Monthly Archives: oktober 2014

Har svært ved afslutninger

Den sidste uge har været brugt til at lukke ned for vores elskede lille kolonihavehus. Jeg bliver aldrig god til at erkende, at en sæson går på held. Alt det man byggede op over hele foråret og sommeren, det der blev plantet, sået, revet, nippet, nydt og frydet sig over, ligner nu ingen verdens ting. […]

Spis brød til….gerne fra Pågen

Har jeg bestilt nye sko tænkte jeg, da pakkeposten stod uden for døren forleden. En fin sort kasse blev leveret og spændingen er jo altid stor når man får pakker. Det var ikke sko, men til gengæld et herligt væld af skønne brødpakker, indhyldet i fint silkepapir – fra Pågen. Jamen så var morgenmaden da hjemme og heldigvis blev sønnens madpakke også reddet denne formiddag, han hapsede straks pakken med boller, der blev pakket med kylling, salat og karrydressing.

oktober 2014 001

Vi spiser faktisk ikke normalt ret meget brød , det er lidt som om trenden har båret os væk fra alt det brød de sidste år. Jeg indrømmer dog blankt, at jeg er den der gammeldags type, der er pokkers glad for et stykke ristet brød i løbet af formiddagen. Normalt er jeg sådan en yougurt/frugt/müsli morgenmads spiser……skal jo have lidt fiber i den mavse. Rugbrød godt med kerner er også noget jeg kan lide – så denne pakke fra Pågen var måske lige lidt en udfordring i mit spisekammer.

DET SMAGER FAKTISK RIGTIG RIGTIG GODT

Pågen har fra uge 38 lanceret en række nye brødprodukter – Surdejbrød med koldpresset rapsolie fra Österlen i Sverige. Alt brødet er produceret helt uden konserveringsmidler, hvilket er yderst tiltagende. Jeg kastede mig over den nye “Høstlykke” – bagt med rug, spelt og tranebær. Det fungerer rigtig godt – dejlig smag, med sådan en lidt nødde og blomsteragtig eftersmag. Jeg kan godt lidt de små stykker tranebær og det fungerede rigtig godt også som ristede boller.

 

oktober 2014 004

Pågen brødet er bagt med den koldpressede rapsolie,der er rig på både vitaminer og antioxidanter. Jeg synes at brødet – både bollerne og det skiveskårede brød var forbavsende friskt og “vådt” uden at være klæg. Synes ellers altid at skiveskåret brød i plastikposer er en tør omgang – men ikke det her. Det er faktisk rigtig, rigtig godt – og Høstlykke kunne godt få en fast plads i min brødkasse, nu jeg har prøvet det.

Du finder Pågens nye brødserie i butikker og supermarkeder fra uge 38……så det skulle være landet. Jeg fandt Høstlykke på hylden i SuperBest her i weekenden – så der røg da en ny pakke med hjem……jow, den er god!! Priserne ligger fra 18,95 til 21,95 – afhængig af hvilke brød du vælger.

Bon appetit!!!

 

 

 

(sponseret indlæg)

Ambivalent forhold til Knæk Cancer ugen/kampagnen

Det er sikkert politisk ukorrekt at komme med den slags holdninger, netop denne mandag hvor vi starter “tæppebankning” på TV 2 med “Knæk Cancer”. Jeg har et anstrengt forhold til denne kampagne og det har jeg også haft de andre år.

Lad mig slå HELT fast – at Cancer er en rædselsfuld sygdom og også jeg er skrækslagen ved tanken om selv at skulle få sygdommen. Vi er et land der i forhold til vores nabo lande ligger langt bagud i vores håndtering og behandling og det skal gøres meget bedre. Ingen tvivl om at der skal skaffes alle de midler til forskning, behandling og omsorg for disse kræftsyge mennesker – og de skal have alt den bedste, endda endnu bedre behandling end de får nu. Langt flere skal helbredes – langt flere skal støtte også økonomisk.

 

DET ER DEN KOMMERCIELLE DEL DER NAGER MIG

Som alle andre har også jeg modtaget brev og girokort med posten. Et samarbejde mellem TV2 og Kræftens Bekæmpelse. Betal girokortet på 200 kr. og vind 1 million – en rejse eller andre mindre beløb. Hvorfor???? – Hvorfor er det tiltrækkende at skulle blive ringet op af Cecilie Frøkjær eller Mikkel Beha og for åben skærm vinde en million ( intet personligt her, begge er skønne mennesker)?? – Hvorfor skal den million (eller der er faktisk præmier for 2,3, millioner) tages ud af de penge der er indsamlet for at nogle skal vinde penge i dette cirkus??? – Ville de penge ikke gøre mere gavn ved at forblive i indsamlingen??

mere 18 år 039

Selve showet på lørdag på TV2, vil være et langt rullebånd med firmaer og personer, der donerer penge til dette i øvrigt rigtig gode formål, – men det er da også med bagtanken om at deres navn nævnes for åben skærm og ruller med i en rulletekst. Hvor mange firmaer og organisationer donerer penge hvis de ikke fik omtale og det kommercielle “skulderklap”? - Jeg har arbejdet for firmaer, hvor det var på tale at sende penge til projektet i god sags tjeneste. Svaret var “Nej, reklameværdien er for lille, vi kan bruge reklamekronerne bedre andre steder” – ja, lad os være ærlige – sådan tænkes der også!

Der sidder kendte mennesker i panelet til showet for at modtage opkald og kan fortælle os seere om de historier der følger med, når lille fru Jensen ringer ind og donerer sine penge.  Men det skal lige krydres med en kendt…..for det er ikke interessant hvis det var Fru Jensen der sad og tog telefonen – eller var det??? – Igen pudses glorien på de kendte der gør en fantastisk indsats, men mange andre ukendte gør en langt bedre og mere human indsats. Der er show og underholdning – og det er skønt for os seere, ellers gled sådan et langt show nok heller ikke ned i halsen på os – men glem ikke at alle de der optræder ikke KUN gør det af godgørende hjerte. De får omtale, kommer på TV i den gode sags tjeneste og Gud tænk, de gør det gratis!!!

HVORFOR ER DET IKKE NOK AT INDSAMLE UDEN LIR

Fordi vi mennesker nu er opdraget til “noget for noget” – det er det reklamer og kommercielt TV har gjort os til. Vi vil alle sammen gerne være med i mange forskellige ting, men der er også rigtig mange der lige skal vurderer, om det er besværet og indsatsen værd. Jeg sender penge hvert år til Kræftens Bekæmpelse og har gjort det i mange år. Jeg sender også til andre gode tiltag hvor jeg føler jeg kan gøre en indsats, uden mine donationer går op i administration og hat og briller.

Hele uge 43 er i Cancerens tegn på TV2 – og det er lige meget om det er God Morgen, God Aften, God Nat TV, – Mad mod Cancer, indretning til cancer, historier om syge, historier om heldredte – ALT er Cancer. Jeg kan ikke have det. Jeg føler man sidder med dårlig samvittighed hvis man ikke sidder og begræder eller hepper på alle historierne, alt imens jeg næsten føler at sygdommen sniger sig ind gennem brevsprækken sammen med girokortet. Jeg er skide bange for den sygdom….og det hjælper dæleme ikke at jeg skal høre om det 7-24 i en hel uge – afsluttet med et mega show.

STØT KRÆFTENS BEKÆMPELSE – IKKE TV2

Send for pokker alt hvad du kan undværer i den situation du nu er i. Der skal samles mange penge ind til at forske og bekæmpe denne modbydelige sygdom. Jeg sender dagligt tanker til dem jeg kender der enten har eller har kæmpet med sygdommen. Jeg har selv mistet en bror til Cancer og mange venner og bekendte gennem årene. Alle tanker til dem og den frygt og angst der fulgte med. Vi skal støtte alt hvad vi kan – men jeg kan ikke have dette kommercielle helvede, der udadtil lyder åh så fantastisk og i bund og grund er så enormt beregnende.

Det er som nævnt i starten sikker politisk ukorrekt at sidde med denne holdning, men kan jeg virkelig være den eneste der har det sådan?

Jeg håber ugen bringer mange penge til “Stør cancer” – som er det formål vi skal holde fokus på….men jeg bliver nød til at skifte kanal i denne uge, ellers bliver jeg symptom forskrækket og ked af det.

Jeg tænder et lys – og sender mine inderligste tanker om helbredelse sammen med det bidrag jeg nu kan undværer og håber at den der vinder millionen donerer den til Kræftens Bekæmpelse, hvor den retteligt hører hjemme.

Gittemor

 

 

 

 

Mors “lille” fedtøre bliver 18 år

Jeg er faktisk lidt rørstrømsk i disse timer….min lille dreng bliver 18 år og jeg begriber ganske enkelt ikke hvor tiden er blevet af.

Det var jo lige for et øjeblik siden han startede i skolen

Det var jo lige for et øjeblik siden han startede i skolen

Nu er han en skøn, selvstændig, kærlig og vellidt dreng/mand med store fødder og fuldskæg.

 

Louie dagen før de 18 år

Louie dagen før de 18 år

Louie har valgt at fejrer sin fødselsdag med en god herremiddag, med 8 af de drenge han har fulgtes med stort set siden 0 klasse. Jeg har disket op her til aften med alle Louies livretter og de har hældt godt indenbords, både af det faste og det flydende :) – Ej hvor har de hygget sig. Der blev holdt taler, grinet og pralet og alle skulle de afsted kl. 22:00 – afsted mod København. der er bestilt bord på et diskotek – og endelig i aften skulle Louies pas være gangbart i indgangen :) – Her skal han fejres af kammeraterne kl. 00:16 – Der blev Louiedrengen nemlig født <3.

 

Drengene i hopla ved velkomstdrinken

Drengene i hopla ved velkomstdrinken

Familie og venner må afvente at fejre ham i de kommende weekender – så mon ikke han ender med, samlet set at blive fejret godt og grundigt.

 

MIN LILLE DRENG

Det var ikke helt så svært da min datter Sara blev 18 – og senere flyttede hjemmefra, men der havde jeg jo også Louie at tage mig af. Jeg må da erkende at jeg begynder at spekulerer på, hvor svært det bliver den dag, at Louie beslutter også at ville flytte hjemmefra (forhåbentlig varer det længe) – ….for så er der jo ikke nogle unger tilbage i reden. Hvad så??? Skal jeg så begynde at gå til Bingo, på værtshus, jage mandfolk eller noget helt andet. Lidt skræmmende for en kvinde der er et vanedyr.

Men det skal ikke ligge Louie til last. Man håber jo som forældre at de er flyvefærdige den dag de breder vingerne ud. Lige nu skal jeg i første omgang vænne mig til, at jeg nok ikke længere helt kan bestemme så meget som jeg plejer….så får jeg nok pas eller sygesikringskortet lige i næsen :)

Fandt i skuffen forleden, den lille gemmekasse….Louie første støvler, badebukser og de små slips…..Nåhrrrr hvor er det længe siden altså.

oktober 2014 010

Jeg elsker min Louiedreng – ham jeg ynder at kalde mit “lille fedtøre” – og han har faktisk haft mange kælenavne gennem tiden:

Louie lut, Louie lurendrejer, Louie legoklods, Louie langsom, Luubi, – alt med “L”  er blevet brugt i flæng. Tænk hvad den dreng har fundet sig i :)

Hjertelig tillykke med de 18 år min dreng. Tak for, at du er så vidunderlig kærlig, sød og elskelig. Tak fordi du er min dreng – og alle bedste ønsker sender jeg med dig. Håber du får et helt vidunderligt voksenliv og du finder den rette vej for dig. Håber du må leve dit liv i en nogenlunde fredelig verden og være ubekymret og glad.

HIP HIP HURRA – TILLYKKE

Kærligst din Gittemor

Med risiko for ballade, tillader jeg mig at lægge dette foto op - et af de fotos jeg elsker af min søn.

Med risiko for ballade, tillader jeg mig at lægge dette foto op – et af de fotos jeg elsker af min søn.

 

 

Ikke alt lykkes i en gasovn

Efterårsferien er en kærkommen lejlighed til at tage sig lidt ekstra tid til børnebørnene. Selina kom derfor på besøg et par dage og så skulle der hygges igennem. Hygge hos mormor omfatter, at man skal have alle sine yndlings retter, der skal spilles 500, morgenmad på sengen og så skal vi lidt ud og ose i forretninger etc.Vi nåede hele programmet – og mere til.

Her tester Selina, at mormors chokolademousse stadig er god :)

Her tester Selina, at mormors chokolademousse stadig er god :)

Når ting ikke lykkes helt :(

Jeg havde fundet en opskrift på marengs i Hendes Verden og tænkte – at her skulle vi altså bage og have det sjovt. Udvidede ideen til at halvdelen af “dejen” skulle være med hindbær ekstrakt og så ville det nok blive pænt med at halvdelen var lakridt (grå) og halvdelen med hindbør (lyserøde).

oktober 2014 009

 

Selina igang med marengs

Selina igang med marengs

Men ak, ak og ve……Min gode gamle gasovn har en mindste termostat på 150 grader (marengs skal bages på 100 grader) – Og selvom vi lod ovndøren stå på klem for at nedbringe temperaturen, så blev det en brændt omgang. Der bredte sig en sødlig stank af brændt lakrids i hele hytten.

 

oktober 2014 007

….Selv Selina havde gjort sig umage med fine figurer etc. – så må vi konstaterer at “Ikke alt lykkes i en gasovn”

Men så blev vi da ikke fede af dem – og fik da en times tid til at gå med det :(

 

10415720_10152802984069432_4446335075953162137_n

Får “nye” familiemedlemmer hver dag

Jeg har en fest for tiden….nogle af mine kusiner på min fars side, har sammen med mig startet en Facebook gruppe hvor vi forsøger at samle hele slægten efter mine bedsteforældre, på fars side. Jeg har altid vidst at der er rigtig mange kusiner, grankusiner, fætre etc., da min fars søskendeflok tæller hele 14 søskende, der alle er blevet voksne, fået børn og blevet gamle. Ret god gået når man tænker lidt over det.

Niels og Ane Marie Christensen med deres 14 unger ved deres sølvbryllup.

Niels og Ane Marie Christensen med deres 14 unger ved deres sølvbryllup.

Det er så min “lille” far der sidder forrest i midten med det lyse hår – dengang 4 år…..i dag 84 og still going strong.

Der er med tiden kun 2 søskende tilbage….så det er vigtigt at få hevet de gode historier ud af dem og deres efterkommere – og det skal jeg da lige love for er lykkedes. Gruppen med vores familie vokser hver eneste dag – og jeg får venne-anmodninger fra alle mulige mennesker jeg knap ved hvem er….men som så viser sig, at være fætre og kusiner. Det er altså skønt at genfinde sine aner og få sat alle relationerne på plads.

Min bedstefar med min bror og jeg ved min dåb i 1960

Min bedstefar med min bror og jeg ved min dåb i 1960

Jeg husker min bedstefar – min bedstemor døde desværre længe før der var tænke på mig. Han var en hyggelig mand, men så tydeligt husker jeg ham ikke, det er der så andre der gør, som kan fortælle sjove historier om ham.

 

Jodle Birge

Jodle Birge

….og når man leder længe nok, så har man også berømtheder i familien…..for eksempel er jeg gran gran kusine til Jodle Birge…..jow, det er stort.

Familien kom i Guinness Rekordbog i 1993 – her kunne de 14 søskende slå rekorden aldersmæssigt, ved tilsammen at være 993 år – Fnis!

Godt at finde sin familieaner (når nu man alligevel har så mange) inden man bliver for gammel, – så er der mulighed for at have en masse at besøge og hygge om når man selv bliver gammel.

Vil gerne anbefale at lave den slags grupper på Facebook hvis man føler for den slags – det har været ret festligt. Måske jeg skulle starte en på min mors side også……her er de 7 søskende. Det kunne dæleme blive noget af en fætter/kusinefest vi der kunne banke ned – men der er ikke nogen der har meldt ud, at de vil lægge hus til :)

God weekend – og til dem der har en sådan, – god efterårsferie.

Gittemor

 

Uhyggeligt hvad Cola kan

Vi ved det jo godt – at Cola måske ikke lige er det sundeste. Vi ved det kan opløse tænder og indeholder tonsvis af sukker. Men vi ved jo også at det er uundværligt når vi har tømmermænd eller mavepine, at det smager skide godt med lidt is og en lille citronskive, at det hører til i enhver danskers husholdning og – at der vist ikke på denne klode er et eneste menneske over 5 år, der ikke ved hvad Cola er – Wauuu et brand, hva!!!

 

Wrap mm 004

MEN COLA KAN MEGET ANDET

Jeg så for en tid siden en video på Facebook, hvor et ældre ægtepar i et Østeuropæisk land, klargjorde deres gamle biler med Cola! En total rusten koganger på bilen blev skuret i Cola – og vupti var den rustfri, blank og fin igen. De rensede cykler – rust på styr og eger forsvandt som dug fra solen. Ja, ja – det findes mange fup videoer og skrøner på nettet……men nogle af dem får jeg alligevel lyst til at afprøve.

Vi bor i Gentofte Kommune – en Kommune hvor der er så meget kalk i vandet. Derfor må jeg ofte anvende skrappe kalkmidler i toilet, brusekabine, kedler, vandhaner etc. Mit foretrukne middel er normalt eddike. Jeg er ikke så vild med for meget kemi – og mange af de smarte flasker i reklamerne synes jeg faktisk har en ringe virkning.

KALK I TOILET

Mit toilet (kun et år gammelt) bære ofte præg af kalkaflejringer – og jeg skal være over dem ret ofte.

 

Ja undskyld at jeg lige inviterer mit lokum indenfor sådan en onsdag morgen!

Ja undskyld at jeg lige inviterer mit lokum indenfor sådan en onsdag morgen!

Jeg greb vores Cola og en almindelig skumgummisvamp (sådan en med grøn skureside) – Overdængede svamp og toilet med Cola, lod sidde lidt og begyndte så at skure, med almindelig grundig husmoderligt knofedt. – Hold da op, det sydede som var det kemi jeg havde hældt i. Efter kort tid opløste kalken sig – Så lige en almindelig tur med skurepulver og rent vand (det søde stads skal jo vaskes væk igen) – og VUPTI – Toilettet var så fint som nyt igen.

Vatrondel indikerer hvad "hvidt" er :)

Vatrondellen indikerer hvad “hvidt” er :)

Nu ser det på foto ud som om, der stadig er lidt kalk i bunden, men det skyldes altså skygge på foto. Jeg har ikke dagslys på toilettet og min telefon tager ikke altid optimale fotos – men jeg kan garanterer dig…..toilettet var kalkfrit!

Måske jeg lige skulle snuppe den gamle cykel ude i skuret nu jeg er i gang……..Cola skal jeg i alt fald ikke drikke foreløbigt!!

 

Det blev et lykkeligt discount bryllup

Så kan jeg så erfarer, at jeg trods min unge alder, i dag har en datter der har 14 års bryllupsdag!!!!! Hvor bliver tiden dog af….synes lige hun har været lille, synes lige hun er blevet student, synes lige hun er blevet gift…..og nu er der gået 14 lykkelige år – og frugten er 2 […]

Milk_Shake, intet mindre end fantastisk!

HURRA, – lykkelig var jeg, da jeg igen stødte på de fede Milk_Shake produkter.  Jeg har brugt dem for nogen tid siden og også tidligere forherliget produkterne her på bloggen..og det bliver jeg nød til at gøre igen.

012

Jeg arbejdede for nogle år siden selv i hårbranchen (dengang hos Davines) – og kan huske, at jeg allerede dengang sagde, at Milk_Shake var et mærke vi skulle “passe på” – jeg spåede det en fremragende fremtid – tror sgu da jeg fik ret der:)

PRODUKTER DER HOLDER HVAD DE LOVER

Lige der i Lyngby, fik jeg øje på produkterne hos en frisør og sprang ind, – “Volume- Har i deres volume produkter?” – det havde de. Gensyns glæden var stor mellem flaskerne og Gittemor. Haps, –  Shampoo, Conditioner og Volume Solution til styling. Nu skal jeg ENDELIG igen have holdbart volume i mine sparsomme hårtotter.

 

Uhm - de sikre kort er på hånden igen

Uhm – de sikre kort er på hånden igen

 

Ej hvor er jeg altså blevet tynd i “toppen” – familiegenerne slår desværre igennem hos mig, ud over altid at have haft meget fint hår, er der nu længere og længe imellem stråene øverst på hovedet. Jeg er sikker på, at jeg ender med en paryk før jeg bliver 70 – og hellere det end en munke frisure. Man kan få så ufattelig mange produkter til volume og hårtabs problemer. Jeg synes bare det er så anstrengende at skulle bruge 3 til 4 styling produkter ud over shampoo og balsam -og så slutte med lak…..hvorefter en regndråbe eller en nats søvn får det til at klaske helt sammen igen. Det gør det altså bare ikke med Milk_Shake produkterne, – hvorfor jeg er lykkelig igen, – nu med bon hår (i den grad man nu kan få med kort hår og hårtab, naturligvis.

 

Se - nu ikke gennemsigtig i hårbunden - og så er der også kommet glans tilbage.

Se – nu ikke gennemsigtig i hårbunden – og så er der også kommet glans tilbage.

Milk_Shake har naturligvis også produkter til andre problemer end volume – de dækker hele paletten. Specielt ved jeg fra min datter, at hun var helt pjanket med deres solserie. Hendes kraftige manke blev nærmest medgørlig – og det er ikke normalt let med hendes hår.

 

HVAD ER DET  DER MILK_SHAKE FOR NOGET

Jamen, – et fantastisk brand, det har nok ikke været så synligt i ugebladene, men det er godt på vej – den sikre vej. Det kan jeg godt lide. Et produkt der får lov til at vokse sig stor og stærk ad den sikre vej. – I stedet for bulder og brag og farvel og tak…..dem har vi mødt nogle stykker af.

Selvfølgelig er produkterne uden parabener, sulfater og alle de andre  grimme ting. Det er hovedsageligt lavet af mælke- og yoghurtproteiner, plante og frugt ekstrakter. Jeg elsker deres blide duft og stilrene emballager (de står godt i baderummet uden at vælte, – ja det synes jeg er vigtigt også). De respekterer naturen og alle emballager er genanvendelig. – Priserne er til at have med at gøre – jeg gav 149,- for shampoo, 159 for balsam og 169 for den styling spray, Volume Solution.  En yderligere bonus er, at det er produkter der er ekstremt drøje i brug.

Jaaaaaa….det var mange superlativer, blot på nogle hårprodukter…..men de er ærligt givet og Gittemor er HAPPY!!!!!

Produkterne forhandles ved frisører landet over. Jeg har fundet dem på Facebook “Milk_Shake Danmark” -og jeg ved de er på Instagram også.

Via de sider kan du med garanti få oplyst en frisør/forhandler nær dig hvor du kan købe produkterne.

Jeg siger bare………prøv det.

 

007

 

PS – indlæg er ej sponseret, men skrevet af ren entusiasme!

 

Kærligst Gittemor

Top