Monthly Archives: september 2014

Dumme dumme penneveninde

Ja, min ellers så højtelskede penneveninde Sonja, er ikke i kridthuset i dag. Hun har taget en rigtig dum beslutning, som jeg bestemt ikke billiger.

Hele sommeren har jeg været beriget med det ene skønne foto fra hende sammen med breve og mails, af alle hendes vidunderlige roser. Hun har i sin have nærmest et flor af den ene skønne rose efter den anden – alle farver, dufte og arter. Det er faktisk fra hendes flor af roser, at jeg selv er blevet så glad for roser og selv er begyndt at købe den ene efter den anden til min kolonihave, for jeg vil også svælge i dufte, buketter og de små skønheder hele næste sommer.

images (1)

Nu skal de lade livet :(

Tænk jer, – hun meddeler mig i dag, at hun vil hive dem alle op – de skal væk!!!!! Hun er jo vanvittig!!!! – Fruen har i stedet købt flere kilometer Kirsebærlaurbær model Edna – som så skal pryde hendes ellers så smukke rosenhave – LAURBÆR!!!!!!

 

Laurbær......skulle det nu være moderne Sonja??

Laurbær……skulle det nu være moderne Sonja??

 

Jeg greb naturligvis telefonen med det samme og tænkte, – jeg kører derud med en trailer og hapser alle hendes skønne roser…..men desværre er rodnettet og standen af dem, så de ikke lige er flytbare ÆV. Ja jeg er kortvarig på randen af “skilsmisse” fra min Penne…men hun har jo så mange andre kvaliteter som jeg så må tage til takke med. Laurbær-!!!! Rend mig!

 

Hun hader jeg bruger fotos af hende på bloggen – så i skal da lige have en af “rose dræberen” forklædt i en anden blomster art – bare for at drille!

Sonja i hortensia flor....dem tager hun nok også livet af :(

Sonja i hortensia flor….dem tager hun nok også livet af :(

Her er hvad vi så går glip af fremover :(

 

foto (10)

 

juli 001

 

foto (20)

Nå, jeg tilgiver hende nok en dag….og så begynder jeg da bare selv på egne blomster. I går i min kolonihave, hilste min egen nye Morten Koch rose på mig, men den mest fantastiske, duftende blomst…..som om den sagde “her bor jeg godt” :) ……og Sonja får ikke nogle af dem næste år, basta……hun kan koge suppe på sine laurbær :)

Min egen lille Morten Korch rose - den dufter fantastisk

Min egen lille Morten Korch rose – den dufter fantastisk

Rose trist Gittemor

 

Så fik jeg prøvet BrunchClub, ikke kedeligt!

Man skal jo prøve noget nyt – åbne sine horisonter og sluser,  og så er det man kan blive positivt overrasket!

Jeg har aldrig været ret god til “kvinde komsammen” – slet ikke når det er noget hvor overskriften er “sammen er vi stærke”, kvinder skal være ledere”, “kvinder skal være selvstændige” etc. Ved egentlig ikke hvorfor, men konceptet tiltaler mig ikke. Jeg synes vi drukner i coach-uddannede personer, livsstilseksperter, slankeguruer, løb livet at dig selv – guruer og andet halløj. Gider ikke, – jeg vil gerne have lov til at være mig selv. Vil bare gerne have et job, passe det, passe min familie og venner – jeg skal ikke ud og realiserer en ny Gitte – Jeg vil være god nok i mig selv!

Nå, men jeg blev alligevel overtalt og inviteret til BrunchClub i søndags den 21. september. arrangementet blev afholdt i Charlottehaven på Østerbro, i nogle yderst velegnene lokaler til formålet. Det er søstrene Heidi og Anja Maxmilling der står for arrangementet, der har kørt siden 2011,hele  2 gange årligt. Jeg anslår vi var omkring 150 kvinder samlet – i alle aldre, erhverv, faconer og med det fælles formål, at have en skøn dag på ca. 4½ time. Her kunne man så netværke, tale med ligesindede, møde spændende forretnings kvinder med nye og spændende tiltag og ikke mindst, indtage en fantastisk og overdådig brunch.

 

Lækker brunch blev serveret - her manglede ikke noget.

Lækker brunch blev serveret – her manglede ikke noget.

Jeg fulgtes med min veninde Bibi og vi landede ved et rigtig hyggeligt bord med snaksagelige kvinder – alle med vidt forskellige baggrunde. Vi mærkede hurtigt, at mange af deltagerne var gengangere – og absolut havde planer om at tilmelde sig næste arrangement der  bliver til marts 2015.

Her er vi - Bibi og Gittemor til BrunchClub arrangement

Her er vi – Bibi og Gittemor til BrunchClub arrangement

Der var mange spændende indslag og jeg vil lige give dig et kort resumé over hvem vi blev præsenteret for. Nogle af dem havde også en stand, hvorfra man i pauserne kunne købe deres produkter.

Foredragsholdere – indlæg:

Anna Bogdanova – Præsenterede bogen “Skyhøj forbrænding” og hvordan du kickstarter dit stofskifte og booster din forbrænding.

Sille Nilsson – Underholdt med akustisk guitar og sine egne skønne sange. Inspireret af den amerikanske singer/songwriter tradition.

Helene Elmer – It Works. Den nye store dille med at blive Wrappet og detoxer sine fedtdepoter. Der var resultater direkte i salen!

Jill Liv Nielsen – Familie, par og psykoterapeut der præsenterede hendes tilbud om foredrag, events etc. om sex og samliv.

Anja Maxmilling- Står bag succes-konceptet “Personal Gym” i Valby. Certificeret Body Combat, Kettlebell og TRX instruktør.

Mania Copenhagen – Viste enmasse af sine flotte og super skønne kjoler fra egen systue og forretning på Vesterbro.

Heidi Maxmilling – Fotograf. Speciale i reportage, stills, portrætter, gourmet, livsstil etc.

Yelva Beauty – Karina Ganeser præsenterede sine produkter der er økologiske og helt rene. Alle produkter er håndrørte.

CosmeCare – Der tilbyder behandlinger som Botox, svedgener, slankebehandlinger og kropsplejebehandlinger.

A-Hjort – Webshop med smykker af bl.a.: Pernille Corydon Von Lotzbeck, By Juliestokholm, Louise Kragh og Stine A. Jewelry.

Lotte Andreasen – Dagens foredrag om “Sæt strøm til dit netværk”, hvordan du bør vedligeholde de sociale netværks og skabe synlighed.

Per Nielsen – Vægttabs motivator – idræt, livsstilsændringer, kost – samt taler om foreningen for overvægt/Adipositasforenigen.

Personal Gym – Træningscener der tilbyder personlig træning, holdtræning, sportsmassage og kostvejledning.

Make-You Over – Søstrene Anja og Heidi tilbyder events for du ud over at blive forskønnet og bliver foreviget på skønne fotos.

 

TRAVL OG INFORMATIV DAG

I kan nok regne ud, – at der med alle disse indslag var gang i mikrofonerne. Desuden var der danseopvisning og modeshow med Manias kjoler. I hjørnet blev der i pauserne Wrappet mavser på jeg ved ikke hvor mange kvinder, og der var på 45 minutter synlige resultater på langt de fleste af dem jeg hørte om. Jeg sprang selv på en af Mania kjoler – den kaldte på mig allerede da jeg kom ind i salen :)

 

..se min kjole....la la la

..se min kjole….la la la

 

Stor aktivitet ved standene.

Stor aktivitet ved standene. Især i “Wrap boden”

ELEVATOR TALE

4 deltagere får mulighed for at holde en “elevator tale” – det er i sin enkelthed en øvelse i, kort at fortælle sit budskab for 150 mennesker på 30 sekunder. Det kan lyde skræmmende….men en rigtig god øvelse. Må da nok konstaterer, at jeg faktisk tror, at jeg var den eneste der overholdt tiden, men tro mig, jeg kunne have talt  i dagevis. Jeg benyttede mig selvfølgelig af tilbudet – jeg siger aldrig nej til at høre mig selv :)

 

brunchclub 028

 

VIL DU TIL BRUNCH-CLUB

Arrangementet koster 290 kr pr. deltager – hvilket også inkluderer den overdådige brunch. Du kan tilmelde dig på www.BrunchClub .dk eller slå dem op på nettet og se den forrygende video fra sidste arrangement. Tror faktisk det er klogt at tilmelde sig allerede nu – 150 pladser er hurtigt væk, for de damer kommer igen og igen :)

Jeg synes det er en rigtig god ide og jeg havde sammen med Bibi en rigtig herlig og informativ dag, hvor vi mødte en masse spændende kvinder og historier om deres netværks og selvstændige erhverv. Dog kan jeg i baglyset klare skær, godt efterlyse nogle indslag om, at det også er i orden at være sig selv – men sådan har jeg det generelt når jeg bare fjumser rundt på nettet, facebook og andet. Tilbud om fitness, botox, operationer, korrektioner, slankekurer, kurer i almindelighed etc. det er liiiige i overkanten for mig. Jeg synes til tider vi tæsker os selv gevaldigt i vores søgen efter konstant at blive anderledes (og dermed ikke altid bedre). Jeg tror jeg vil lave et foredrag om “glad som jeg er” – for strømmen af tilbud og søgen efter kosmetisk og trænings lykke ligger ikke til mig personligt. Nogen ville måske synes jeg burde, – HA – men jeg bliver stresset af det.

Jeg er udemærket godt klar over, at jeg er i mindretal når jeg har den holdning…..og jeg synes det er fint der er alle de tilbud og mennesker der kan leve af at sælge dem. Jeg ser det bare lidt som “døgnfluer” – resultaterne udebliver og dermed salget når det er prøvet længe nok. Jeg har været der flere gange i mit yngre liv, så jeg taler ikke helt uden erfaring – jeg nævner i flæng:

Spis efter din blodtype, pyramidespil, Hvidovrekuren, Jazz ballet, Kernesund Familie etc. etc. – Hører aldrig om noget af det mere, – og blev vi rigere eller lykkeligere?? Vist kun i en kort periode.

Nå, – dette var ikke ment som et negativt indspark, men blot de tanker jeg personligt har gjort mig om min egen fremtid, baseret på mine erfaringer og egne mål for fremtiden. Jeg skal ikke være selvstændig mere….det var det mest bøvlede jeg nogensinde har prøvet og gav mig stor usikkerhed økonomisk og psykisk. Respekt for alle jer der får de fantastiske ideer og fører dem ud i livet. Jeg ønsker i alle må tjene kassen og få stor succes.

Jeg skal klart til BrunchClub igen……for selv om der er overvægt af indslag, der vil forandre mig, – så er det frem for alt hamrende vigtigt at møde andre mennesker og lære af deres erfaringer.

 

brunchclub 011

 

Ses vi til marts?

Gittemor

Jeg vandt 200.000 kr – den er god nok!

Selv om det i dag er 14 år siden at jeg skrabede mig til en gevinst på 200.000 kr, så oplever jeg hele lykkerusen og scenariet om igen. I denne uge udkommer Lottos jubilæums bog “Tænk jeg vandt…” skrevet af Ole Stephensen.

 

Gittemor sammen med Ole Stephensen som har skrevet "Tænlkjeg vandt..."

Gittemor sammen med Ole Stephensen som har skrevet “Tænk jeg vandt…”

Bogen er en samlet buket af mange rigtig, rigtig heldige vindere gennem de 25 år, hvor man har kunne spille Lotto i Danmark. Nogle har vundet svimlende mange penge og så er der altså også sådan en som mig, der “kun” vandt 200.000 kr – men hvor beløbet og tidspunktet i mit liv, gjorde en helt enorm forskel for mig. I bogen der bliver gratis uddelt hos landets Lottoforhandlere fra på fredag, kan du læse bl.a. min og mange af de andre rørende historier i bogen. Det er altså vanvittig sjov læsning – ikke bare fordi jeg er med i bogen, men fordi vinderne hver især har en rigtig sjov historie om hændelserne. Man reagerer altså temmelig besynderligt når man uventet og pludseligt kommer til mange penge.

 

Her står nogle af vinderne fra bogen der vandt rigtig mange penge....bemærk lige overtallet af mænd...er de mon heldigere end kvinder?

Her står nogle af vinderne fra bogen der vandt rigtig mange penge….bemærk lige overtallet af mænd…er de mon heldigere end kvinder?

BOGEN SÅ DAGENS LYS I GÅR

Receptionen blev holdt af LottoTogas Vinstue i København, et listigt lille sted, hvor pressen var indbudt, sammen med deltagere fra bogen og repræsentanter fra Lotto. Jeg troede jeg skulle sidde hyggeligt i hjørnet og spise og drikke, – men jeg blev klogere. Pressen rev og flåede i os (på den søde måde) – og der var faktisk meget interesse om den lille bog, der er illustreret med de sjoveste tegninger af Bo Secher. Min historie har han bl.a. illustreret således:

lotto gevinst 034

Bogen har et hyggeligt format, er let at have i lommen og lige til at sidde og nyde et kapitel af i toget, på natbordet eller andet. Let og overskuelig, men med de skønneste menneskelige historier og heldige – og faktisk helt almindelige mennesker.

 

lotto gevinst 033

BERØMT I 2 TIMER

På 2 timer fik jeg givet interviews til BT, Billed Bladet, Se & Hør, Berlingske og Kanal København. For en uge siden gav jeg interview til Søndag – så mon ikke nogle af disse interviews bliver trykt inden for den næste uges tid? – Man ved aldrig, men sjovt er det at opleve, at nogle står i kø for at få en historie, – der rent faktisk er 14 år gammel. I takt med at jeg fortæller historien flere og flere gange, så opstår den gamle fornemmelse i maven igen – ligesom den dag, hvor jeg rent faktisk vandt de 200.000 kr.

 

Her bliver jeg interviewet af Se & Hør

Her bliver jeg interviewet af Se & Hør

JEG SPILLER STADIG

…..kan det ske en gang – så kan de nok ske igen! Sådan må man nødvendigvis tænke, når man er optimist. Jeg er nu mest til at gribe et skrabelod frem for en Lotto – selv om jeg også en gang imellem spiller Lotto når gevinsten er tilstrækkelig stor :) – Men der er noget hyggeligt ved skrabelodder, man skal arbejde lidt for resultatet, – og rent faktisk vinder jeg meget ofte små beløb – alt mellem 30 til 200 kr. Det betyder for mig, at der ikke er underskud….jeg spiller faktisk kun indenfor de rammer jeg vinder. Jeg talte om dette fænomen med Lottos Økonomiske rådgiver i går – han påstår at det rent statisttisk ikke er muligt…..men det er det altså i mit tilfælde. Jeg har nu heller aldrig været god til at holde mig indenfor rammer og statistikker :) MEN….ludoman bliver jeg aldrig! Jeg fik bevist, at der rent faktisk ER nogen det vinder på de der skrabelodder – også de store gevinster…..så måske igen? – Bare man kunne regne ud hvilken kiosk de ligger i!

Jeg har størst hang til "Bogstavsjagt"

Jeg har størst hang til “Bogstavsjagt”

Hvis du er interesseret, kan du herunder læse afsnittet omkring mig……men prøv alligevel at fange bogen hos din forhandler – den er sjov og god.

Knus Gittemor

 

 

Bogens afsnit om min historie “Som sendt fra himlen”

”Jeg forlod banken med den der følelse af magtesløshed, som mange af os vel kender, når vi ikke rigtig kan se, hvad vi kan gøre”.Efter mødet i banken tog Gitte til Amtssygehuset i Gentofte til en check-konsultation. Den bekræftede bare, at hun fortsat skulle tage den med ro. ”Mit humør var i bund og måtte have lidt at trøste mig på, så jeg stoppede ved en kiosk og købte en bagel. Og så købte jeg osse et skrabelod, der hed Stifinder”, siger Gitte. Stifinder var et skrabelod, hvor man skulle skrabe sig frem via nogle pile til en eventuel gevinst. Man kunne vinde op til 200.000 kroner på Stifinder.

Gitte tog hjem til lejligheden, hvor hun boede alene med fire-årige Louie. Sara var flyttet hjemmefra det tidspunkt og havde en lejlighed i København. Gittes far havde lovet at dukke op senere, fordi han skulle hjælpe hende med at handle.”Jeg måtte jo ikke bære noget tungere end en liter mælk, så han havde lovet at gå med i supermarkedet og slæbe for mig”.

Gitte kommer hjem til lejligheden og laver en kop kaffe. Så sætter hun sig i sofaen og ”har ekstremt ondt af mig selv”.

”Så sidder jeg der og spiser lidt bagelen, mens jeg bruger min neglefil til at skrabe lidt på lodsedlen, mens jeg samtidig kikker på lidt fjernsyn. Nå, men jeg skraber og skraber, og pludselig går det op for mig, at der vist kun er én vej, jeg kan skrabe videre. Så jeg lægger bagelen fra mig og koncentrerer mig hundrede procent om skrabeloddet.  Jeg begynder at svede. Da jeg skraber det næstsidste felt, står der ”Præmie – du har vundet””, husker Gitte. ”Jeg kendte jo spillet og vidste, at når jeg var kommet så langt, så måtte det være den store gevinst, men alligevel troede jeg ikke på det. Så skraber jeg det sidste, og der står 200.000 kroner”.

Gittes øjne stråler ved tilbageblikket.

”Jeg ved ikke, om du kan forestille dig det scenarie, at der pludselig står, at du har vundet så mange penge. Man har hedetur i forvejen, og hedeturen bliver bare værre og værre. Man kan næsten ikke få sig selv til at tro på det. Så jeg begyndte forfra og checkede kuponen igen og igen. Jeg tror, jeg kontrollerede kuponen mindst 10 gange, men jeg kom hele tiden frem til det samme resultat, at jeg havde vundet”.

Gitte husker, at hun blev fuldstændig febrilsk. ”Jeg tog telefonen, men jeg vidste ikke rigtig, hvem jeg skulle ringe til. Så jeg lagde telefonen fra mig igen”. I det samme ringer det på døren og Gittes far lukker sig selv ind. Han kikker på sin datter. Det er tydeligt for ham, at der er noget, der ikke er, som det plejer. Han sætter sig ned over for hende. ”Hvad fanden er der galt med dig, Gitte?” Gitte skubber kuponen over til ham. ”Check lige den der”. Faren finder sine briller frem og undersøger kuponen. Det er lige før, han bliver lige så febrilsk som Gitte, da han er færdig. ”Den er sgu god nok, Gitte”.

Der sad far og datter så og sundede sig lidt. ”Hvad gør vi så nu?”, spurgte faren. Gitte finder telefonen frem igen og ringer til Dansk Tipstjeneste, som Danske Spil hed på det tidspunkt. Kundecentret i Dansk Tipstjeneste bekræfter over for Gitte, at den er god nok. Hun har vundet 200.000 kroner. Og medarbejderen siger osse ”Tillykke” til hende. ”Vi arbejder sammen med Danske Bank, så du skal henvende i en af deres afdelinger”, lyder beskeden. Samtidig indskærper de over for Gitte, at et skrabelod er et ihændehaverbevis. ”Så du skal passe godt på loddet”, lyder formaningen.

”Nu vidste jeg jo pludselig, at det var sandt. Med et slag var mine problemer løst. Men jeg var stadig forvirret og febrilsk. Det gik op for mig, at det var fredag og vi skulle nå banken inden klokken 16, så jeg hev fat i min far og sagde, at nu skulle vi i banken”. Far og datter gik den korte vej til den nærmeste afdeling af Danske Bank. Gitte husker alle de følelser, der løb gennem hendes hoved under den korte tur. ”Hold op, hvor har man det underligt i sådan en situation. Du er sulten, du er tørstig, du er glad, du er grådlabil, du er hysterisk. Det hele roder sammen oppe i hovedet på dig”. Og følelses roderiet holder ikke op, selv om Gitte kommer ind i banken.

Hun griner over sin egen beskrivelse af den absurde situation.

”Jeg går hen til damen ved skranken, og siger ”Goddag. Jeg har vundet 200.000. Dem vil jeg gerne have””. Damen i skranken er sådan set sød nok. Hun beder om at få loddet, så hun kan kontrollere, at Gittes krav er ganske legitimt. ”Hov, hov, den vil jeg ikke af med, det er jo et ihændehaverbevis”. Det lykkes dog den tålmodige dame i skranken at få lov til at låne loddet. Hun går om bagved, og lidt efter kommer hun tilbage med et flot stykke papir fra Dansk Tipstjeneste. ”Det står tillykke og der er flag på, og så står der sort på hvidt, at jeg har vundet 200.000 kroner”. Gitte er helt rundt på gulvet af begejstring. Hun kikker på papiret. ”Så jeg siger til damen, at så vil jeg gerne have pengene. Jeg tror, jeg forstillede mig sådan noget Joakim von And-noget med en trillebør med alle pengene i”, siger Gitte, der blev noget overrasket over svaret:”Så mange penge har vi desværre ikke i banken”.

Det var fredag eftermiddag, hvilket betød, at pengene kunne overføres til Gittes bank, så de var til rådighed på hendes konto om mandagen. Gitte husker, at hun tænkte, at det ville blive en lang weekend. ”Men her bagefter er jeg lykkelig for, at jeg ikke fik pengene med det samme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg så kunne have fundet på at bruge dem til. Jeg var jo totalt rundforvirret oppe i hovedet”.

I løbet af weekenden gik realiteterne op for Gitte. Hun vidste nu, at hun kunne betale sin gæld i banken plus omkring 15.000 kroner, hun skyldte skattevæsenet. Tilbage ville der være omkring 75.000 kroner, mere end rigelig kompensation for den manglende indtægt i de næste par måneder, hvor hun ikke kunne arbejde. ”Jeg var så lykkelig, at du ikke kan forestille dig det”, siger hun og peger op mod himlen. ”Der må være en deroppe, der lyttede til mine bønner. Jeg havde ikke bedt om den store gevinst, men bare om nok til at kunne klare skærene i den kommende tid”.

Gittes søn, Louie, kikker ind i stuen for at sige farvel. Han skal på arbejde. ”Kan du huske alt det her?”, spørger jeg ham. ”Nej, jeg var jo kun fire år dengang…. men jeg kan huske prop-pistolen”, siger han. Jeg må have set lidt spørgende ud. Gitte og Louie griner begge to. ”Ja”, siger Gitte, ”den med prop-pistolen skal du nok få. Det er en historie om et beskedent barn”.

Men inden vi kommer til den historie, skal vi lige en tur i Gittes egen bank igen. For efter den lange weekend kan Gitte næsten ikke vente med at komme i banken igen. Hun synes, at hun har noget interessant at fortælle. Hun mødte sin bankmand ved skranken. Han så ud som om, han var lidt træt ved tanken om at skulle genoptage fredagens snak med den krævende kvinde. ”Jeg synes lige, vi skal gøre det fra i fredags færdigt”, sagde Gitte.”Jamen, er der noget nyt?”, spurgte bankmanden. ”Slå lige min konto op”, svarede Gitte. Der gik et øjeblik, hvor bankmanden kikkede på skærmen. Så kikkede han op på Gitte igen. ”Kom indenfor” sagde han.

Den dag fik Gitte betalt sin bank- og skattegæld. Og hun var glad over, at hun nu var i stand til at give Sara en tiltrængt økonomisk håndsrækning. Året før havde Sara under en ferie i Grækenland mødt albanske Luan. Det unge par var forelsket til op over begge ører, men døjede selvfølgelig med at skaffe de penge, der skulle til, for at de kunne besøge hinanden i Albanien og i Danmark. Sara prøvede at skaffe penge nok til en flybillet, så hun i august kunne besøge Luan i Albanien. Så Gitte var rigtig glad over at kunne ringe til Sara og sige, at den billet skulle hun nok betale.

Da den opringning var foretaget, var det Louies tur. Og hvad er vel bedre for en fire-årig end at få frit valg på alle hylder hos Fætter BR? ”Louie – nu må du vælge lige hvad du vil inde i legetøjsbutikken”, sagde hun til sønnen. Louie havde allerede ved indgangen set en tilbudskurv, fyldt med prop-pistoler til en stykpris på 10 kroner. ”Jeg vil ha’ en prop-pistol”, sagde drengen.”Det skal du nok få, men kik dig nu omkring og se, om der ikke er noget andet, du kunne tænke dig”, svarede den formuende mor. ”Jeg vil ha’ en prop-pistol”, insisterede drengen.”Jamen, det har jeg jo sagt, at du nok skal få. Men der må da være noget andet, du gerne vil have”. Gitte havde set for sig, at hun kom slæbende ud med store Lego-æsker fra forretningen. Louie var åbenbart af en anden opfattelse. Han råbte næsten, da han for tredje gang insisterede på, at han ville have den prop-pistol.

Og sådan blev det. Sara, samfundet og banken fik, hvad de skulle have, og Louie fik sin prop-pistol.

Og det var det.

Eller var det? Nej, vi må hellere slutte historien med at fortælle, at det var en god investering, Gitte foretog, da hun gav Sara billetten til Albanien. I oktober 2000 blev Sara og Luan gift. De har i dag to børn, Selina på 11 og Sebastian på syv. Luan driver den anmelderroste Café Kvarterhuset på Amager og Sara har en godt job hos Novo Nordisk.

Klippe klistre til Magne 1 år

Trofaste læsere på bloggen ved, at jeg har en blødt hjerte når det handler om lille Magne. Faktisk bliver Magne 1 år i dag

TILLYKKE MAGNE med dit første år

TILLYKKE MAGNE med dit første år

Jeg kan godt lide at give noget personligt til dem jeg holder af  og til Magne har jeg lavet et lidt personligt “fødselsdagskort”. En lille bog med billeder af alle dem der står ham nær.

 

poncho 015

Bogen er lavet med farverige papirer og tapeter. Printede fotos der er limet på og derefter lamineret. Så kan bogen holde til, at Magne kysser løs på dem han holder af og hvis bogen skulle lande i havregrøden :) Lige til at tørre af igen :)

 

Siderne har fotos af de nærmeste omkring Magne

Siderne har fotos af de nærmeste omkring Magne

Jeg ved godt, at en sådan bog ofte bliver lavet i børnenes vuggestuer eller børnehaver, men jeg synes faktisk at ideen er god, så hvorfor ikke også have en derhjemme. Faktisk kan man jo med billeder fra nettet lave flere bøger – evt. en med dyr, fødevarer, legetøj etc.

Billigt i materialer – super hyggeligt at lave og altid populær at give væk.

Den glæder jeg mig til at give ham når han skal fejres i næste weekend.

Knus Gittemor

 

Godt man ikke er kendt eller kongelig

Selv om man lige om lidt bliver 54 år, kan man godt få de særeste og til tider lidt banlige tanker, jeg kan i alt fald!

Som nu i morgen hvor jeg trods en 2 dages migræne, skal gøre mig klar og lidt pæn til et arrangement. Jeg skulle deltage i et BrunchClub arrangement med en hulens masse skønne kvinder. Tænker allerede, at jeg også i morgen mandag skal samme tur igennem, for så skal jeg til reception på en bogudgivelse, hvor jeg har en lille bitte finger med i spillet – men det hører du mere om i morgen.

Hvad skal man tage på? – hvad tager de andre mon på? Mon regnen ødelægger mit hår? Serverer de noget jeg kan lide, eller skal jeg spise hjemmefra? – Spørgsmålene er tåbelige men fylder alligevel. De første par strømper jeg hiver på løber selvfølgelig lige midt på knæet. Spidsen på min eyeliner knækker og jeg kan ikke finde min blyantspidser. Øjnene er tunge, uanset hvad jeg klasker på dem, de bærer præg af migrænen gennem de sidste par dage. Jeg skal have BH på hele dagen……….JEG HADER BH’er, det er seletøj der strammer og bider, men for mine omgivelsers skyld må jeg helle trække en på.

…….Så slog det mig – Godt jeg ikke er kendt i den brede offentlighed, eller kongelig for den sags skyld.

Jeg kan da godt en sjældent gang imellem være mere eller mindre heldig på billeder, men det tager da tid at bygge op :)

 

Gitte blogfotos aug. 2014 009

…og når man leger med kamera og en god veninde er det jo smadder sjovt at tænke på, at man med regi næsten kan ligne en skuespillerinde fra gammel tid. Så skulle man måske ligefrem “gemme” sig for pøblen.

 

Borte borte - tit tit

Borte borte – tit tit

OG HVOR VIL JEG SÅ HEN MED DET

Jeg er SÅ glad for at jeg ikke er kendt. Tænk hvis man ikke kunne gå grim og ligeglad i IRMA en søndag morgen uden at tænke på om man blev genkendt – eller om Se & Hør lå på lur. Hvis man ikke havde “masken” på vil man kunne læse dagen efter, at man måske var syg, blevet forladt eller noget andet fis – bare fordi man ikke lige gad at være pæn den dag. De stakkels kongelige – tænk at skulle æde og drikke sig igennem den ene røvkedelige middag efter den anden men alverdens røvkedelige statsmænd og kvinder. Altid at skulle klædes ud, make-up, smilende, veloplagt og have sat sig ind i en eller anden bordherrers liv og levned, for at kunne gennemføre en nogenlunde samtale. Jo mere jeg tænker over det – jo mere glad er jeg for, at det ikke er mig!

 

Mon der er en paparazzi i nærheden?

Mon der er en paparazi i nærheden?

BAGSIDEN

….for der er nok altid en bagside af medaljen. Jeg ved jo godt at Dronning Margrethe også har en grim morgenkåbe (den har vi jo set til sølvbrylluppet), de kendte og kongelige har også ondt i knolden, får tyndskid, klipper tånegle, har rod i håndtasken,  har lyst til at ligge på sofaen hele dagen og alt det vi andre kender til. Alligevel gør de det – dag efter dag, ser fantastiske ud, hilser, vinker, er tynde, små fødder, ingen hår på overlæben, ingen fedtede briller – jeg beundrer dem!!!!!! Godt det ikke er mig!

Bag de billeder jeg her har vist – var der også en bagside, der måske ikke skulle frem i lyset – men der ER altid en bagside……bagsiden ved disse optagelser var blandt andet, at jeg nær aldrig var kommet ud af bilen igen :)

 

Gitte blogfotos aug. 2014 020

Om jeg kommer lettere og knap så tankefuld ud af døren mandag til bogudgivelsen……det må vi så høre om i morgen :)

Knus Gittemor

Hvad ved kvinder om elektronik…

…ikke meget, – men vi ved noget om at forhandle rabatter :)

Midt i den ugentlige rengøring, begyndte den åndsvage støvsuger igen at sige besynderlige lyde. Det har den gjort tiltagende gennem en tid, ligesom den også var noget varm omkring ledningen. Nå ja, – selvfølgelig bliver den varm tænkte jeg, det bliver jeg sgu også når jeg støvsuger….og slog det lidt hen.

Men i dag nøjedes den ikke med at blive varm – den lugtede direkte brændt og jeg fik et knald over fingrene..SÅ tror jeg da nok lige at jeg fik respekt for dyret!!!! Midt i rengøringen….det dutter ikke, afsted jeg tog mod Elgiganten. En husmor kan ikke undvære en støvsuger. Selvom jeg ikke lige synes økonomien var til den slags udsving, så måtte jeg jo til lommerne.

Den flinke mand i Elgiganten førte mig elegant forbi en lille smart, sort sag det stod til 699 kr. Se det var en økonomi der tiltalte den lille husmor på dagpenge……men nææææ, lille frue, det ville være en dårlig investering! – Hm, nå (så var jeg godt klar over at jeg skulle igennem salgs talen han lige havde været på kursus i).

Det endte selvfølgelig med, at han overbeviste mig om, at Siemens dyret til 1699 kr. var testvinder, super duper allergi venlig, økonomisk, lydsvag og jeg skal komme efter dig. I bund og grund tænker jeg faktisk ikke over alle disse ting, – en støvsuger er vel for pokker en støvsuger?!

 

Det nye dyr!

Det nye dyr!

MEN SÅ VAR DET MIN TUR…..Hør lige her Hr. Salgsassistent, – jeg forklarede dig, at jeg ikke skulle have nogen dyr model, – at jeg er i en akut ØV situation og så vil du sælge mig en til 1699 kr – det må du kunne gøre bedre!!! – arghhh det var billigt, mente han!!! – “Muligvis, men nu trasker jeg lige lidt omkring, så må du tage fat i lommeregneren igen”. Jeg fjumsede lidt omkring og vendte tilbage lidt efter. 1499 kr. sagde han, helt glad i låget! -” Arghhhh, nu går jeg lige en lille tur mere og så graver du lidt dybere”. Denne gang kom han selv efter mig og sagde endnu mere glad i låget “1399 kr!! Jeg synes egentlig det begyndte at være helt sjovt – så jeg testede lige mine evner endnu en gang. “Hvad koster så støvsugerposerne til sådan en sag?” – 159 kr for 4 stk! – Nu synes jeg jo generelt at støvsugerposer er hamrende dyre, så dem ville jeg have med.

“Godt så – 1399 og en pakke poser – så tager jeg den med på stedet!” – TOP!!!

 

Så hjemad – pakke ud og ned i kassen, som var det en kiste, røg den gamle afbrændte Miele og ud til storskrald! Jeg klippede ledningen af, jeg ved at den slags forsvinder fra storskrald bunken i løber af 2 minutter – og dem der tager den ville alligevel ikke kunne læse en evt. seddel med at “støvsugeren er i udu” – de er nemlig ikke lige her fra byen :)

 

Goodbye Miele - Hello Siemens

Goodbye Miele – Hello Siemens

EFTERTANKER

….jeg er nu stadig forundret over, at jeg på 5 minutter kunne forhandle mig til et nedslag på 300 kr. + en pakke poser til 159 kr. Det er ikke første gang at jeg erfarer, at man faktisk ret let kan forhandle rabatter i Elgiganten, – ret store rabatter faktisk. Men så tænker man jo lidt over om ikke alle deres priser generelt er sat efter dette – så de “dumme” der ikke forhandler rabatterne, betale for den rabat vi andre får.

HUSK DET NU….prøv at forhandle pris hvis du går i Elgiganten!!!!

Har ikke tid mere……jeg skal støvsuge – og har i øvrigt en hel pakke Miele poser til gratis afhentning, såfremt du er ejer af sådan en fætter der ikke er brændt sammen.

poncho 020

Knus Gittemor

 

 

 

Lækre ponchoer til halv pris

Efteråret er på vej – og det der med overgangstøj kan være en svær nød at knække….med mindre man da lige har en poncho!

poncho 002

 

 

Jeg elsker ponchoer – har haft flere slags og også gennem tiden strikker et hav af dem selv. Efterår i poncho, gummistøvler og vandretur – det er da lige sagen.

Min dejlige veninde Jane, der har “The Gallery” har fået et parti skønne, håndstrikkede ponchoer hjem. De er 50% uld og 50% bomuld. Der findes 2 modeller, – den mørkegrå som jeg har taget på for at vise modellen – og en lys grå model. Begge modeller har en let krave og frynser. Den er så dejlig varm. Findes kun i Onesize.

poncho 010

Normal vejledende udsalgspris er 899, – men lige nu kan du få dem for KUN 450 kr.

 

Er du interesseret – så sender Jane direkte til dig. Send mig en SMS på 26 71 91 80 – eller en mail på: bgitte@privat.dk – så formidler jeg kontakten .

Jeg sprang direkte på den grå – i skrivende stund, sidder jeg her ved computeren iført min poncho, for aftenerne er allerede lidt kølige.

 

poncho 005Var det mon noget for dig også?

 

Knus Gittemor

 

 

 

Indslaget er sponseret af The Gallery

Angst…..en folkesygdom!

Ja, – jeg har også stiftet bekendskab med denne modbydelige lidelse. Angst synes efterhånden at være en folkesygdom på højde med dårlig ryg. Jeg tror vi alle har haft den eller kender nogle der lider med angsten. Heldigvis tør de fleste i dag stå frem og erkende at de lider med det og dermed kan de få hjælp. Alene det at erkende åbent, at man lider af angst kan være det første lille skridt på vejen til at komme lidelsen til livs.

 

images (1)

I går på Tv2 i Go Morgen Danmark, sad der en stakkels ung kvinde, der havde besluttet sig til at fortælle om sin angst og socialfobi. Jeg følte så stærkt med hende, for jeg har selv været der. Tænkte, hvorfor i alverden udstiller hun sig selv i TV når hun ikke har det bedre. Godt at hun erkender sin angst og er i behandling, men national TV, var måske lidt det samme som at bestige det højeste bjerg med højdeskræk og så i fuld offentlighed.

Jeg var invalideret af angst i 10 år

I slutningen af 80′erne, stiftede jeg bekendskab med lidelsen “angst”. Den kom en torsdag eftermiddag kl. 10:00 – besatte mig så skrækkeligt i 10 år – og forsvandt som dug fra solen en tirsdag kl. 14:00. Ja det lyder underligt, men det er faktisk sådan jeg oplevede det. De 10 år hvor angsten var min følgesvend, var det mest grænseoverskridende og belærende jeg nogensinde har været igennem. De første mange år gik med lægebesøg. Jeg var overbevist om, at jeg fejlede et eller andet farligt i hjernen. Jeg prikkede i kroppen, kunne ikke sove, havde vejrtrækningsproblemer, hurtig puls, grådlabil, migræner og kunne slet ikke holde ud at være alene. Jeg blev undersøgt på alle tænkelige måder, scannet i hjernen, blodprøver, neurologiske tests, EKG – alt blev undersøgt, flere gange. Resultatet var altid det samme….du hyrperventilerer, du har et angstanfald, lev med det!

Der var faktisk ikke meget hjælp at hende i slutningen af 80′erne og beroligende piller skulle jeg SLET ikke have. Jeg var fast besluttet på, at de ikke skulle putte mig i kassen “psykisk syg” – så ville jeg være prisgivet. Som tiden gik, udviklede angsten sig til socialfobi, højdeskræk og selv om jeg havde socialfobi, var jeg samtidig skrækslagende for at være alene. Det var lidt sådan, at hver gang jeg blev bekendt med min angst og følte jeg kunne tøjle symptomerne, så viste angsten nogle andre ansigter og andre mønstre, – jeg var overbevist om, at hjernen spillede mig et puds og prøvede mig af. Mit liv var et helvede og det var kun de nærmeste venner jeg turde betro mig til. Set i bakspejlet, skulle jeg have brugt mine venner langt mere og måske også min nærmeste familie, – men rent faktisk tror jeg, at der var mange omkring mig der ikke helt forstod hvor meget jeg led og hvor bange jeg var. Angst er en underlig ensom vej med tunge skyer over hovedet og mange tårer.

 

images

Hvorfor får man angst?

Ja, det spørgsmål stillede jeg rigtig mange kloge læger og alternative behandlere dengang. Jeg fik lange forklaringer om cerotinin  stoffet i hjernen var lavt, at man havde traumer fra barndommen, at man ikke udlevede sine drømme etc. etc. – Mange af forklaringerne er der måske nok en grad af sandhed i, – men at begynde at arbejde med gamle traumer og udleve sine inderste drømme når man er fyldt med angst, det er nok den sværeste opgave man kan blive stillet overfor. Det mest besynderlige ved min situation var – at jeg nok er et af de mest udadvende mennesker jeg kender. Jeg er ikke bleg for at stille mig op i forsamlinger og tale, er ikke bange for at gå til folk jeg ikke kender – og jeg arbejdede på det tidspunkt som medierådgiver og solgte reklametid – det var et meget udadvendt job, som jeg bestred rigtig godt. Jeg var en fantastisk sælger og væltede rundt i succes, ros og mange penge. Jeg var enlig mor til Sara og formåede også at give hende en tryg barndom samtidig – så hvad var egentlig årsagen???

download

 

Jeg er stadig ikke helt klar på en egentlig årsag, – tror mere i dag at det var et sammenfald af mange ting. Grundlæggende tror jeg, at jeg stillede for mange store krav til mig selv. I takt med min succes i erhvervslivet, lod jeg mig presse til endnu større mål. Jeg havde måske lidt dårlig samvittighed overfor min datter mht. min karriere. Jeg var ekstremt dårlig til at være i forhold, og søgte ofte imod mænd der var lidt små gift. Tror det var min underlige måde at have mændene tæt på når det passede mig – og når de var gift, var de på en eller anden måde ikke for tæt på. Samtidig nagede det mig, for jeg kan ikke udstå utroskab!

Metaforer blev min redning

Jeg ville ikke have medicin, jeg var træt af psykologer der ville have jeg skulle sidde og tale med puder og fortælle om det samme igen og igen – jeg flyttede mig ikke. Jeg er ret kreativ i mit hoved, så jeg begyndte i første omgang at skrive mig ud af tingene. Det er blevet til rigtig mange skriverier, og det var som om, at når jeg skrev, passerede det både hjernen, hjertet og hånden. Jeg kunne være ærlig på papiret og ingen andre end jeg behøvede at se det. Når jeg havde skrevet noget rigtig grumt, brændte jeg skriverierne – når røgen steg til vejrs var det som om “tågen lettede” i mit indre.

Jeg forestillede mig, at mit liv var en lang Alle’ – smukke træer på hver side og for enden det mest guddommelige lys – “Det var den vej Fru Christensen” – det billede hjalp mig….der er lys for enden af tunnellen!

 

Et af mine digte fra den tid – skrevet i maj 1990:

Oh Sjæl giv mig fred

De lyse tider og barndommens minder

en oplevelse  jeg så ofte på nethindenden finder.

Der var jeg rolig og aldrig stresset

men som årene går, stiger presset.

Kroppen tager over – æder hjernens tanker

i sjælen et kraftigt opgør, nu for alvor tanker.

Hvor gik det galt, hvad skal jeg ændre

før hele mit indre af angst vil mig kæntre.

Alt det oprør – inde som ude

gør mig deprimeret og giver lyst til at tude.

Oh sjæl giv mig fred, hvis bare du dog gad

så lever jeg igen, som pigen der var glad.

juli 2012 - Gilleleje 029

Ulven blev min ven og vogter

Jeg brugte naturen meget, – altså når jeg turde at være alene i den. Det var grænseoverskridende at gå alene i skoven eller ved vandet. Jeg blev svimmel og var bange for at falde om. Jeg lærte dog hurtigt, at faktisk var det ikke så slemt at besvime (hvilket sker når man hyrperventilerer), faktisk sker der det, at man begynder at trække vejret normalt igen.

Jeg anskaffede mig en vogter (i mit stille sind, ren metafor), – jeg valgte ulven!

download (2)

Ulven er smuk, stærk og klog. I mine tanker gik ulven altid på min højre side. Når jeg var hjemme, lå den ved mine fødder og sov roligt. Når den var rolig, var jeg rolig i mit sind. MEN, – når ulven viste tænder og satte sig foran mig og så vred og olm ud, at havde jeg gang i nogle mønstre i mit hoved, som jeg skulle bearbejde. Ofte havde jeg sagt ja til noget, som jeg slet ikke havde lyst til – eller lovet noget der var for svært at gennemfører i forhold til hvordan jeg havde det. Ulven sørgede for at jeg passede på mig selv – og den krævede at blive luftet på nogle meget lange gåture – også i regnvejr.

Jeg kunne se på ulven – længe før jeg mærkede det, at der var noget under opsejling – så på den måde skubbede jeg symptomerne over på min metafor “Ulven”. Den blev et langt stykke af vejen min bedste, usynlige ven – og ingen kendte til ham, før mange år efter hvor min angst var forsvundet igen.

Det ansigt fik mig til at være på vagt mod mit indre

Det ansigt fik mig til at være på vagt mod mit indre

Gittemor i dag

Det har hjulpet at blive rigtig voksen :) – I dag mærker jeg ikke angst, men stifter bekendskab med følelser som alle andre, der i sine symptomer på mange måder kan minde om angst. Eksempelvis stress, sorg og frustration.

Jeg har dog også erkendt, at disse følelser, omend de er modbydelige, også er en del af livet og vores udvikling. Måske jeg også tackler dem bedre i dag hvor man er blevet det ældre og mere erfaren. Jeg vil dog for alt i verden håbe, at mine børn, børnebørn og andre jeg kender, ikke skal ud i den samme rejse som jeg med angst, for det ER rigtig grimt og ensomt. Men, jeg er dog også af den overbevisning (og kender jo nu så mange andre der har været på samme rejse) – at det går over igen, men det kræver at man arbejder med sig selv. Det kræver man erkender sin lidelse og bruger sit netværk. Man er ikke et dårligere menneske eller liv fordi man får angst, – man er bare et følsomt menneske, der måske byder sig selv mere end hvad godt er i perioder.

Alkohol og stoffer er IKKE vejen….det er kun et  middel uden nogen fornuftig funktion!!!!!! Jeg måtte da til tider inhalerer et par glas vin inden jeg kunne gå til en fest, men havde aldrig et problem med alkohol. Jeg kan dog godt forstå at nogle vælger den vej for at dulme en intens smerte…..men tro mig, rusen kan give endnu større anfald end den sobre vej.

Jeg er over min angst og har siden hjulpet mange andre med at komme videre…..men tro mig, jeg ved nøjagtigt hvordan en angst person har det og kan spotte dem på afstand i supermarkeder, på fly, store pladser etc. Vi bliver en lille klub, hvor det kan være godt at gå hen til en angstlidende person, tage fat om dem og viske i øret. “Jeg ved hvordan du har det, har selv været der – træk vejret dybt ned i maven, jeg passer på dig”.

Pas på dig selv – og hav en god dag

Knus Gittemor

Sådan skræmmer jeg teenagere væk :)

Tror nok min søn Louie mener jeg har en bizar form for indretning – og at vores hjem i øvrigt er et flor at “hvidt og slidt”, loppehejs, memory lane og hvad der ellers kan stoppes ind af sager og ting. Jeg er vild med ting og man kan vist roligt sige, at min afdeling af hytten her bærer kraftigt præg af, at jeg ikke bor sammen med en mand. Jeg bor til gengæld sammen med min skønne (meget snart voksne) søn – hvis værelse så er i den totalt modsatte grøft…..det er hamrende minimalisktisk og der er ikke EN ting på det værelse der ikke har en funktion – intet dims – intet pynte halløj – meget clean, – men faktisk også ret hyggeligt. Meget nemt at gøre rent, må jeg som mor konstaterer :)

 

JEG HAR HANG TIL PUDSIGE PYNTETING

….og lige for tiden, synes jeg de gamle porcelæns hoveder fra gamle dukker er smukke og skønne. Så dem har jeg selvfølgelig stående forskellige steder i mine stuer.

Altså, hvorfor skulle det være uhyggeligt?

Altså, hvorfor skulle det være uhyggeligt?

Disse skønne hoveder er fundet på loppemarkeder og jeg har set dem i rigtig mange af mine veninders hjem, før de også fandt vejen til min stue. Rigtig søde er de sat i kuppel – måske med et lille pandebånd!

 

Smuksakken her står øverst på skabet og kigger ned til os

Smuksakken her står øverst på skabet og kigger ned til os

UNGERNE FLYGTER OG VIL IKKE SOVE HER

Jeg var færdig af grin, da min søn i sommers fortalte, at en ven skulle overnatte her i min stue imens jeg var på ferie. Om knægten var helt ædru melder historien ikke noget om, – men fakta er, at han efter at have runderet stuerne og lå på sofaen – imens dukken på skabet kiggede blidt ned på ham, var stået op igen. Han havde meddelt min søn, at han fortrak til en anden kammerat for overnatning, da det her simpelthen var for uhyggeligt…..og så udvandrede han. Jeg var færdig af grin efter den historie, men Louie gav ham ret….ligesom jeg kan forstå at flere af hans andre kammerater, mener at jeg må være besynderlig i min indretning.

Må da også konstaterer, af flere andre medlemmer af familien finder dukke hovederne lidt besynderlige…..og jeg forsår det ikke!

 

004

De har vist endnu ikke opdaget, at jeg også i et gammelt fuglebur har små dukkebørn siddende og kigger ud.

Jeg spekulerer selvfølgelig mere og mere på….og det virkelig er så uhyggeligt (jeg synes jo det er hyggeligt) – eller om unge mennesker i dag, har set for mange gyserfilm, af en karakter som jeg aldrig har set?

Hvad mener du…skal jeg finde nogle kedelige gamle vaser frem i stedet for?

BUHHHH

 

Knus Gitte

 

Vinderen fundet – nu med Zendium smil på læben

Så blev det søndag  og konkurrencen med et års forbrug af Zendium produkter er blevet udtrukket.

Vind disse produkter til et helt års forbrug

Vind disse produkter til et helt års forbrug

Der bliver sendt 10 store tandpastaer, 4 store mundskyl og 6 tandbørster afsted til den heldige vinder – samlet værdi lidt over 500 kr.

 

Den heldige vinder i denne omgang blev: Kommentar nr. 17 – Stort tillykke til Edith!

Edith har fået direkte besked fra mig via mail.

Tak til jer der deltog – og delte budskabet – Tak til Zendium for en god og fornuftig gevinst !

 

Knus – og fortsat god søndag

Gittemor

 

(konkurrencen er sponseret af Zendium)

Top