. Enhver ved at frugt/grønt er sundere end kage og slik, enhver ved at alkohol er skidt, – men jeg vil nyde et glas vin i ny og næ. Jeg kan godt lide sovs….så må jeg lave den mindre fed, – eller spise mindre af den…..jeg hader fitness-centre, – så må jeg gå nogle flere ture og lave øvelser for min krop der virker.

Jeg må accepterer, at min krop ikke er som da jeg var 30 – eller yngre, – der kommer flere knopper, hår de forkerte steder, lidt folder og rødmusset hud, håret bliver gråt, huden grovere, maven blødere……..men jeg er den jeg er!….Jeg må finde mig nogle ældre venner..så jeg ikke hele tiden sammenligner mig med de unge sild…….for jeg er 54 år……og det er fint!!!!!!!!

Jeg har besluttet mig til, at jeg vil prøve Hypnoterapi…det må være underbevidstheden og hjernen der skal arbejdes med i større grad end kroppen! Jeg har hørt om rigtig gode resultater og hvis denne terapi kan “rydde op” i det at have skidt samvittighed – og lede mig til naturligt at gøre hvad min krop har bedst af…….så må det da være langt bedre end alverdens forsøg og kure…….jeg skal holde dig opdateret, – når jeg når dertil!!

 

Hvordan er din samvittighed og holdning til ovenstående….det ville jeg faktisk meget gerne vide????

 

Knus Gittemor

 

 

 

Vores syge “sundheds”-system!

Det er dagligt jeg hører historier fra mit netværk, om grufulde oplevelser med svigt, misforståelser, ventetider, “glemt” i systemet, smidt ud af systemet etc. Der er altså noget fuldstændig galt i vores Sundhedsvæsen. Hvorfor bliver der ikke gjort noget….og hvorfor får nogle hurtigere og bedre hjælp end andre?

Jeg har ingen statistikker eller professionelle forklaringer på hvorfor jeg oplever systemet som jeg gør, så denne artikel er baseret på reelle oplevelser af gentagende karakter og med baggrund i at jeg selv har arbejdet med syge mennesker gennem mange år, både i tidligere selvstændigt virke – og i systemet hvor jeg arbejdede på et hospital. – Nå ja, så lige alle de oplevelser hvor man som pårørende har måtte være mægler og observerende, for at få sine pårørende bare nogenlunde levende igennem systemet.

 

Lad os lige tage pulsen på Sundhedsvæsnet

Lad os lige tage pulsen på Sundhedsvæsnet

 

Praktiserende læger leger konger

Jeg har for tiden 3 personer i min nærmeste kreds, der alle venter på en afklaring eller behandling af en eller anden kræftform. Fælles for dem alle er, at ventetiden og ekspeditionen af dette behandlingsforløb er så dræbende lang. Alene håndtering fra egen læge og videre i systemet er så bekymrende at jeg må tage mig til hovedet. Mange praktiserende læger ved en hel masse og en hel masse….men det er meget sjældent at de rent faktisk er specialister på nogen områder. Det betyder at de fumler rundt med antibiotika, “se det lige an en tid”, prøv lige en ny kur etc. Ikke alle patienter er bekendt med sundhedsystemet og har en blind tiltro tiltro til deres egen læge….mange tør ikke hamre i bordet og sige…..så sender du mig videre…og det er nu! Jeg har virkelig oplevet historier og patienter der er kommet for sent til  den behandlingsform der kunne have reddet dem……men hvem tager ansvaret for det?

Når man er syg…og endelig kommer afsted til lægen….så er det fordi man er blevet klar over at der er noget galt. Måske man endda selv er kommet lidt sent afsted, fordi man frygter at den er helt gal….desværre lidt mere en tendens hos mænd, – så er det man skal modtages med lægelig forståelse, empati og villighed til at få afklaret situationen i en pokkers fart. Selvfølgelig skal lægen have sin tid til at undersøge og observere, men er der den mindste mistanke om noget de ikke er specialister på…..så er det bare videre.

 

Hvorfor skal det tage så lang tid at komme til en undersøgelse?

Hvorfor skal det tage så lang tid at komme til en undersøgelse?

 

 

Hospitalerne padler videre i tidsmaskinen

Når man så har fået sin læge til at henvise til et hospital eller en given afdeling…..så skal man vente længe på en indkaldelse. Sjovt nok har jeg flere gange oplevet, at patienten har rykket egen læge for manglende respons fra sygehuset…..så har man sørme “glemt” at sende den….så venter vi da lige igen. Vi har også prøvet at ringe til hospitalet for at høre hvornår pokker der kommer en indkaldelse..”jamen du skal jo komme ex onsdag kl. 14:00″ – “Øh nå da, hvorfor har jeg ikke fået besked om det?” – Ja, systemet kan jo ikke forklarer det….men hvis du “misser” en indkaldelse….gæt så lige hvem der kommer til at vente yderligere (fordi man jo ikke mødte op sidst)!

Nå men, så møder man den der kloge læge der undersøger en og sender en videre til scanning, blodprøver eller hvad der nu skal til……det kan man så måske komme om 14 dage….eller længere tid. Så venter man igen….men der er ikke en der spørger om ens bekymring, “hvad tror du selv du fejler”, er der nogen til at tage sig af dig i ventetiden? Nå, altså – undersøgelser inden for måske 14 dage (hvis vi skal være flinke)….Så kan du så komme 10 dage efter til svar på de undersøgelser. Desværre er lægen der så nok ikke lige den dag….så du får lov til at hilse på endnu en læge der skal give dig svarene………og så kommer det …..Enten skal der flere undersøgelser til, – måske en scanning ekstra…..og endeligt har jeg oplevet at læge nr. 2 ikke lige er helt enig med den første læge….så vi laver da lige nogle helt andre undersøgelser……om ca. 10 dage, – svar efter en uge….måske med en 3 læge. Fornemmer vi at tiden ruller…..hvordan har den patient det? Kunne det tænkes at patient og pårørende på nuværende tidspunkt er et nervevrag??

Hvis man er rigtig heldig kan man få udleveret et par brochurer på hvad du undersøges for og hvad undersøgelserne går ud på….man er nemlig holdt op med at tale for længe med patienterne….det er der ikke tid til. Læs om det her…..!

Der går simpelthen for lang tid før patienten er igennem og igang med en behandling!

 

Lægerne er ikke altid nærværende

Mange speciallæger på hospitalerne driver ved siden af også sin egen praksis. Jeg kunne forestille mig at flere af disse læger har rigtig, rigtig mange arbejdstimer om ugen – og måske ikke altid har det fornødne overskud pr. patient. Måske der også er en sammenhæng her…..omkring hvorfor der er så lange ventetider på at komme fra praktiserende læge til en speciallæge??? Personligt har jeg med en ortopæd måtte vente 4 måneder på en tid med en knæ jeg knap kunne støtte på…..gynækolog var der 1 måneds ventetid, øjenlæge 3 måneder……det er da ikke i orden!

Dygtige læger arbejder flere steder…..de tjener boksen og er bøvlede at komme frem til i systemet fordi de arbejder flere steder. Det er sikkert også grunden til at man på hospitalerne skal svitse mellem flere læger for deres kalendere skal hænge sammen både med hospitalet og privat praksis.

Lægerne har for mange jern i ilden

Lægerne har for mange jern i ilden

Plejepersonalet yder ikke som de burde

Der er ganske enkelt for få sygeplejersker og SOSU assistenter. Man mærker tydeligt, at der er rigtig meget administrativt arbejde hos den gruppe. I “gamle” dage blev alle de skriftlige opgaver varetaget af lægesekretærer og man stod ved patienten når man skrev de daglige observationer og var nærværende der hvor man skulle være, nemlig hos patienterne. Nu går der rigtig meget tid bag computeren. Den pleje man modtog  i sin tid eksisterer ikke…kun hvis du er rigtig dårlig. Hvis der på nogen måde er pårørende i nærheden af patienten, forsøger man at pålægge dem de mange basale pleje opgaver…det er ikke rimeligt.

Hvis der er travlhed på afdelingerne bliver man som patient konstant underholdt med dette samt andre interne problemer ex. pladsmangel, lægen der ikke dukker op, journaler der lige er væk etc. – Det skal jeg som patient overhovedet ikke underholdes med. Jeg skal have ro, pleje og information.

Patienter sendes hjem i flæng fredag formiddag….hvis du overhovedet kan klare dig selv…eller andre kan passe dig, – så er det ud af vagten, med mindre man stritter voldsomt imod. Og det kan der være en god grund til at gøre….vejen tilbage hvis man ikke er rask er nemlig meget lang. Hele hospitalsvæsenet går simpelthen i stå fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Så lidt personale som muligt – og så lidt patienter som muligt. Der er ingen undersøgelser der foretages – men mindre du er virkelig akut…ingen bad, ingen senge redning, ingen stuegang…..det er et overlevelses system på weekend-knap!

Genoptræning, aflastning og efterbehandling

Det er heller ikke noget du får forærende. Hvis man er ældre og ikke lige klar til hjemmet, overføres du til Kommunens genoptrænings steder. Så må man da håbe at du har råd til det. Her skal du nemlig betale for opholdet og din mad. Du skal også selv have medicinen med….ellers skal de nok bestille det for dig og sende regningen. Hvis man efterfølgende skal have fysioterapi eller anden behandling, så er det også for egen regning.

For år tilbage var det sådan at man fik sin medicin på hospitalet…ex hvis du skulle have en penicillinkur og blev sendt hjem midt i behandlingen, så fik man resten af kuren med hjem….næ du, sådan er det ikke mere….du må lige jøppe på Apoteket og købe de sidste 4 pillers hvis du er kommet hjem før endt behandling.Det samme med smertestillinde etc. der gives intet mere.

Afsted på aflastning, for egen regning

Afsted på aflastning, for egen regning

 

Jeg undrer mig til stadighed over, hvorfor det er gratis at komme til gynækolog, øjenlæge, hudlæge, ortopæd etc. men man skal selv betale for fysioterapi og tandlæge….besynderlig fordeling! Nå, men det var et sidespring.

 

Private Sundhedsforsikringer

Da mit knæ sidste år var kaput….var jeg vel nok heldig at have en Sundhedsforsikring via mit arbejde. Der gik præcis 1½ uge fra jeg kontaktede dem til jeg lå på operationsbordet på et Privathospital. Halløj en attention jeg fik af lægen der – mødte KUN en læge hele vejen – og en sygeplejerske, der nærmest kun var til for mig….hun sad ved min seng da jeg vågnede…og blev der til jeg var kvik og kunne sidde op, hvorefter hun kom med mad og drikke og havde masser af tid til sludder.

Efterfølgende kom jeg til perfekt fysioterapi…..12 gange i rap en time personlig træning pr. gang…..og jeg var fit for fight efter kort tid.

Havde det været i det offentlige regi…………..Hold nu fest….behøver jeg at beskrive scenariet?

MEN DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT…

…at man skal have sådan en forsikring, enten via et firma eller privat. Hvorfor skal jeg, i et land med så høj skat, betale for en ekstra forsikring for at komme igennem systemet med det samme og med prima behandling. Hvorfor tager lægen mig så pludselig alvorligt fra første færd i det private regi og sender mig igennem systemet…..når man aldrig kan banke forståelse ind i knolden på en læge i det offentlige system. Er det penge, penge, penge!!!!! Det er da en syg udvikling i et velfærdsland!!!!!

Jeg kunne blive ved….med den ene historie fra det virkelige liv efter den anden….men jeg tror at mit budskab er kommet frem. Spørgsmålet er bare, hvordan er vi nået hertil og hvordan løser vi problemet. Politik og økonomi….heller ikke 2 ting man sådan lige løser i Danevang.

 

Sidst jeg havde min far indlagt på Gentofte Sygehus, underholdt plejepersonalet i meget lang tid med hvor skønt det var at arbejde i dette nybyggede Akut system de havde fået og selvom klokkerne ringede på samtlige stuer, blev der livligt fortalt om at tapeterne i alle stuer var design tapet til 2000 kr. pr. bane…..virkelig en information der var nyttig……og i den grad satte mit pis i kog. Hvor mange SOSU-assistenter kunne der være på afdelingen for alle de ruller tapet af træer på alle stuerne…..i Guder!!!!

Værsgo, design tapet på Gentofte til 2000 kr. pr. bane....!

Værsgo, design tapet på Gentofte til 2000 kr. pr. bane….!

 

 

Hvad blev der egentlig af dette statement fra Sundhedsministeren?

 

6

 

……..nå ja, det gælder vel i øvrigt alle former for sygdomme!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lækker maske fra Origins

Snolde, snolde, snolde…..Ja der skal jo lidt til her i den bidende kulde, når huden mangler fugt og næring. Især mit ansigt og læber bliver præget af kulden og mangler lidt ekstra på denne årstid.

Jeg var på shoppe, tøse hygge dag med med min datter Sara….og vi har altså den samme lidenskab for Origins produkterne. Så turen omkring Magasins underetage, leder os naturligt hen til hylderne for at se om der skulle være noget nyt jeg ikke havde hørt om…..det var der, selvfølgelig!

 

Sara fandt hurtigt Origins hylderne i Magasin :)

Sara fandt hurtigt Origins hylderne i Magasin :)

Jeg sendte lige en kærlig tanke til mit skab hjemme i badeværelset……mon der kan proppes mere Origins halløj derind…..og måske jeg skulle bruge noget af det op, inden jeg kaster mig ud i mere??

 

Skabet derhjemme har jo nok at tage fat i....

Skabet derhjemme har jo nok at tage fat i….

FRISTET AT EN NY MASKE

Calm to Your Senses

 

Den står lige der i midten..og kalder på mig

Den står lige der i midten..og kalder på mig

….den lyder altså god. Stress-udbederende og fugtgivende på en og samme tid, – uhmm, og så dufter den som sædvanligt så dejligt. Ingredienserne er noget med Lyngekstrakt, mandarinolie, kamilleolie, Sct. Pauls urt og bukkeblad….ingredienser der alle hver især giver ro i huden, helbreder og lindre små tørre steder og vinterstresset  hud.

HAPS…..220 kr. for en stor tube….og Origins produkterne er i reglen meget drøje i brug.

Påføres i tyndt lag i et rent ansigt. Afvent et lille kvarters tid og masser overskud af masken ind i huden, anbefaler de……Jeg vasker den dog af igen efter en lille halv times tid, for det synes jeg man bør med masker (men det er bare sådan jeg er indrettet)!

Er du som jeg en Origins tosse…..så kan jeg klart anbefale dig at hoppe på denne maske. Jeg har brugt den en gang om ugen – og huden er rigtig dejlig blød og fugtet længe efter brug, men selvfølgelig skal du fortsat bruge dine nat og dagcremer.

 

januardag 011

 

God fornøjelse!

Gittemor

Ingen parkerings regler i Hellerup

….og for den sags skyld heller ingen Parkeringsvagter i Hellerup. Hellerup er blevet et slaraffenland for egoistiske og selvcentrerede bilejere, der smider sine biler nøjagtigt hvor det passer dem. Det kan jo være meget praktisk når man ikke lige kan finde en “rigtig” parkeringsplads – for dem er der ikke mange af i Hellerup efterhånden – man får nemlig ingen bøder……men hold fest hvor gør i livet bøvlet og farligt for alle andre bilister.

Der parkeres på hjørner, i højresvingsbaner, uden for p-bokse, i indkørsler etc. og man har ikke en jordisk chance for at komme om hjørnerne på villavejene uden der er farer for at man får en bil kørt ind i sig eller “klipper” en cyklist.

 

Jeg skal til højre....men har INTET udsyn!

Jeg skal til venstre….men har INTET udsyn!

 

Jeg skal til højre...men skal en bue uden om en parkeret bil!

Jeg skal til højre…men skal en bue uden om en parkeret bil..der både har taget hjørnet og halvdelen af fortorvet!

Jeg har prøvet de sidste morgener at tælle vildt ulovlige parkeringer bare på de nærmeste 4 villaveje. Antallet er 18 til 24 stk. – og det er de samme biler, hver dag!!

Det er ikke pænt at være “stikker” – og det er heller ikke det jeg kaster mig ud i, men jeg undres over den ligegyldighed der er omkring emnet i nabolaget – ja i hele Kommunen.

 

Jeg skal krydse stor vej og til højre...men parkeret bil tager udsynet

Jeg skal krydse stor vej og til højre…men parkeret bil tager udsynet han holder i højresvingsbanen.

Har forsøgt, venlig….meget venligt, at tale med en bilist der smed sin bil i sådan en situation. Jeg var sgu nær blevet overfaldet “hvad fanden blander du dig i det for….bland dig udenom”, var beskeden! Øhm, – jeg blander mig fordi jeg ikke har mulighed for at se…og måske næste gang er det dit barn jeg “klipper” på cykelstien! – Men sådan tænker man ikke…man laver sine egne regler og skider på de regler der er lavet. Sådan er tendensen og det er der så ikke nogen der skal blande sig i!

INGEN PARKERINGS VAGTER I HELLERUP

Det er et velkendt fænomen….ingen får bøder, ingen gør noget – og som nabo gør man heller ikke noget, får man risikerer en på skrinet! Der er ingen parkeringsvagter i Hellerup. Jeg har boet på vejen her i 22 år……ALDRIG set en eneste parkeringsvagt og aldrig hørt om at nogen har fået en bøde!

Foruden de manglende Parkerings vagter, så har man i Gentofte Kommune nogle veje der er totalt ufremkommelige. Eivindsvej og Adolphsvej ex. er meget, meget smalle…..der er nemlig lavet gode brede cykelstier – og så kører der også busser. Samtidig må man parkerer på begge sider af vejen…..ergo, – der er ingen vej tilbage. Det er et fast slalom løb hver dag at få biler, busser etv. igennem…..Hvem i alverden har regnet den løsning ud?????

Det er også meget svært at ramme de båse der er tegnet til P-formålet...så jeg napper da en indkørsel!

Det er også meget svært at ramme de båse der er tegnet til P-formålet…så jeg napper da en indkørsel!

Jeg er SÅ træt af det…..og Kommunen gør intet!!!!!

 

KÆRE BORGMESTER, HANS TOFT

I lyset af at være arbejdsledig – og under Kommunens Jobcenter – søger jeg hermed en alternativ stilling på et område du ikke selv lige magter at få styr på.

Hvis jeg nu bliver ansat som Parkeringsvagt – og du stikker mig 30% af bøderne jeg inddriver…..så kan jeg få et job med udsigt til frisk luft. Jeg kan tilsyneladende tjene kassen…..dermed betale god skat til Kommunen, få ryddet lidt op på vejene og hjælpe dig af med et af de problemer, som du overhovedet ikke tager dig af!

Dog vil jeg gerne have et risiko tillæg…..for med de hidsige bilister vi har i Kommunen får jeg nok brug for at få forsikret kæben og tænderne ekstra godt.!

Du ringer bare Hans Toft……så fikser vi den!

 

Hvorfor bliver man egentlig så hidsig,  når man bliver anmærket med en forseelse som man jo godt ved er hamrende ulovlig?? Jeg kan forstå hvis man bliver flov, undskyldende eller bare kommer med en lam forklaring……NÆ, man skal dæleme ikke irettesætte en smart Hellerup mand i hans ultra brede bil!!!!!

Vi ytre vores meninger og krav i alle retninger, både hvad angår politik, religion, regler og love, fremmedarbejdere etc. men når fingeren peger mod os selv……så gælder reglerne altså ikke lige, vel!

Smid nu de biler der hvor de må være…….og vogt dig, – pludselig er der måske Parkeringsvagter i Hellerup….jeg ville hilse dem velkommen for problemet er stort!

Hvor mange meter fra hjørnet er nu liiiiiige man må holde do!!!

Hvor mange meter fra hjørnet er nu liiiiiige man må holde do!!!

 

Gittemor

 

 

 

Janus….den kan da ikke bare lukke!!!!!

Hvis man Googler “Janus”, så kommer der en masse op med den romerske Gud Janus….men hvis du “googler” mit hoved med ordet Janus, så ruller hele min 70′er ungdom frem på nethinden….Janus var “min” butik og jeg lagde i mine teenager år en anseelig sum penge i den butik. Jeg tror endda mine første kassebukser og anorak var fra Janus….det var den fedeste butik da jeg var ung.

 

Også som voksen….ja faktisk helt til i sidste uge, har jeg jævnligt lagt vejen forbi. Jeg har fundet meget godt tøj der, smykker, brugskunst etc. og temmelig mange gaver igennem tiden. MEN….nu er det slut….uigenkaldeligt slut!!!

 

jan 2015 020

Janus på Callisensvej i Hellerup lukker og slukker….det er den sidste Janus butik der er tilbage :( .

Ej hvor blev jeg ked af det….der var da lige en klump i halsen…..jeg bryder mig ikke om når “kapitler” i mit liv sådan bare forsvinder….og det er der faktisk mange der er gennem de seneste år. Jeg ved da godt, at det ikke er nemt at være detailhandler i dag og nethandel etc. totalt har ødelagt de gode gamle normer……og det konflikter en anelse……nej, faktisk en hel del, med mine minder. Intet er som før….alle de hyggelige små butikker forsvinder en efter en og erstattes med Ejendommæglere, køkkenforretninger og andet man ikke lige har brug for at handle i.Jeg synes det er en kultur der forsvinder i vores forhastede liv!

 

jan 2015 018

Talte kort med ejeren af Janus og tillod mig lige at brokke mig lidt over at “min” butik sådan lukkede, – uden at have spurgt mig først!!

Den søde dame fortalte, at nu skulle hun til at nyde sit otium, rejse og hygge sig. Hendes børn ønskede ikke at overtage butikkerne, – så det var en uundgåelig beslutning der var truffet. Fair nok….det er jo deres butik….men alligevel.

….jeg gennemgik lige hele min ungdoms garderobe i mit hoved…..kassebukser, tunikaer, pandebånd, tørklæder, duftlys, forhæng til døren med frynser etc. etc…….alt sammen fra Janus.

ØV altså!!!!!!

Kære “Janus”…..tak for mange, mange år, tak for megen inspiration og jubel i garderoben. Tak at du holdt ud så længe.

 

 

 

 

Sjov blog der nok skal få sin berettigelse

Jeg vil gerne anbefale en blogger til jer. – I junglen af bloggere er der nemlig ikke så mange mandlige bloggere som jeg personligt følger. Hvorfor ved jeg egentlig ikke helt….men måske fordi det mange gange er emner der ikke lige falder i mit læsefelt. Jeg er stadig håbløs firkantet og synes på en eller anden måde at skønhed og mode som jeg skal forholde mig til…..skal jeg have anbefalet af andre kvinder eller kvindelige bloggere. Ligesom at hvis jeg skal have repareret min bil…så skal min mekaniker altså være en mand!!! – Ej hvor er jeg STOK konservativ…..og ja, det er jeg nok, indrømmet…….men selvfølgelig med nogle modsatrettede meninger fra tid til anden….for konsekvent har jeg heller aldrig været.

 

Nuvel…hvor vil jeg hen med det………

 

Jeg vil gerne slå et lille slag for min granfætters blog……altså min fætters, søns blog….mener det så er granfætter….eller måske bare en grannål…..han er i alt fald i familie langt ude, men tæt nok til at jeg har fulgt ham på sidelinjen siden han blev født.

Nu er knægten så blevet voksen…..omend stadig meget barnlig efter eget udsagn…og har endelig kastet sig ud i at få en blog på benene.

Den synes jeg du skal tage et kig forbi….han har nemlig nogle små, overskuelige og dejlige historier fra den velkendte hverdag. Og så erkender han åbent at han ikke er som alle andre og ikke opfører sig eller gør som man forventer….men gør som man har lyst til.

Det synes jeg er befriende og sjovt….og når han lige finder sine veje i denne blogger verden..så tror jeg der bliver lukket op for nogle dybere og meget lærerige historier……følg ham, – man bliver ofte overrasket over hvad et menneske rummer.

 

Her er han....granfætter Allan....flot fyr!!!!

Her er han….granfætter Allan….flot fyr!!!!

Hans blog finder du på facebook eller nettet under: Barnligfar.dk

Her er bloggens forside

Her er bloggens forside

Jeg ønsker i alt fald Allan held og lykke med bloggen…..herfra har du i alt fald en fast læser.

 

Knus Gittemor

 

Citronfromage….den dessert må vi ikke glemme!

Nu har jeg i årevis kørt med min Chokolademousse som jeg ved er blevet et hit hos mange blandt familie og venner…men man kan jo også serverer en ting så mange gange…at det begynder at hænge dem ud af halsen.

mors 80 års dag 083

Da jeg her i januar skulle holde min mors 80 års fødselsdag og lave surprice fest for hende sammen med min datter, – begyndte vi at tænke over….hvad de der ældre mon allerhelst have til dessert. CITRONFROMAGE selvfølgelig. Men straks meldte nogle gamle minder sig…der kommer tit sådan nogle lede trevler i sådan en…fordi det er ukendt at arbejde med husblas. Men Sara og jeg knækkede koden…og kan derfor nu give dig den nemmeste og mest vellykkede opskrift på Citronfromage……!

 

CITRONFROMAGE 6 PERSONER

6 pasturiserede æggeblommer

6 pasturiserede æggehvider

180 gram hvid melis

6 blade husblas

3 store citroner

3,75 dl piskefløde

ekstra 1,5 dl piskefløde til pynt hvis man ønsker det.

 

SÅDAN GØR DU

Æggeblommerne piskes til en hvid æggesnaps sammen med sukkeret

 

mors 80 års dag 001

 

Husblas blødes op i koldt vand, vrides godt.

 

Citronerne presses rigtig godt så du får alt saften ud af dem (ingen sten med).

Halvdelen af citronsaften varmes over vandbad, hvori husblas smeltes og udrøres

mors 80 års dag 007

 

Når den er smeltet, tages gryde af varmen og resten af den “kolde” citronsaft røres langsomt i . Det er her tricket mod trevler kommer. Hvis husblas om lidt er for varm, så opstår trevlerne og desserten er ubehagelig at spise!!  Citronsaften skal altså være absolut fingerlunken – hellere for kold end for varm.

Nu piskes fløden til en god stiv flødeskum – og vendes rundt i æggesnapsen.

 

mors 80 års dag 002

 

Heri kommes citronsaften – i en tynd lang stråle…samtidig med at du rører rigtig godt rundt i fromagen.Helt i bund!!

 

mors 80 års dag 006

 

Så piskes æggehvider godt stive og vendes herefter forsigtigt med resten af massen.

Herefter kan du hælde fromagen i portionsglas eller en skål – og stilles koldt.

Du kan pynte med citronmelisse, citronskal fra økologisk citron, mynte, chokoladestænger eller hvad du ønsker.

 

Citronfromage gør lykke både hos unge og ældre.

Citronfromage gør lykke både hos unge og ældre.

 

Du kan med stor fordel lave desserten dagen før du skal have gæster……men den er ikke fryseegnet.

 

God fornøjelse

Knus Gittemor

Når surprice fester lykkes

….så er man altså bare lykkelig, for det er bestemt ikke bare sådan lige at få tingene til at gå op!

Min dejlige mor blev 80 år i går. Længe har hun været så ulykkelig over at nå denne alder….hun synes ganske enkelt at ordet “80 år” er så forfærdeligt og tårerne springer hver gang hun nævner det. Hun ville ikke holde fest, ville ikke fejres, orkede det ikke…kunne ikke overskue det.

Meeen, – nix putte, den går ikke. Min datter Sara og jeg lagde grumme planer allerede i oktober…og i går lykkedes det os, at give hende den mest fantastiske dag, at overraske hende totalt og så igen en masse tårer….men denne gang var det glædes tårer.

Her kommer mor ind i stuen og gæsterne råber TILLYKKE!!!

Her kommer mor ind i stuen og gæsterne råber TILLYKKE!!!

Vi havde inviteres hendes 3 søskende med mænd og koner samt nogle af de nærmeste venner der er tilbage. Desværre er der jo i den alder ikke helt så mange tilbage som da hun holdt store fester i de yngre dage. Alle har været med på ideen, at give mor den bedste fødselsdag…..for mon ikke hun inderst inde gerne ville fejres….men bare ikke orkede have besværet. Det var hvad vi i alt fald tænkte.

Om morgenen havde vi sørget for, at hun fik en blomster kurv med 80 flotte roser, der stod uden for hendes dør. Alt hvad hun vidste om denne dag, var at hun skulle være klar til afhentning kl. 12:30….og at jeg ville bortføre hende hen et roligt sted, så ikke en masse ubudne gæster ville komme forbi og ringe på. Det var hun gået med til…men hun har haft det rigtig skidt med ikke at have kontrol over situationen, ikke at vide hvor hun skulle hen og hvad der mon skulle ske. Jeg har hele tiden sagt, at der ikke skulle ske noget særligt og at jeg respekterende hendes ønsker om dagen…ingen fest, ingen fejring. Tænkte, at hun nok bare troede jeg ville tage hende til frokost på en nærliggende restaurant sammen med far!

Alle de gæster der senere var med til festen, ringede naturligvis til hende om morgenen og ønskede tillykke eller havde sendt kort. Alle gav udtryk for at de var kede af at hun ikke holdt noget etc. etc…..det styrkede troen på at hun ikke vil se nogle af dem senere på dagen!

 

Kurven der frembragte de første glædes tårer

Kurven der frembragte de første glædes tårer

IDEEN OM FESTEN

Min mor har i årevis været professionel serveringsdame og kommet i de pænere hjem og serveret. Hun har serveret for kongehuset, statsministre, skuespillere, top erhvervsfolk etc. etc. Hvis der er nogen der kender til etikette er det min mor! Hun er sirligheden selv og kender Emma Gad bedre end Emma selv.

Sara og jeg tænkte…vi skal give hende hele paletten…vi opfører “Babettes Gæstebud” og den skal have hele armen. Froskost med 3 retter mad, alt lavet fra bunden i kærlighed og sirlighed. Der skal dækkes et bord med hele svineriet, der skal serveres i sorte kjoler og med stivede forklæder og stofservietter over armen. Hun skal sang og taler, glade gæster…og ingen skal kunne sætte fingeren på noget!!!!! – Skød vi over mål…..næ, det gik fuldstændig efter planen!

 

mors 80 års dag 026

Vi fik lokket hende hjem til mig under påskud af at hun lige skulle med ind og hente mig…..og stod de der allesammen – og hun var glad og overrasket. De fik champagne og grædt af….igen glædes tårer…..og så var festen i gang.

Servitricerne er klar...endnu ikke med forklæder

Servitricerne er klar…endnu ikke med forklæder

 

Velkommen

Velkommen

MENU

Champagne til velkomst

Forret: Hjemmelavet tun mousse med kaviar, grønne asparges og dildcreme

Hovedret: Oksemørbrad med ovnstegte timian kartofler, bønner, carotter og bearnaise sauce

Dessert: Hjemmelavet citronfromage med chokoladestang og mynte

Kaffe, avec og FØDSELSDAGSKAGE!

Sara serverer for mor og moster

Sara serverer for mor og moster

Vi havde lavet en sjov sang, hvor sangskjuleren var små håndtasker…..det vakte stor jubel!

 

mors 80 års dag 071

 

Det var vanvittig sjovt at servere en fødselsdagskage med 80 lys i. Der var nær gået ild i fødselsdagsbarnet, men hun klarede at puste dem ud på 3 gode blæs :)

mors 80 års dag 074

 

Herefter fjernede vi lysene og trimmede kagen...nu med tallet 80

Herefter fjernede vi lysene og trimmede kagen…nu med tallet 80

LANG FOREBEREDELSE

Der skal meget planlægning til…og mange mennesker skal involveres. Min far er ikke SÅ god til hemmeligheder….så jeg truede med at knække hans stok hvis han sladrede om noget som helst…..det gjorde han så ikke. Mosteren fra jylland skulle hentes over, og der skulle gøres meget.

Meget skulle handles, hytten skulle flyttes om, mad skulle laves, børn skulle passes…..men alt klappede.

 

mors 80 års dag 076

Sara og jeg var nogle trætte tøser, da vi skålede som tyende med gæsterne i en Bailey…! Ingen gæster kunne sætte fingeren på noget…alt lykkedes og de bemærkede alle vores detaljer med bordkort, servering, servietter, sange etc. etc.

 

Min dejlige, dejlige mor fik sin 80 års fødselsdags fest…..hun var så glad. Da jeg kørte dem hjem med alle hendes gaver og blomster, kastede hun sig om halsen på mig og sagde ” det har simpelthen været en af de bedste dage i mit liv”……så er det da i orden ikke at følge hendes ønsker om ingen fejring….ikke!!!!!!!!

Vi er lykkelige for at vi gjorde det Sara og jeg….men vi er også glade for at vi ikke er forpagtere at en større nordjysk kro…..det orkede vi sgu ikke at gøre til hverdag :)

Lille mor...18 år....er hun ikke smuk?

Lille mor…18 år….er hun ikke smuk?

Flying Superkids….skal altså opleves!!!

For nogen tid siden fortalte jeg, at vi havde bestilt billetter til Flying Superkids i Køge, som skulle opleves i juleferien sammen med børnebørn og forældre. – Samtidig udloddede jeg nogle billetter, så nogle glade vindere også kunne komme afsted.

JEG SKAL DA LIGE LOVE FOR AT DET VAR UNDERHOLDNING…….

 

TucksT

Vi tog mod Køge i dansk vintervejr, så vi kørte i god tid og fik nogle fine pladser. Man skal altså komme i god tid hvis man har børn der gerne vil se, for billetterne er ikke nummereret….det er “først til mølle”, hvilket jo er fint, når man ved det på forhånd – og det vidste vi.

Vi blev underholdt af en meget venlig bamse der var ret sjov og som  inddrog publikum i løjerne. Der kørte også en quiz på storskærmen der handlede om Flying Superkids, så man fik en masse baggrundsviden og forståelse for det store arbejde der ligger bag deres fantastiske optræden.

nytår 14 - 15 004

Lars Godbersen, der er søn af stifteren af Flying Superkids, var konferencier….helt nede på jorden fyr, der var super sjov og meget passioneret. Man mærker tydeligt at disse skønne unger er hans liv og han passer godt på “sine unger”. Dejligt at mærke…..for hold da fest hvor mit hjerte indimellem sad i halsen, når ungerne kastede sig ud i de forskellige badutspring.

Lars og andre voksne passer godt på de flyvende akrobater, dejligt at se og mærke.

Lars og andre voksne passer godt på de flyvende akrobater, dejligt at se og mærke.

Showet var ganske enkelt fantastisk. Dygtige børn i alle aldre og man mærker helt ind til benet, at børnene nyder at være på….de elsker at optræde. Du oplever både sang, dansenumre, sjipning, hulajop og en helt masse spring og saltoer. Navnet “Flying” superkids, kommer altså ikke ud af det rene ingenting :)

FourRingsT

Mine børnebørn var ellevilde med showet. Selina på 11 år, nærmer sig nok den lidt mere påholdende alder….man er jo ved at være stor :) – men hun kunne ikke skjule, at hun var tydeligt imponeret over artisterne. Sebastian på 7 år, er derimod slet ikke i tvivl….det er da det han skal være…..hvor melder man sig lige til det….og kan det blive NU???? – Tror ikke han lige har regnet ud hvor meget disciplin, arbejde og energi der ligger bag sådan en forestilling…haha.

Sebastian er klar......det vil jeg også moar!!!!

Sebastian er klar……det vil jeg også moar!!!!

Sara og Selina følte sig godt underholdt....så det blev spas billeder :)

Sara og Selina følte sig godt underholdt….så det blev spas billeder :)

I pausen kunne man møde de dygtige børn og købe en plakat hvor alle autografer kunne indfanges, hvis man var ihærdig nok…..det var Sebastian.

Superkids'ene var så søde til at tale med deres publikummer

Superkids’ene var så søde til at tale med deres publikummer

Den fine plakat kom med hjem på Sebastian værelse

Den fine plakat kom med hjem på Sebastian værelse

Hvor var vi glade for at vi kom afsted…..det var et skønt show. Livsbekræftende og “glad” show…..men det bedste er altså det sammenhold man fornemmer i truppen. Der var lidt småproblemer med en brandalarm og noget lys-halløj undervejs….men end ikke det blev et problem. Det blev lavet om til humor og selvironi……og inden man så sig omkring, var problemerne løst og showet fortsatte. Med humor og ro kommer man som bekendt langt.

 

På falderebet må jeg give Flying Superkids den største anbefaling…….har du børn, børnebørn, tantebørn, naboens børn – hvad som helst….så tag ind og se dem, når du får mulighed for det……det er et sikkert hit.

 

Tak for dejligt show i fantastiske…..

 

FS-Logo

 

 

 

 

Knus fra Gittemor og familie

 

 

 

 

 

(sponseret indlæg)

 

 

Top