Monthly Archives: december 2014

The Bagel Co…en tør bolle med et stort hul i

Halløj – og glædelig bagjul! Gittemor har lige holdt juleferie fra blog og andre pligter og i stedet kommet igennem en pragtfuld jul med familien. Fået fjernet alt julepynt, gået en masse ture, hygget med barnebarn og set et utal af elendige b-film – alle genudsendelser….men er det ikke det der hører jul og afslapning til? Jeg har i alt fald nydt det i fulde drag, håber det samme hos jer <3

 

The Bagel Co……Joe and the Juice – same shit!

På denne frostklare og solbeskinnede onsdag skulle jeg lige til Lyngby og ordne lidt æreinder……øh, det var jeg så ikke den eneste der skulle. Ingen P-pladser, mylder af mennesker, køer alle steder……og så bliver man jo sulten lige midt i det hele. Det skal være sundt tænkte jeg – og i en “Hipe” modeforretning på Lyngby Hovedgade, har The Bagel Co så slået sig ned. Meget moderne tænker den lidt gammeldags Gittemor – Modebutik/sandwichbar….ja, hvorfor ikke. Så jeg travede til disken og bestilte en Bagel. Venlig voksen mand ekspederede, det må jeg give ham….og han puttede i den der runde bolle – hvor hullet i midten udgør mere end selve bollen.

 

diiverce dec 14 058

 

 

Det kræver en større ledvogtereksamen at købe en Bagel…..hold fest hvor skal man tage stilling til meget:

Bollen – plain, sesam, birkis, chili, stor eller lille???????? -

Creme cheese: plain, krydderi, urter, chili – meget eller lidt – både over eller under, eller dem begge???????

Salat: ruccola, spinatblade, død julesalat….eller lidt af hvert???????

Grøntsager: tomat, agurk, chili, jalapenoes, løg, rødløg?????

Indhold: tun, kylling, laks, humus, kalkun, skinke, bacon, alm. ost?????

Dressing: Creme fraise, hvidløg, karry, stærk sennep, mild sennep, chili???????

Spise her eller med hjem??????

Arghhhhhhhh…….kan du ikke bare putte lidt ind i den skide bolle og lade mig komme videre…..?

 

diiverce dec 14 059

Jeg vil gerne bede om en flaske vand? “Vand????” – Øh det har vi ikke, – men der i køleren er der nogle skønne sunde drikke !

Jeg roder rundt i køledisken og der er vel nok mange pæne flasker…..dyre flasker, men intet der mindede om bare vand. I mild irritation vælger jeg en MIN Vitamin Support med smag af blåbær og Granatæble (Vitaminberiget drik med grøn te) 27 kr…….Hmmm, jeg var tørstig og så laver man den slags tåbelige køb. Med den pæne røde farve tænker jeg, den må smage godt og være sund……titlen på flasken var i alt fald meget lang og lød sund. DEN SMAGER AF VAND…..kender i sådan noget saftevand uden sukker der er fortynder så meget at det kun er farven der er tilbage. Hvordan hulan kan den være sund????? – Okay usund er den nok ikke ligefrem…..sådan noget opreklameret gejl!!!!! På flasken skriver de ydermere “Stimulerer immunforsvaret”….hvad mener de dog med det? Det eneste der blev stimuleret af denne flaske var min tærskel for almindeligt hysteri, forundring og følelsen af “Der tog de sgu røven på dig igen Gittemor”.

 

diiverce dec 14 060

Den tørreste Bagel EVER

Nå tilbage til min kulinariske oplevelse…..nu er jeg nemlig blevet ret sulten, efter alle de valg og ting jeg skulle tage stilling til. Det må være lidt af en Bagel hva? – Jeg har jo nærmest selv været arkitekt på den og overvåget hele byggeriet. HAPS!

diiverce dec 14 056

 

Arghhhhhhh….. På trods af ret gode tænder (og tandlægen bekræfter at jeg har et kampbid) – var det nærmest umuligt at bide/trække denne Bagel over. Hold fest en kompakt, klæg og hård bolle….hvor alt snasket havde samlet sig i det der berømte hul i midten, som en Bagel åbentbart skal have……ellers var det jo bare en bolle og ikke en Bagel. Så meget har jeg da forstået. De kan ikke have lavet hullet for at spare på ingredienserne – for i hullet er der en stor uappetittelig klat af indhold som jeg ikke kunne få ned i halsrøret.

 

diiverce dec 14 061

 

Jeg gider det ikke

Øv, alt det der moderne, hipe, supersmarte, fastfood ….jeg er træt af det. Det minder mig om min historie om Joe and The Juice (du kan jo søge på den i søgefeltet her på bloggen) – Maden er pap og gejl….ingenting til en masse penge krydret med en masse lir. Vi falder for det….fordi vi vil være in og smarte i en fart….men stiller vi egentlig spørgsmålstegn til hvad det er vi spiser….kontra hvad vi betaler for det?

I det mindste stod ekspedienten i The Bagel Co ikke og junglerede med “bollerne” på en tatoveret underarm (som er et uundgåeligt show i Joe and the Juice) men den smagsmæssige oplevelse var godt nok “nedern”, som de unge vist kalder det…..med mindre jeg er bagud i det hipe sprog :)

Dejlig decemberdag til dig

Gittemor

 

 

 

 

Så kom man også i SØNDAG

I forbindelse med Ole Stephensens bog “Tænk jeg vandt” fra september ….faldt der en del interview, af os der er beskrevet i Oles bog.

Det var en super sjov tid….sådan at få genopfrisket sin store gevinst helt tilbage fraår  2000, – ja det var lidt som at vinde igen….altså bare uden pengene. Men alt “ståhejet” var tilstede…..ret sjovt, når man nu er til ståhej.

 

Gittemor sammen med Ole Stephensen som har skrevet "Tænlkjeg vandt..."

Gittemor sammen med Ole Stephensen som har skrevet “Tænk jeg vandt…”

Men der var et interview der lod vente på sig…..faktisk så længe, at jeg næsten selv havde glemt det…..altså lige indtil jeg modtog det nye ugeblad SØNDAG med posten……der var den jo, – sidste udkald i året :) -

 

SBT dec. 2014

 

SBT dec. 2014 (2)

 

SBT dec 2014 (2)

SBT dec 2014

…..De har så en lidt anden indgangs vinkel til det med penge…..nemlig, “Er penge lig med lykke” – mit statement er stadig…det er dejligt med penge, men de gør dig ikke lykkeligere…..men tryg.  Jeg udtaler i artiklen, at jeg hellere vil have et fast job, end en hurtig gevinst…..jobbet har jeg så lige sagt ja tak til pr. februar – og DET gør mig lykkelig og tryg igen.

Scan af billeder fra bladet kunne være bedre….så hvis du vil læse hele artiklen og have mig i din scrapbog….så må du nok sjoske ned i kiosken.

 

Knus Gittemor

 

Jeg blev læst som en åben bog

Så er vi nået til sidste afsnit af min triologi omkring det alternative…..virker det…virker det ikke, – og som jeg skrev i går -Er det fup eller fakta?

Jeg har besluttet at dele min egen meget personlige historie med jer….måske du herefter kan forstå, hvorfor jeg til enhver tid vil erkende åbent, at “skidtet” virker….hvis du har fat i den rette til at “læse” dig.

I dag skal det handle om kiromantik/håndlæsning…..og måske noget mere….for jeg er ikke helt sikker på, at Søren Dreier som jeg vil præsenterer dig for ,KUN er håndlæser. Jeg er overbevist om at han også har sine clairvoyante evner med sig.

 

Søren Dreier

Søren Dreier

 

Vi skriver  begyndelsen af 1995….jeg er stærkt involveret i den alternative verden og arbejder selv som healer på fuld tryk. I forbindelse med nogle messer støder jeg på Søren Dreier og vi har en rigtig god kemi. Jeg tiltales af hans artikler, som han leverede rigtig mange af til aviser og ugeblade på det tidspunkt, samtidig med at han lavede readings på folk landet over. I en periode udlånte jeg min lejlighed til ham når han var i København, hvor han kunne modtage sine klienter. Selvfølgelig brugte vi nogle aftener på at diskureter hele det store univers og min datter (dengang 14 år) var også vildt betaget af denne forunderlige verden.

En aften spurgte Søren om ikke han skulle læse mine hænder…..det kunne han jo lige så godt nu han var her…..og ja, hvorfor ikke. Min datter sad med ved borden med store øre…..da Sørens pen begyndte at tegne underlige streger og ting i mine hænder.

 

download (2)

HER ER HVAD SØREN FORUDSAGDE i 1995

“Her oppe i toppen af din lillefinger sidder der en lille dreng og kigger på dig. Så det ser ud til at du inden så forfærdeligt længe skal have en dreng.” (Jeg strittede voldsomt imod….min datter var 14, – jeg var alene…..ingen ønsker om flere børn her).

Han fortalte videre, at “faderen til dette barn, ville jeg møde under ikke helt normale omstændigheder. Han ville desuden være udlænding, men ikke mørk. Vi ville ikke komme til at have meget med hinanden at gøre”…..som Søren udtrykte det, så det blot ud til at kan skulle levere det der skulle til.

Han kunne også fortælle mig, at jeg ville blive mormor som 42 årig…og Sara ville finde sin mand i første hug. Hun ville altså falde for sin mand med det samme og det ville blive dem. (det kunne Sara ikke forholde sig til som 14 årig, haha)

Slutteligt nævnte han – sådan lidt henslængt, at jeg lidt længere fremme ville modtage et “kuvert” – i håndlæsningens sprog, kan dette betyde – enten at der reelt kommer penge til huse…eller noget der kan indbring penge ex et godt job eller lignende.

Det var sådan i korte træk hvad jeg fik at vide…og jeg skrev det ned! – Jeg havde faktisk på det tidspunkt meget svært ved at forholde mig til noget som helst af det!

MEN SÅDAN GIK DET

I November 1995  dør min nære veninde. Til hendes begravelse, der var frygtelig tragisk, sidder der en mand på bænken bag ved mig i kirken. Han rækker mig et lommetørklæde og trøster mig. Han var nordmand…men bosat i Danmark. Han inviterer mig ud om aftenen sammen med nogle andre venner, for at tage “afsked” med min veninde. Vi falder i vældig snak……….og i oktober 1996 kommer min lille dreng Louie til verden!

Faderen var udlænding men lys….og jeg mødte han under ikke helt normale omstændigheder, nemlig til en begravelse. Vi har aldrig egentlig været i et forhold…..men jeg fik en dreng. Og nej…..ham fik jeg naturligvis ikke fordi Søren havde forudsagt at jeg skulle have et barn…..men fordi at omstændighederne flaskede sig sådan, at selvfølgelig skulle Louie til verden….nu jeg var blevet gravid.

I april 2000 vandt jeg på et skrabelod 200.000 kr. – de faldt godt nok på et tørt sted. Men mon ikke det var den omtalte “kuvert” der landede der?

I Juni 2002 føder min datter Selina, som hun får sammen med sin dejlige mand Luan som hun mødte i Grækenland. Sara havde ikke kendt andre før ham…..han flyttede til Danmark – og nu har de været gift i over 14 år.

……behøver jeg at nævne, at jeg dermed blev mormor som 42 årig!

 

SÅ…..dette er en meget præcis reading……og jeg er imponeret over hvordan det hele bare faldt i hak.Skulle du nu sidde som læser og være kritisk og ikke tro på hvad jeg herfortæller dig……så vil jeg meget gerne høre din fortolkning om hvorfor dette ikke skulle lade sig gøre. Jeg kan i alt fald ikke se hvordan hulan man kan forudsige den slags ting uden virkelig at have sine evner med sig.

 

NU I 2014

Søren Dreier så jeg ikke så meget de efterfølgende år…..og i år er det faktisk omkring 17 år siden jeg reelt har haft kontakt med ham. Men, – da jeg i min nuværende situation havde voldsomt brug for at blive læst igen…..sådan kan man jo godt få det efter de oplevelser jeg fortalte jer om i går. Jeg havde brug for en der virkede i stedet for det fis jeg er blevet præsenteret for gennem den sidste tid.. Jeg finder hans hjemmeside og booker en reading via nettet.

Det foregår på den måde…at du tager fotos af mine hænder, både for og bagside. Sender billederne til Søren via hans hjemmeside og betaler med kort de 200 US dollar det koster.  Nogle dage efter modtager du en audio-video via email..og her får du din reading præsenteret af Søren, fortalt i rolige og meget forståelige vendinger.

Her er et af de billeder jeg sendte til Søren

Her er et af de billeder jeg sendte til Søren

Jeg modtog min reading for en måned siden…….ærligt?! – jeg gik i selvsving. Jeg fik sådan et “los i røven” – nu skulle jeg vågne op…..og manden har fuldstændig ret…..men sandheden kan da godt gøre lidt ond lige i nuet…indtil man så også får værktøjerne til at sætte i gang. Det er for tidligt at kommenterer på om hans spådom om fremtiden lander lige så præcist…..men der såmænd allerede tegn på det. Han nævnte bl.a. at jeg i december ville få job (har været arbejdsledig siden november sidste år) – Kære venner, – IDAG har jeg sagt ja tak til et job…starter 1.2.2015

JEG KAN STÆRKT ANBEFALE SØREN

…..hvis du efter dette, har fået mod på at prøve en reading hos Søren Dreier, – så medsender jeg hermed mine bedste anbefalinger. Du kan gå ind og “lure” lidt på ham via hans hjemmeside sorendreier.com…..herfra kan du også læse hvordan på forholder dig hvis du vil have en reading.

http://sorendreier.com/

Udklip

Men Søren får du med garanti ikke en masse floskler og udenom snak……han er hudløs ærlig og forklarer tingene så man ikke er i tvivl om hvad der foregår. Du skal ikke være bange for at få beskeder du ikke kan håndterer, – Søren…og alle andre der arbejder med disse ting udtaler sig ikke om hverken død, ulykke eller andre forfærdeligheder. Det er der uskrevne regler omkring……men et los i røven…det kan være belejligt i ny og næ.

Det var måske julegaven til dig selv….?

 

Knus Gitte

 

Clairvoyance – fup eller fakta

Lige siden Ruder Konge var knægt, er mennesket blevet draget af spådom, heksekunstner, sandsigersker etc. I dag kender vi begrebet mere under betegnelsen, clairvoyance, readings, sessions….og det kan være under forskellige former. Clairvoyance hvor du sidder foran et medie, som kan fortælle dig om din fortid, fremtid og hvad der kommer til at ske fremad på din vej. Tarokkort læsere der laver sin sessions via nogle farverige kort med en masse symboler på. Her er det dig der trækker kortene og lægger din egen energi i de kort du vælger. Håndlæsere der læser dine linjer og din historie i dine hænder er også en mulighed. Det eneste man sjældent ser mere er den gode gamle sandsigerske med en stor krystalkugle foran sig….den er vist uddød.

images (6)

 

Som jeg fortalte i min artikel i går “Den spirituelle verden er iscenesat”, så skal man tage denne verden med et gran salt. Der er bestemt mange rigtig gode medier derude….og de aller bedste er dem du sjældent hører om. Jeg har selv været draget utroligt meget af denne verden, især i min ungdom, men jeg kan da stadig fristes af, at få en ledetråd eller guide der kan fortælle mig om jeg er på rette vej her i livet. Det har resulteret i, at jeg på anbefalinger fra andre har kastet mig ud i den ene håbløse reading/læsning/clairvoyance efter den anden. Det har tilsammen kostet spidsen af en jetjager…og KUN EN har reelt kunnet “læse” mig.( Ham vender jeg tilbage til)

 

HVAD FORVENTER DU EN CLAIRVOYANT KAN GIVE DIG

Det er ret væsentligt, at du gør op med dig selv, hvad du tror du kan opnå ved at besøge en clairvoyant, håndlæser eller lignende. Når jeg har spurgt mine veninder og andre om ,hvad de forestiller sig der kommer ud af seancer som disse er det ret enslydende det de svarer:

“Jeg vil gerne vide om fremtiden er lysere end det jeg oplever nu”, – “Jeg vil gerne vide om jeg får flere børn” – “Jeg vil gerne vide om der snart er lidt kærlighed til mig” – Jeg vil gerne vide hvor gammel jeg bliver og om jeg bliver syg” – “Jeg vil gerne vide hvorfor livet er så hårdt ved mig”. Det er lidt den samme skuffe og de samme ønsker vi har til en sådan oplevelse………SÅ DET FÅR DU…..du får det du vil have…..det er bare ikke altid at svaret er det du vil høre….og så skal man nok lade være med at spørge!

Når jeg har besøgt et medie, clairvoyant eller lignende, er jeg ret tilbageholdende med oplysninger om mig selv – de får mit fornavn og det er det! Jeg forholder mig neutral…..og det gør jeg nok lidt bevidst fordi jeg måske er en anelse skeptisk overfor om de virkelig kan noget. Samtidig er jeg også åben og anerkendende når de rammer rigtigt, – det gør de bare ret sjældent :)

download (1)

JEG VIL GERNE DELE MINE SENESTE 2 ÅRS ERFARINGER MED DIG

Jeg vil undlade at nævne navne på disse behandlere, da jeg ikke synes det er fair….det må være op til vores egen sunde fornuft, om vi vælger at opsøge dem. Men hvis du ønsker navnene på nogle af disse behandlere kan du kontakte mig i kommentarfeltet, så kan det lade sig gøre.

Jeg besøger en kvinde i Hvidovre….hun kender mit navn – og det er det. Jeg bliver mødt af hele paletten med tingeltangel, lotusblomster, røgelses pinde, krystaller i store skåle, indisk dug på bordet og vand med en kulpen i :) – Hun fortæller en masse om nogle engle der beskytter mig, om nogle afdøde der holder hånden over mig og at jeg har spirituelle evner. Hmmm, – allerede her er jeg meget uimponeret – Det er en konklusion der passer på stort set alle…Det med englene og de afdøde har jeg ingen forudsætning for at checke og der kommer ikke noget konkret. Spirituelle evner det har vi vel alle. Sådan fortsætter timen med den flinke og åndelige dame…alt imens jeg er mest koncentreret omkring stanken af røgelse der begynder at bide i mit hoved. Jeg kommenterer det…..og får beskeden, at vores vejledere bedst kan komme igennem med disse dufte og det er ikke er hovedpinen jeg mærker…..men at “englene” arbejder med mig…….! Godt så!

Konklusion: – 600 kr. fattigere, – hun 600 kr. rigere…..jeg fik intet brugbart med mig – kun irritation og en fucking hovedpine!

 

Sådan en røgelsespind sender mig direkte i migræne

Sådan en røgelsespind sender mig direkte i migræne

 

Jeg besøger en anden kvinde for et år siden i Herlev – anbefalet af en veninde: – Hun er meget snaksagelig og venlig. Straks konkluderer hun, at jeg står foran et jobskifte i nær fremtid. Fair nok, – jeg er lige blevet fyret. Hun siger at jeg aldrig når at møde jobcenter etc. og jeg vil komme i job i en mindre virksomhed allerede inden måneden er omme. Kærligheden “lurer” lige om hjørnet…høj ældre herre med et par børn er på vej….og jeg behøver ikke at lede, han finder mig. Økonomi skal jeg ikke tænke på….jeg er født sådan lidt under en “lykkestjerne”. Et par afdøde kommer forbi og klapper mig anerkendende på kinden….men “sådan nogle har intet køn mere eller alder” – så hun kunne ikke lige sige hvem de var. Men de passer på mig. En time med snik snak…..jeg fik det der stod i håndbogen side 1: Lykkehjulets gevinst – job, kærlighed, penge og lidt klap fra anerne i himlen.

Konklusion: 500 kr. fattigere – hun 500 kr. rigere….Nu et år efter – intet job, ingen høj herre med et par børn – eller nogen anden herre for den sags skyld, økonomien tænker jeg rigtig meget på…og den der lykkestjerne må være røget ned bag stolen et sted.

 

download (2)

 

Jeg besøger en anerkendt håndlæser….det gør jeg faktisk samme dag som min veninde. Vi har en reading lige efter hinanden samme dag…men lader det ikke skinne igennem at vi kender hinanden. Jeg er den første der kommer ind til den skønne kvinde. Hun virker meget kompetent og det forventer jeg nu også når man både er kendt via tv og andre medier …og flere veninder har haft gode erfaringer her:

Hun tegner i mine hænder og forklarer en masse om de små tegn mine hænder viser hende….det hele indtales på en CD.  Jeg får en masse ting at vide om min fortid – det kan jeg nikke genkendende til og hun tegner et ret velkendt “billede” af mig som person. Med hensyn til de næste 2 til 3 år er hun meget konkret og det ser godt ud, tænker jeg: Jeg vil komme ud på en længere rejse, – jeg drages mod udlandet, varmen og vil nok ende med at finde kærligheden her også. Jobmæssigt står jeg foran en storslået karrierer. Jeg vil skifte job inden for det næste halve år – til en stilling hvor jeg stort set vil blive til jeg skal pensioneret. (allerede her synes jeg ikke helt det passer sammen med det der udland hvor jeg nærmest vil slå mig ned). Det ligger tydeligt i mine hænder at jeg vil flytte meget snart….hun er ikke i tvivl om at jeg vil skifte bolig!! – Sceancen er hyggelig og hun er meget troværdig i sit arbejde……så jeg kan jo bare afvente at det hele sker omkring mig. Tidshorisonten er fra den dag til max 2 år frem som hun sagde.

Konklusion: 1200 kr. fattigere….jeg var forventningsfuld, men fornemmede med det samme at noget ikke passede på mig. Jeg ejer ikke udrejse længsel….hvis jeg kommer til Køge er jeg allerede for langt væk. Jeg bryder mig ikke om varmen og den fremmede mad er slet ikke mig. Jeg er noget af det mest ærke danske du kan opdrive. Jeg fik ikke noget job….(så er da nervøs for om det er status som arbejdsledig der skal forfølge mig til jeg bliver pensioneret :) – Jeg bor stadig i min skønne bolig…og her kommer jeg nok heller aldrig fra -Jeg elsker mit hjem!! – MEN, jeg fik “Lykkehjulet”..alle ingredienser var til stede – og nu med CD der samlet støv i skuffen….INTET PASSEDE, kun fortiden….men den kendte jeg jo!

Hvad værre er, – min veninde kom til lige efter mig. Hun fik NØJAGTIG samme opskrift….rejse, flytte, kærligheden – det var, – på nær hendes fortid, som om at CD’en var direkte kopieret fra mig…..pudsigt ikke. Nå, – hun har nu heller ikke opnået noget af det der blev sagt – ikke en gang tilnærmelsesvis – og hun er da ellers vild med udlandet :)

 

MEN HER ER DEN SJOVESTE READING JEG HAR PRØVET

Jeg fik foræret et gavekort (Dealhunter) af en kær veninde. En dejlig og anderledes gave – en meget personlig gave faktisk. Jeg skulle møde op hos et medie et sted i København og få en reading i Tarokkort. Det har jeg prøvet før….det kan være ret spændende, – men jeg gider bare ikke selv sætte mig ind i hvad de kort betyder…..det forventer jeg faktisk også at den der lægger kortene har styr på. Man klipper jo heller ikke sig selv hos frisøren, vel?

images (9)

Jeg ankommer til et privat hjem – og placeres ved køkkenbordet. Han har en computer foran sig og 6 bunker kort, – alle typer Tarokkort. Han fortæller mig om elle typerne – dem fra Tahiti, Frankrig, etc. etc. – så var det første kvarter gået! Dernæst fortsætter han med at fortælle om sig selv og hele sin opvækst (den var lang for han er midt i tresserne)…..Det gik der så også et kvarter med. “NU….skal vi i gang”,  fik jeg pippet!!!

Han ville så gerne have min fødselsdag og år…..han ville vide om og hvor mange børn jeg havde – allerede her vippede jeg kraftigt med mit øjenbryn….og så ville han have alderen på mine børn og deres køn! – Så havde jeg faktisk mistet alt håb om nogle overraskelser i denne reading….men det fik jeg.

Efter at have trukket et utal af kort – og fået lange beskrivelser kom den endegyldige sandhed frem til mig: “Du er den fødte Feng Shui konsulent” “Du vil simpelthen komme til at tjene styrtende med penge på det – og du er et naturtalent på området”…….det var lige godt sa…..! Den havde jeg ikke set komme wauuuuu….Feng Shui, arghhhh, så har du ikke set mit hjem kammerat og indersiden af min indretning hjerne. Det mest fantastiske var så…..At han sjovt nok, kunne lære mig Feng Shui (og det var han den bedste til) – Det skulle kun koste mig 20.000 kr. – og jeg ville lære det fra bunden……..Hvor heldig kan man være….sådan at få en ny fremtid foræret….og selveste læremesteren så sidder lige der foran mig!!!! Jeg var målløs….og så rundede jeg den time af meget hurtigt!

Konklusion: Det var en fantastisk gaveide og meget kærlig tænkt og ment af min veninde…….Og det var så det!!!!!!

 

ER DET FUP ELLER FAKTA

Der er derude rigtig, rigtig meget fup – MEN, – der er altså også nogle der virkelig har sine evner med sig. Møder du dem….og det er ofte ved et tilfælde, så ved du også at de kan være en rigtig god guide og inspiration for dig, hvis du enten er gået i stå på nogle områder….eller hvis du trænger til et gevaldigt los bagi.

Når jeg indlader mig på disse emner….så er det selvfølgelig ikke for at “svine” nogle til…..for det kan sagtens være, at de “medier” jeg beskriver ovenfor, har været til rigtig god støtte og hjælp for andre. Jeg er trods alt blevet anbefalet nogle af dem af andre der har haft gode erfaringer, så noget kan de vel….de virkede bare ikke troværdige i forhold til mig. Men hvis det er “Lykkehjulet” du higer efter, så er det den type medier du skal opsøge……samtidig med at du køber et ugeblads horoskop (fnis) – så er du helgarderet!

 

Jeg stødte for mange år siden ind i Søren Dreier der er kiromantiker (håndlæser) – men det er ikke den eneste evne han har erfarede jeg. Det fede ved Søren var, at han var så anderledes og stik modsat alle de andre “spirituelle” mennesker jeg havde stødt på. Han var vidunderligt uimponeret over alt det “tingeltangel” som den verden omgav sig med. Han røg nogle solide smøger, boede ud på landet, nogle dage gad han at læse mennesker og andre dage kunne han ikke have det. Han udgav sig ikke for at være noget han ikke var….og var ret ydmyg overfor hvad han egentlig kunne. Han skrev samtidig nogle fantastiske artikler og klummer, hvor han på en humoristisk og meget konkret måde forklarede hvad det hele handlede om.

Sørens readings er præcise – på mig og andre jeg kender…..men det kan da godt være der også er nogle der ikke har haft de resultater jeg har!

Anyway……han er blevet et specielt kapitel i mit liv…….og den historie får du lige fra hjertet……i morgen :) Stay tunet!!

 

Gittemor

 

Den spirituelle verden er iscenesat

Dem der kender mig, ved at jeg i mange år har beskæftiget mig en del med den spirituelle verden. Jeg har nogle evner med mig som jeg blandt andet kæmpede bravt med at forstå da jeg var barn og meget ung. Havde jeg kunne udtrykke disse “fornemmelser” og oplevelser i ord som barn, var jeg nok blevet stemplet som lystløgner eller skitzofren – og det var ikke ligefrem ting jeg talte med jævnaldrende om i sandkassen.

images (5)

Jeg kunne tale lidt om disse fænomener i en indpakket form med min mormor, – hun var bestemt også en af de der “kloge koner” der kunne ting og sager….men ikke noget hun gjorde stads af. I hendes verden handlede det om at være en god troende, at elske sin Gud og være taknemmelig og retskaffen. Hvis man kunne hjælpe et stakkels menneske af med en lumbago eller kurerer en byld med en underlig plante fra vindueskarmen (Aloe Vera) – jo så gjorde man da det…..men det var “behandlinger og hjælp der ikke blev gjort “stads af”.

Det var bestemt heller ikke ualmindeligt at man “talte” med de døde eller fik besøg af en afdød slægtning…..det var sådan nærmest hyggeligt, – når man altså lige havde prøvet det nogle gange. Min mormor hjalp mig således til at se på disse besynderlige evner som noget naturligt, en gave – og med fuld forståelse for at man ikke sådan rendte rundt og talte om den slags……for folk forstår ikke helt hvad vi har med at gøre, som hun sagde. Der er ikke andre i familien som jeg har kendskab til med disse evner eller “tilbøjeligheder” som min mor kaldte det engang. Min mormor og jeg foretog nogle bønner sammen hvor hun bad om hjælp til, at jeg måtte blive fritaget for disse syn imens jeg var barn, da hun godt kunne fornemme det påvirkede mig voldsomt. Det hjalp i en del år…..det var som om at hun fik “lukket ned” for evnerne……..men de kom tilbage i fuld styrke da jeg blev voksen.

JEG BLEV FORVIRRET AF SCENARIET

Det var først i starten af 90′erne at den der “spirituelle bølge” begyndte at ramme Danmark. Jeg var tiltrukket af den…synes jo jeg havde “kimen” i mig et eller andet udefinerbart sted i kroppen. Pludselig synes jeg at alle omkring mig blev hvirvlet ind i denne “nye” verden. Flere og flere behandlere dukkede op..Aromaterapi, Tarot-reading, healings-massage, Syvstjernen, Åndelige vejledere i hobetal, – alt synes pludseligt at være evig dejligt og omgivet af den der totale hengivenhed til universet og hele det spirituelle leben der bølgede ind over os. Det var sådan en slags “Love, peace and understanding, del 2″ der ramte os.

 

Alt blev så sanseligt, arrangeret og besynderligt.

Alt blev så sanseligt, arrangeret og besynderligt.

Mine hænder begyndte at reagerer igen. Jeg kunne godt mærke at jeg skulle bruge de hænder til noget fornuftigt, men jeg havde også på nogle områder en voldsom modstand….det var lidt som om jeg ikke “helt” passede ind i dette nymoderne set-up. Jeg synes der var utroligt meget “lir” for galleriet og prøvede længe at forstå hvad det skulle til for……..jeg har til dato aldrig forstået det….og efter en rum tid accepterede jeg, at jeg nok bare skulle gøre det der virkede rigtigt for mig. Og så begyndte der at ske noget.!!!!

 

images (8)

På nær hos en – Søren Dreier (som du kan læse meget mere om i næste indlæg) – har jeg til dato aldrig været til en reading, behandling, session – eller hvad man nu kalder det, uden jeg et blevet mødt at røgelses pinde, små lysestager udformet som lotusblomster, duftlys, krystaller, lyd-uroer, billeder at engle, guruer og alt muligt andet tingeltangel. Det har altid virket på mig, som om at man kun kan blive behandlet i denne “energi” hvis den bliver camoufleret af alle disse…i mine øjne….totalt ligegyldige rekvisitter. Jeg får knaldende migræne bare jeg nærmer mig en røgelses pind, – jeg synes mange af de billeder med åndelige budskaber er tåbelige….og meget af den “ding-dong” musik der bliver brugt er ligefrem distraherende for mig.

Sådan en røgelsespind sender mig direkte i migræne

Sådan en røgelses pind sender mig direkte i migræne

JEG FANDT MIN EGEN VIRKELIGHED

Efter nogle år…hvor jeg ved Gud var meget indfanget i denne såkaldte spirituelle verden, blev jeg mere og mere overbevist om, at det var helt andre teknikker der virkede for mig. Jeg erfarede hurtigt, at jo mere “lir” en behandler omgav sig med, – jo mindre kunne de rent faktisk på resultatsiden. Jeg blev tiltrukket af behandlere, der i mit eget sprog, kaldte en “spade for en spade” og brugte helt almindelige ord. Behandlere der spillede noget roligt og “almindeligt” musik – serverede en kop kaffe (i stedet for alt de tynde te der smagte af røgelses pinde), – og især blev jeg imponeret når en “behandler” kunne smide et statement i hovedet på mig som virkelig sagde noget om, at vedkommende kunne “se” mig – min fortid eller noget håndgribeligt….ikke bare floskler der kunne passe på Gud og hver mand “Jeg fornemmer at du står overfor en meget spændende periode” - arghhhh……den sætning er meget brugt…og giver mig gåsehud langt ind i sjælen! Lad vær!!!

Jeg blev i 1978 uddannet som lægeeksamineret massør – helt håndgribelig og faglig uddannelse, som jeg senere har gjort meget brug af.  Når man nu havde de der hænder der bare ville “heale” – og som reagerede meget voldsomt når jeg fik mennesker i mine hænder…..var det naturligt at bruge massagen som en direkte vej til at heale folk. Det blev afmystificeret en del,  at klienten fik en reel massage og jeg fik “ro” til at hænderne kunne arbejde i den retning som var hensigtsmæssig for klienten på briksen.  Derfor blev det naturligt at kalde mine behandlinger “Healings-massage”…..det var det bare så mange andre der også gjorde…..de gjorde bare behandlingerne noget anderledes.

……Og det er da besynderligt! – Det at nogle kan få beskeder hinsidens fra og kan diagnosticerer ting og måske endda få personen til ved healing og selvhjælp at reparerer diverse problemer i sit legemet. Om hjælpen kommer fra Gud, englene, vores kære afdøde, energier i Universet…det interesseret mig egentlig ikke så meget mere. Jeg brugte mange kræfter på det en gang….men det nærmeste jeg er kommet sandheden i de beskeder jeg får, er troen på min Gud – og at, JA vi får meget hjælp fra de sjæle der har forladt denne jord. Kan jeg bevise det?…Næ….jeg kan genfortælle mine “beskeder” til folk…..men jeg kan jo ikke ligesom “printe dem ud”, fotograferer dem eller lignende. Det eneste bevis der er, er fakta som ….”virker det”, “mærker du det”, “giver det mening”!!!

Når jeg har haft en behandling af et menneske, takker jeg min Gud for hjælp….især til at beskytte mig selv. Det glemte jeg i starten så jeg blev voldsomt drænet for energi når jeg havde healet. Jeg har aldrig fået hjælp af det før omtalte “tingeltangel” i mine behandlinger…..men efter en behandling var en god kop kaffe og en smøg det bedste middel for mig! – Det fik mine store fødder direkte ned på jorden igen!!! Jeg siger ikke dette er en sund kur i denne helsetid vi nu befinder os i….men det virkede!

 

Suzannes sydomsforløb fik mig for alvor i gang med healing

Suzannes sydomsforløb fik mig for alvor i gang med healing

JEG HAR ALDRIG LOVET HELBREDELSE

…..og det er meget, meget vigtigt at man som behandler aldrig lover mere end man kan holde! – Da jeg blev lidt kendt i denne verden som Suzanne Bjerrehuus’s healer kom der mange artikler frem i medierne. De blev hurtigt omskrevet til at jeg havde helbredt Suzanne. DET HAR JEG IKKE…. jeg lindrede en del af hendes modbydelige bivirkninger fra hendes strålebehandlinger, fik hendes mave i gang, gav hende indre ro og velvære og fik spændinger i hendes hals lindret, så hun fik lidt af hendes spytsekretion tilbage. Det var hvad jeg gjorde…..men fordi Suzanne var offentlig kendt og hun gik frem i pressen med hendes historie skabte det lidt af et mediecirkus.

Jeg sprang på “bølgen” fik egen klinik og begyndte at leve af det med temmelig stor succes. Det var nogle fantastiske skæbner og mennesker der kom i mine hænder de næste mange år…men desværre var det for det meste kun cancerpatienter. Det blev ad åre meget svært for mig at håndterer….jeg blev drænet af al den voldsomme sygdom og valgte at trække mig tilbage. Jeg havde brug for at “børste” al den sygdom og død af mig….jeg skulle for en stund lave noget helt almindeligt arbejde igen!

 

PROJEKT MED KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Fra 2006 til 2008 samarbejdede jeg med Kræftens Bekæmpelse, hvor vi lavede projektet “Gode hænder” – jeg var meget lykkelig og imponeret over, at så stor en organisation ville anerkende og samarbejde med en alternativ behandler. Jeg har gennem tiden mødt meget kritik af læger, proffessorer etc. der synes at healing og lignende behandlinger var det rene humbuk og uden resultater for patienterne. Sjovt nok havde jeg i min klinik temmelig mange læger og sygeplejersker, der gennem tiden selv søgte hjælp da de blev syge.

Jeg blev noget overrasker forleden, da jeg surfede rundt på nettet. Jeg fandt en offentliggjort rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der er udlagt på nettet. Denne omhandler deltagernes evaluering af projektet…..en rapport jeg faktisk ikke kendte til. Nu har jeg læst den til ende….flere gange og jeg har trillet mange tårer over de tilbagemeldinger som patienter og pårørende er kommet med. Jeg kan huske hver og en når jeg læser historierne. JEG GJORDE EN FORSKEL……DET ALTERNATIVE GJORDE EN FORSKEL!!!!!!

 

Her er et par af de meldinger jeg læser:

 

Timerne” hos Gitte har både fysisk og psykisk været uvurderlige for mig. Chokket – da jeg den 7. februar fik

“det røde kort” på Herlev Sygehus af en meget ung og uerfaren læge – ville have været svært for mig at

håndtere uden Gittes hjælp. Så – mange, mange tak.

 

. Det var en fantastisk stor hjælp både før, undervejs og efter forløbet. Gittes massage og

samtale har hver gang bragt mig stor ro og velbefindende – og dermed ny optimisme. Jeg er også blevet

hjulpet med meget dybe muskelspændinger, som har forstyrret min søvn. Gittes behandlinger giver mig en

god nattesøvn. Kontakten mellem Gitte og mig er altid god, fordi hun møder mig, der hvor jeg er – og så starter

hun der. Det betyder meget for mig, fordi jeg ikke har så meget overskud til at forklare de op- og nedture,

jeg har – eller undskylde at jeg ikke er så sej som sidst.

 

 

Gitte formår ved såvel sin fysiske som psykiske indsats at stimulere og hjælpe mig til at få samling på mig

selv og give mig opmærksomheden tilbage på, at jeg kan hjælpe mig selv og har kræfterne til det.

 

Hvis du har lyst til at læse rapporten selv, finder du den her på nettet:

http://www.tehema.dk/projekt_gode_haender.pdf

 

For at du ikke skal blive helt træt af for langt indlæg vil jeg håbe du kigger forbi igen i morgen…..her vil jeg fortælle dig om, hvor galt i byen man kan gå hvis man bliver storforbruger af for mange sessions, reading etc. Du kan i alt fald blive temmelig forvirret…..og meget fattig!

 

Knus Gitte

 

Spare jul er ikke en dårlig jul

Spare jul kan have en umiddelbar negativ klang, – men sådan behøver det bestemt ikke at være. Dog kan det jo for nogle være nødvendigt nogle gange. Således er det også nødvendigt her for en gang skyld. Det ser jeg hverken som slemt, forfærdeligt eller som noget man skal være flov over, men omstændigheder som at være arbejdsledig på dagpenge og ikke længere får børnepenge da mindste barn nu er blevet 18 år, ændrer unægteligt en del på økonomi og formåen.

 

Det skal nok blive jul i det lille hjem

Det skal nok blive jul i det lille hjem

HVOR KAN MAN SPARE

…og hvad kan måske undlades? – Som første prioritet har vi valgt julegaverne fra. Det er KUN børn der får sine sædvanlige julegaver og man er barn her til man bliver 18. Alle vi andre har enstemmig vedtaget, at vi ikke giver hinanden gaver i år. I betragtning af at vi har haft et gavebudget på ca. 500 kr. pr mand i det tættere familie og et par hundrede til de omkringlæggende….så bliver det altså nogle tusinde kroner der kan spares på det budget i år.  Til gengæld fastholder vi vores “pakkelegs tradition” og tager så bare i år lidt flere pjat gaver med at spille om. Vi er alle enige om at det er fint uden alle de gaver….i virkeligheden ved jeg aldrig hvad jeg skal ønske mig når jeg når til jul og sådan har mange af de andre familiemedlemmer det også.

 

 JULEMADEN

Uhhhh, den skal der ikke røres ved. Hos os spiser vi både and og flæskesteg og det er med det hele som tilbehør. Til dessert er det ris a la mandel – ganske traditionelt….men vigtigt for os. Vi elsker den julemiddag.

 

Juleaften 2013 009

……og vi deles om udgifterne. Min mor tager sig af ænderne og tilbehøret til dem, jeg laver flæskesteg, kartofler etc. samt ris a la mandel, moster og onkel tager sig af vine og lidt godter, fætteren tager sig af mandelgaverne, datter og svigersøn betaler juletræ og hver især er vi ansvarlige for det gode humør :)

På den måde bidrager alle…det bliver faktisk ikke så dyrt….og det har ingen indflydelse på hyggen, traditionerne og den dejlige aften……vi kan bare alle være med økonomisk.

 

JULETRÆET TOG TID

I dag søndag besluttede jeg mig for at finde vores juletræ. Hvis ikke der var børn juleaften tror jeg rent faktisk ikke jeg ville have et juletræ. MEN, her er børn….dejlige børn og der skal være rigtig jul. Afsted det gik, til samtlige juletræs sælgere i Hellerup og Gentofte Kommune…..hold da fest nogle priser!!!!!! Vi skal bare have et mindre træ – max 2 meter, det skal være Normann gran da jeg gerne vil have nåle på træet juleaften og så skal det være slankt, da jeg ikke har så meget plads!!!…….500 til 600 kr. kostede de …og de var faktisk ikke som jeg ville have dem.

Pludselig slår det mig, at IKEA sælger juletræer – så, som sidste sted landede jeg så der. Efter kort tids søgen fandt jeg TRÆET – 2 meter, slankt, Normann….med fod……Pris 240,- kr. BUM. Men ikke nok med det. Da jeg havde betalt gav manden mig et gavekort til IKEA på 50 kr .

Gavekortet blev straks omsat i IKEA til stearinlys og servietter…..så var der igen sparet!

 

Nu mangler det bare pynten...og det koster jo ikke noget!

Nu mangler det bare pynten…og det koster jo ikke noget!

 

Gavekortet blev hastigt omsat til lys og servietter

Gavekortet blev hastigt omsat til lys og servietter

ER IKKE DET MINDSTE TRIST

Jeg har det faktisk SÅ godt med at vi holder lav profil i år med økonomien omkring julen. Jeg synes nogle år at det gaveræs kan både stresse og bekymrer. Det der bytte, bytte købmand….det er jo ikke nødvendigt. Det er da lige så hyggeligt at lave noget selv og give det til en som man ved bliver glad….ex strikke en hue….give en tjeneste, en oplevelse…hvad som helst, bare det kommer fra hjertet i højere grad end fra tegnebogen.

Børnene skal have…..og tro mig, de kommer ikke til at mærke noget!

 

Jeg glæder mig bare til en dejlig aften med det meste af min familie….i år skal vi være 12. Middagen, lidt god vin, juletræ og sang, se børnene pakke ud, pakkeleg, juleknas og god kaffe……glæden ved at være sammen og have hinanden i 4 generationer omkring et julebord. Det skal nydes hver eneste år det er muligt.

JULEPOSTEN

Jeg er en af dem der stædigt holder fast i at sende julekort. Jeg sender og modtager til den faste skare, men kan da også godt mærke at flere og flere falder fra. Det synes jeg er forbandet synd!!! Ja, det er blevet dyrt 9.50 kr. for et brev!!!! Derfor sender jeg mine i god tid og jeg sender dem som B-post. Således koster det kun 6.50 pr. brev. Ja, jeg sparer ved ikke at købe julemærker også selv om det er et godt formål. Det har jeg oplevet nogle have ondt i rø… over…..men helt ærligt, hvad med alle jer der sender jeres julehilsner via mails, facebook, touchnote etc. i køber jo heller ikke julemærker, vel!!!! Jeg skal spare….og her kan jeg spare!

 

Kan i nu alle have en rigtig dejlig jul derude….her er jeg sikker på at det bliver alletiders jul – også uden julegaver :)

Knus

Gittemor

En Origins natcreme der virkelig giver fugt

Igen blev Gittemor beriget med en lille pakke foran døren. Kender godt de der små pakker fra Origins efterhånden og Origins ved også efterhånden, at Gittemor tager deres produkter yderst alvorligt, – eneste problem er efterhånden, at jeg jo ikke kan bruge dem alle…..og så skal jeg vælge når jeg køber nye produkter og skal supplerer mine hylder. Der er dog stadig nogle produkter fra Origins jeg ikke fraviger fra at bruge….og de kan understå sig i at tage dem ud af deres sortiment…så bliver der ballade med Gittemor!!!! Jeg skal fortælle dig hvilke lidt senere :)

DEN NYE NATCREME

november midt 013

Make A Difference Night Cream…Overnight Hydrating Repair Cream…..

Hemmeligheden bag denne skønne sag er ingredienserne: Lychee frø ekstrakt, vandmelon ekstrakt, Rhodoscrosite og Jerikorosen. Tilsammen en symfoni, der giver fugt om natten og reparerer de små skader en stresset hverdag efterlader i din hud om dagen. Cremen danner et fugt reservoir så din hud forbliver fugtet. Cremen er meget behagelig i sin konsistens og absorberes ret hurtigt i huden samtidig med, at man føler man stadig har fået creme på til natten. Du efterlades altså ikke med et fedtet og glinsende ansigt i hovedpuden. Cremens duft er meget mild og behagelig, rart at ikke duften er voldsom, netop når det er til natten.

JERIKOROSEN

I kassen med den lille creme, var der i fint silkepapir lagt en tør lille sag….det viste sig at være en Jerikorose….ikke særlig charmerende sådan lige i første hug…..men hvis du lægger den i en skål med vand, folder den sig smukt ud til en grøn gren der strutter af vitalitet…..et meget godt billede af, hvad Origins mener denne creme gør ved din hud :)

 

Sådan kom creamen med en tør kvist

Sådan kom cremen med en tør kvist

 

ned i en skål med vand

ned i en skål med vand

 

en halv time efter så den sådan ud

en halv time efter så den sådan ud

 

og efter en time måtte jeg hente en større skål, får nu voksede tingesten voldsomt og begyndte at blive grøn

og efter en time måtte jeg hente en større skål, får nu voksede tingesten voldsomt og begyndte at blive grøn

…det vat selvsagt en gimmick man kunne tage at føle på!

Cremen “Make A Difference Night” forhandles allerede over hele landet. Den indeholder 50 ml og koster i vejledende pris 370 kr,

 

GITTEMORS VURDERING AF PRODUKTET

Jeg har nu brugt Make A Difference Night i 3 uger……og jeg var i første omgang lidt i konflikt med mig selv. Jeg har i rigtig lang tid brugt en anden natcreme fra Origins “High Potency Night-A-Mins”……min appelsin creme som jeg kalder den. JEG ER PJANKET MED DEN DUFT..og den giver også fugt. Skulle jeg så til at undværer den nu….det var svært. SÅ, – jeg har i 3 uger brugt Make A Differende Night...og det fortsætter jeg nok også med, – men jeg skruer da lige låget af den anden og tager en gevaldig “sniffer”, ha ha. Jeg bliver nød til – lidt modvilligt at indrømme, at denne nye creme giver mere fugt og blødhed!!! Sådan er det bare….omend jeg er en vanedyr!

 

Min "appelsin creme" er jeg bare så vild med, at jeg nu er blevet "sniffer"

Min “appelsin creme” er jeg bare så vild med, at jeg nu er blevet “sniffer”

Så herfra må det blive en god anbefaling til den nye natcreme hvis du mangler fugt.

 

DE FASTE ORIGINS PRODUKTER

…jeg lovede lige at vende tilbage med mine daglige favoritter blandt Origins produkterne. De er ufravigeligt i mit toiletskab…og veg den der lader disse produkter udgå af sortimentet, så bliver jeg rigtig, rigtig sur:

A Perfect World – Antioxidant moisturizer with White Tee – skøn dagcreme….om sommeren bruger jeg den samme men vælger så den model der indeholder faktor 25…..det er der jo ikke nogen grund til om vinteren.

VitaZing SPF 15 - en let creme der giver naturlig lød og let farve i ansigtet på den helt naturlige måde. Den bruger jeg de dage hvor jeg ikke skal heldækkes af foundation. Den er fantastisk!!!!!!

Plantscrition serien er også et dagligt element – deres serum påføres hver aften under natcremen og i perioder også under dagcremen om dagen. Den holder de fine linjer i skak.

Ginger – deres fantastiske ingefær duft…..det er den eneste duft jeg har brugt de sidste mange år…..så frisk og dejlig….i love it!

 

Ja, jeg kan ikke komme uden om det…jeg er inkarneret Origins forbruger….og giver det også gerne væk når jeg skal købe lækkerier i gave til datter, veninder og mor. Jeg køber helst produkterne over nettet på Origins hjemmeside….så er der nemlig tit fri fragt og små skønne vareprøver med…..dem er de sgu ikke meget for at udleverer hos Matas eller Stormagasinerne…..kedelig tendens :)

 

Netdoktor er skyld i unødig angst

Åhh hvor kan jeg blive irriteret og bekymret over det fænomen “Netdoktor” man finder på nettet. Desværre en fantastisk populær side og meget besøgt, – bekymrende meget besøgt faktisk!

Man finder lige en dims på kroppen, – har ondt et eller andet sted – og så søger man på nettet under de ord der falder en først for, i relation til den lidelse man føler man har. Vupti….så har du alverdens muligheder for at diagnosticerer dig selv…..og det er ikke småting en lille knop eller kvalme kan udvikle sig til efter et par minutter på nettet. Hvad enten du søger på hævelse på foden, ondt i skulder, ondt i maven eller blod fra endetarmen…så ledes du direkte i armene på KRÆFT….og læser du godt på “lektien” og alle de sygdomme der indeholder netop disse symptomer, – ja så kan du faktisk på ganske få sekunder tillægge din lidelse alverdens ulykker…..og angsten stiger! – Man glemmer bare lige…..at det oftest er helt uskyldige ting som ex. nedgroet negl, en muskel der er forstrukket eller en lille hæmoride.

 

download (3)

 

download (4)

 

ET KLASSISK EKSEMPEL I MIN VENNEKREDS

En skøn pige der i forvejen er meget opmærksom på sin krop og rigtig angst for at komme til at fejle noget. Grundlæggende tror jeg at det skyldes en dybere dødsangst. Jeg kender det uhyggeligt godt fra mig selv fra de mange år hvor jeg levede med panikangsten som fast følgesvend. Når man er angst for sygdom og død så har vi også en fantastisk evne til at tiltrække personer omkring os der kommer til at fejle alverdens grimme sygdomme.

Lad os bare være ærlige her…..den sygdom vi alle er rigtig bange for er kræft. Vi kender alle en der har haft det – eller får det. Nogle af os har mistet nogle kære eller fulgt et langt og sejt forløb med kræften…..det er bestemt ikke let at være tilskuer til, når vi selv er skrækslagen for at få kræft. Vores sunde fornuft ved også, at den kan ramme os alle uanset hvor sundt vi lever, om det er genetisk, børn, gamle, unge, – kræften har ramt alle grupper og vores system i Danmark er bare ikke gode nok til at håndterer den sygdom…..langt fra gode nok endnu. Det faktum kan vi desværre ikke komme udenom.

NETDOKTER VILDLEDTE IGEN

Min veninde (54 år) – vågner pludseligt en morgen med et meget ømt, rødt og hårdt bryst. Brystet er varm og tydeligt irriteret. Panikken breder sig – og der er ikke nogle mellemtanker der siger hende, – at det da nok er en inflammation og sikkert ganske harmløs. Hun går direkte i panik!!! -

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

SELVFØLGELIG drøner hun direkte på nettet og Googler: “rødt bryst”, “inflammeret bryst”, “varmt bryst”, “hævet bryst”, “hårdt bryst” etc. (det er jo ikke altid man lige ved hvilket søgeord der leder en i rigtig retning). Der sker vanen tro det, at hun ledes direkte i kløerne på Netdoktor og videre til Kræftens Bekæmpelse.…..eneste mulighed på disse søgeord er “brystbetændelse i forbindelse med amning” – hvilket jo i sagens natur kunne udelukkes……og det næste er “Inflammatorisk brystkræft” – matitis carcinomatosa! – BUM værsgo….Så steg angsten til uanede højder. OG, – når man først er nået hertil…..så læser man teksten som fanden læser biblen. Under denne sygdom står der nemlig at den kun rammer meget unge kvinder, typisk sorte kvinder og kun rammer 0.1 – 0,2%……hvilket er meget, meget lidt..men så langt kom hun ikke i teksten…dommen var givet!

Det lykkedes mig fra sidelinjen at berolige hende en anelse….men anbefaler at tage til vagtlægen og lige få kigget på det…..jeg vidste hun ikke ville få ro i sjælen uden en lægelig vurdering. Vagtlægen bekræftede mine anelser, – det var en inflammation – måske en begyndende infektion (hun kunne nemlig ikke holde poterne fra brystet, mærkede konstant på det hvilket irriterer området yderligere) – det var tilrådeligt at starte en antibiotika kur…og så skulle det nok falde på plads igen om et par dage. MEN….trods mine og lægens beroliggende ord, så havde hendes studie udi Netdoktor etc. sat sig grundigt fast i baghovedet. Hun spurgte lægen adskillige gange “Er du 100% sikker på det ikke er den der hurtigt voksende kræft”??? Hertil svarer en fornuftig læge..”Ja, det er jeg ret sikker på”.…..de svarer nemlig ALDRIG “ja det er jeg 100% sikker på” – og det fangede veninden med det samme og spørger igen…..og igen – og får samme svar!

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt.....

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt…..

……men det svar var ikke nok…….panikangsten havde taget i hende!

Hun får fat i en privat onkolog pr. telefon og fortæller hele historien….og undlader selvfølgelig heller ikke at beskrive hendes “Netdoktor diagnose”. Denne kvindelige læge kan berolige hende….endeligt! – Det er en inflammation/infektion og det er den rigtige behandling du har fået. Hun bekræfter også at den omtalte “hurtigt voksende brystkræft” overhovedet ikke er i tale – og at det faktisk bestemt ikke er ualmindeligt at en moden kvinde kan få en infektion i brystet, det sker faktisk hyppigt. Brystvorten er en “indgang” såvel som en “udgang” – ergo kan der komme noget “snavs” ind af den vej. En anden klassisk mulighed er at man efter barbering af armhuler kan få en lille rift eller lignende og således skabes der vej for infektion direkte ind til alle de lymfer der ligger ved armhulen og tæt ved brystet. Det er ubehageligt…..det skal behandles…..men det er altså ganske ufarligt!

Lægen her bekræfter yderligere, at det ikke er sjældent at patienter kommer til hende med nøjagtig den samme problematik, da nettet KUN tillader, at det er ammende kvinder der kan få brystbetændelse.

HUSK DERFOR LIGE……at fordi du ikke kan google det, – er det ikke ensbetydende med at det ikke eksisterer!

 

LÆGER HADER NETDOKTOR

….og det kan jeg godt forstå. Tror ikke der går en dag i en praktiserende klinik, uden at patienten selv kommer med sin diagnose fordi de har Googlet sig frem til den. Jeg har talt med min egen læge om det og han siger også, at det faktisk tager længere tid med en patient at afkræfte en diagnose….inden han så selv, med sin lægefaglighed kan komme frem med sin egen vurdering, der oftest er en ganske anden.

Måske du også selv har prøvet at forklare en vagtlæge, læge eller 1813 sygeplejersken hvad du tror du fejler – og hurtigt møder modstand og en sur hjælper i telefonen…..de er så belastede at vores hjemmesøgte diagnoser og det skaber så meget unødigt panik!

Jeg vil på det kraftigste anbefale at du holder nallerne fra tasterne….bruger din sunde fornuft, din egen læge og boykotter Netdoktor. Den anbefaling fjerner naturligvis ikke sygdomme, men den kan godt nok forhindrer at vi sætter “ild” til vores angst og bliver vildledt unødigt. Skulle vi være ramt af noget alvorligt….er det alligevel ikke Netdoktor der kan fikse problemet…..der skal altså noget mere ekspertise til.

Bedste hilsner

“doktor” Gittemor

 

PS – Jeg håber efter dette indlæg er kommet ud, at man fremover kan Google inflameret bryst og brystbetændelse på modne kvinder – uden at du ryger ind i alle de grimme, grimme diagnoser :)

 

 

Top