Monthly Archives: oktober 2013

Vind lækker taske – nu i sort!

Okay…..søde, skønne tøser. Der var ingen tvivl om, at i var fuldstændig pjattede med konkurrencen sidst, med den brune lækre taske fra PURE Copenhagen – det kan jeg godt forstå……jeg bor jo selv i min som jeg købte derude. Der var dog nogle af jer, der i kommentarerne skrev at den nok også ville være lækker i sort – og ja, det kan vi ikke komme udenom. SÅ……!!!!

 

Nu kan du så vinde denne skønne taske i sort!!!!!

30.10 026

 

Skøn taske i “fake-skind” – men så utrolig blød og vellignende at du ikke opdager at et dyr ikke har lidt skindet for den :) (Gittemor likes that). Den er super rummelig – og både med lynlås og knaplukning. Gode lange hanke til at have over skulderen og masser af rum og plads indeni. Værdi 400 kr. Denne taske kan nu blive din, – hvis du deltager i konkurrencen :) Som altid er det søde Karin fra PURE COPENHAGEN i Lyngby, der har sat denne skønne taske på højkant –  OG DET ER VI GLADE FOR!!!!!!!

I skulle i øvrigt unde jer selv et besøg i PURE i disse dage. Der er simpelthen kommet så meget lækkert efterårstøj hjem – jeg selv faldt forleden, for den fedeste striktrøje med print på mavsen og hætte……sådan en fed hygge trøje! Og så fandt jeg min vinterhue til denne sæson. -

 

SÅDAN DELTAGER DU

Skriv en kommentar her på bloggen – og besvar spørgsmålet:

“Hvad farve havde tasken du kunne vinde sidste gang – altså ikke denne gang ?”  ( ja nu bliver det svært :) )

1. offwhite

2. sort

3. brun

 

Der trækkes en vinder tirsdag den 5. november kl. 17:00.

Hvis du vil dele linket på din facebook eller til dine venner, så bliver Gittemor SUPER glad, – men som altid er det slet ikke nogen forudsætning for at deltage i konkurrencen.

 

Held og lykke til alle……håber konkurrencen giver lige så meget interesse som den brune taske gav :)

 

 

 

Utroligt hvad man skal finde på hylderne i butikkerne!

Ja, jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene :) – det er da lige meget hvor jeg vender mig hen for tiden – så står de små tissetrolde lige op i synet på mig…..Jeg er altså normalt ikke snerpet anlagt – og har bestemt ikke noget imod “tissetrolde” –  men synes ikke sådan jeg behøver dem på hylderne i alle mulige forretninger. – eller hvad mener i derude??

 

Dette foto lå på Facebook forleden – det var Dagli’ Brugsen “Coop Danmark” – der havde disse nisser på hylderne. Enten må brugsuddeleren være helt blank for fornemmelse…..eller også ….eller også – ja jeg ved det ikke – men det er da helt galt med “Nisse-blow-jobs” på hylden overfor tandpastaen – altså!!  Bemærk lige nissefars salige fjæs……:)

 

536943_10151776909182736_1152949402_n

 

Under renoveringen i det lille hjem, – var jeg på lille tur hos Johannes Fog – skulle finde et medicinskab……men blev mødt at deres nye udvalg af knager til badeværelset…..vældig “glad” knage, må jeg sige , omend han ser sur ud- og fås i flere farver – jow jow!

30.10 009

Samme afdeling havde skam også flere bud på toiletpapirholdere – hvem vil ikke gerne have røven af en hund siddende på væggen og trække papiret ud igennem  - ja – anus er det vel så!!!!! – Naturligvis leveres denne model i flere farver :)

30.10 008

 

Jeg var ved samme “Lyngby-besøg” forbi Ilva – hvor jeg lige skulle snuse…..og så var den der altså igen. Denne lampe stod under “børneværelser”…..jeg ved da snart ikke lige…..tænk hvis Ilva mener – at hvis man lærer sin lille dreng ” Hvis du trykker på tissemanden, går der et lys op for dig“!! – Hvad er der nu galt med natlamper der ligner Ole Lukøje eller en halvmåne?

 

 

30.10 012

Nej, jeg er ikke forarget – men forundret og så ved jeg ikke helt hvad jeg skal uploade til min Google tags på dette indlæg – jeg synes måske at tags som : blow-job nisser, penisknager, hundenumsehuls-toiletpapirsholder, og tissemandslampe er meget sigende – men ikke særlig pænt. Jeg spørger bare – hvad ville du google, hvis du skulle finde disse omtalte effekter på nettet ????

Jeg skal lige indskyde på falderebet – at ingen af disse ting har fundet vejen ind i mit hjem, og jeg gad god vide hvem der køber dem??

 

bedste hilsner og et lille fnis

Gittemor

 

Så blev man knæopereret

Ak ja, var jo nok klar over – at det ikke healede op af sig selv. Så jeg blev indstillet til operation af menisken-skade. Jeg priser mig godt nok lykkelig for, at jeg har en sundhedforsikring, hvor den slag kan fikses på relativt kort tid. Havde det været via det offentlige system, kunne jeg først komme til en scanning den 31. oktober. Jeg blev opereret i tirsdags på den anden måde – godt nok dejligt det er overstået.

 

JEG VAR BANGE DENNE GANG

Jeg er blevet opereret så mange gange i mit liv for alt muligt – og prøvet narkose så mange gange, ganske uden problemer. Men denne gang havde jeg det helt forfærdeligt med tanken. Aner ikke hvorfor, men måske fordi man er blevet ældre, mere sårbar, eller fordi man har mistet nogle kære for nyligt, – så man pludselig forstår, at vi ikke er udødelige. Det var nemlig ikke operationen i knæet jeg var bange for – det var narkosen. Det at miste al styring og kontrol over sin krop.

23.10 021

 

Bleg, men dog fattet vågnede jeg allerede 30 minutter efter og det hele var overstået. Det var så ikke kun min menisken der gal – al min brusk i knæet var flænset, der var en del gigt der blev renset op, menisken trimmet og og “flapper” opereret ud. Gud ved om det er noget tilbage derinde??

Nu så fremad igen – sygemeldt i 2 til 4 uger og herunder intensiv genoptræning. Håber dæleme det kun er 2 uger, – men det holder nok ikke med den omgang.

23.10 022

Lægen var så venlig at sætte sine initialer på benet inden operationen så de tog det rigtige ben – ret kvikt tænkt :)

 

Jeg vil undlade at smide det billede op jeg har af mit knæ fra dagen efter operationen – AUUUUUUUU – det har alle regnbuens farver – er dobbelt så stort og gør ret ondt. Så jeg læner mig tilbage med smertestillende, masser af hvidvin, tv og isposer…..så må deet tage den tid det tager :`)

Knus fra rekonvalsenten

 

 

Forrygende taske-konkurrence er slut!!

Kæreste søde, dejlige og sjove læsere,

HOLD DA OP en tilslutning der har været til denne konkurrence. – Jeg må tro på, at jeg sammen med Karin fra PURE Copenhagen, denne gang ramte HELT plet, når det kommer til hvad i gerne vil vinde i en konkurrence.

Også tusinde tak for alle jeres sjove, søde og meget skønne kommentarer sammen med jeres var. Jeg har læst hver og en og hygget mig enormt med alle jeres søde hilsner om god ferie – efterårsdigte, og jeres egne meninger om de danske årstider :) I love it.

 

Pure 17. sept. 2013 060

VINDEREN AF DEN SKØNNE TASKE ER FUNDET

Altså, – jeg ville jo ønske at jeg havde et vognlæs med tasker og kunne sende jer alle sammen en hver – så søde som i er, men det er desværre ikke tilfældet :(  Har lige talt i “viber”-telefon med mit barnebarn fra Cypern, – og jeg bad hende give mig et tal mellem 1 og 168………det blev nr. 64 – for det var det værelsesnr. de boede på – haha

 

Derfor er den heldige vinder kommentar nr. 64 – KÆMPE TILLYKKE  til Lene Lund !!!

Lene har fået en direkte mail fra mig – så håber vi at hun bliver glad for tasken :)

 

Til alle i andre – Bedre held næste gang……..jeg må vist have fat i Karin fra PURE Copenhagen nok en gang – hun har jo de fedeste sponsorgaver til disse konkurrencer :)

 

Kan i alle have en helt forrygende god uge – håber i besøger min blog en anden god gang :) og tak til PURE Copenhagen :)

 

Knus Gittemor

Totalt rundforvirret Gittemor

Nu har jeg på mandag, boet 2 uger hos min datter, – der heldigvis (for nogle ting flasker sig jo så bekvemt) har haft dejlig ferie med mand og børn på Cypern. Louiedrengen var den første uge på Island med skolen – ja, så sad jeg altså her.

Mit hus er under renovering – der skal fjernvarme ind…og alt der der så lige medfølger, – så som nye rør, toiletter, vindueskarme, isolering  etc. etc. – Og så lige det faktum at en tidsplan aldrig holder fordi der altid opstår nogle problemer undervejs der rykker tingene. Og så det faktum, at de håndværkere der render rundt er Polakker – De fatter ikke en lyd engelsk og kun småt tysk – ret svært med kommunikationen – og den store malermesteruddannelse tror jeg godt nok heller ikke de er i besiddelse af – Magen til makværk skal man lede længe efter, SUK!!!

Her er mit liv :)

Her er mit liv :)

 

Jeg bor i en IKEApose og det er faktisk ikke nemt. Der er hele tiden et eller andet man lige mangler. Samtidig skal jeg opereres for en meniskskade på tirsdag og skal så være sygemeldt i 14 dage på krykker :) . Dæleme ikke nemt. Heldigvis kan jeg få lov til at blive “passet” hos datteren selv om de kommer hjem fra ferie – så det er jeg jo taknemmelig for. Louiedrengen må bo hos en kammerat så han kan passe sin skole og sit liv, indtil vores hus er beboeligt.

 

Jamen det jeg egentlig bare lige ville sige med det er – at jeg er lidt rundforvirret – og faktisk gerne bare vil have lidt medlidenhed :)

Kan i have en dejlig uge :) – SÅ vender jeg tilbage efter operationen, forhåbentlig med en masse godt nye om både det ene og det andet.

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

Efterårs-konkurrence SKØN TASKE!!

Jeg har efterårsferie….og det er der sikker mange af jer der har. Nyder træernes utrolig smukke spil og farver. Jeg bliver lige forundret hvert år over alle de nuancer som bladene kan give. Også duften af løv på jorden i stille regn pirre næseborene. Jo, jeg er i sandhed en efterårspige. Måske fordi man er født i oktober??? – Ved det ikke, men det er og bliver min yndlings årstid.

Jeg synes selvfølgelig at efteråret skal fejres med en konkurrence – og selvfølgelig i efterårets farve – jordbrun :) – Karin fra PURE Copenhagen var straks med på ideen og skød denne fantastiske taske ind som sponsorgave til konkurrencen. Fed, fed taske som de også har haft i sort. Jeg købte selv denne i brun i slutningen af september da de kom hjem – og har boet i den lige siden. Den er rummelig, har både lynlås og knaplukning. Et stort rum og nogle mindre i siderne til mobil, nøgler etc. Gode remme der passer over skulderen. SUPER TASKE…….til en værdi af 400 kr. – .og nu kan du også vinde en!!!! Tasken er “fake-skind” – men utrolig vellignende og lækker blød.

Pure 17. sept. 2013 060

SÅDAN DELTAGER DU

Smid en kommentar her på bloggen, og besvar spørgsmålet:

Hvilken årstid er Gittemor klart fan af?

1. Forår

2. Sommer

3. Efterår

4. Vinter

…så deltager du automatisk i konkurrencen, der trækkes søndag kl. 18:00.

 

Du må hjertens gerne dele konkurrencen på din fb – det ville glæde mig, men er ingen betingelse for at deltage.

Held og lykke – og tak endnu en gang til PURE Copenhagen

 

5.10 013

 

 

 

Hvorfor ramler alt sammen samtidigt?

Hej igen,

Lad mig først opdaterer jeg på mirakelbarnet Magne. Det lille pus er komet helt hjem og trives, trods sin voldsomme start på livet. I vores familie er vi intet mindre end SUPER taknemmelige over, at det lille pus er sluppet så flot igennem – og ikke mindst at hans forældre har tacklet hele forløbet forbavsende flot. Nu har Magne fået fjernet stingene i det lille hoved og skal han bare vokse og elskes :)

Lille Magne, nu er alle grusomhederne heldigvis forbi

Lille Magne, nu er alle grusomhederne heldigvis forbi

 

HUSET PÅ DEN ANDEN ENDE

Hele vores hus står på den anden ende. Arbejdet med fjernvarme er for alvor startet i denne uge og hele hytten er pakket ned. Det støver så man tror det er løgn, – ingen varme, ingen mulighed for at være der. JEG HADER DET. Og det har lange udsigter, før det bliver beboeligt igen.

Kan heldigvis bo hos min datter et par uger da de er på ferie – men måtte jo ligehjem og kigge til det i dag. Hvad starter jeg med at finde??? – Min bagdør der står piv-åben – de har bare forladt mit hus ulåst og med åbne døre. JEG ER RASENDE….skide håndværkere!

Der er ikke meget hygge i det lille hjem for tiden

Der er ikke meget hygge i det lille hjem for tiden

 

håndværlerke er bare alle vegne....og i alle rum

håndværne er bare alle vegne….og i alle rum

Satser på….at det bliver så godt en gang……men hvornår?

SKAL OPERERES I KNÆET

Som om det ikke er nok, så har det lykkes mig at flække min menisken – så nu venter jeg på at blive kaldt ind til operation. Det er faktisk ikke særligt fedt at skulle opereres og være sygemeldt, når man ikke kan være i sit hjem….og slet ikke kan gøre noget ved huset, da jeg ikke kan stå på stiger eller bøje benet. Ak, – et uheld kommer sjældent alene.

Nå – håber at det hele kommer til at gå op i en højere enhed

 

MIRAKELBARNET MAGNE

Heldigvis er miraklernes tid ikke forbi og vores bønner blev hørt – men 10 dages rædsel, frygt og fortvivlelse endte heldigvis lykkeligt – trods alle odds! Magne lever i bedste velgående.

 

okt 13 040

Min elskede niece Line og hendes dejlige kæreste Thor, skulle mandag den 23. september byde deres lille dreng velkommen til verden ved et planlagt kejsersnit på Rigshospitalet. Magne havde nemlig valgt, ikke at ville stå på hovedet, men i stedet stå ret i sin mors lille krop – og sådan kan man jo ikke komme ud uden komplikationer.

Rigshospitalets ”slagtehal”

Jeg kunne godt fornemme på Line, at hendes 6 sans ikke var intakt. Hun havde klar en fornemmelse af, at forløbet ikke var trygt. Seks planlagte kejsersnit på afdelingen og oveni 4 akutte, gjorde at mødrene sad bænket på en gang. Fastende siden aftenen før, blev dagen længere og længere. Ingen tog sig af dem, igen fornemmede den angst og bekymring man som mor sidder med samtidig med at sulten gør en dårlig og svimmel – personalet har ganske enkelt ikke tid eller overskud til det der hedder almen omsorg for hver enkeltes situation. Ved 13 tiden, siger en sygeplejerske oveni købet til det nervøse par ”gå da en frisk tur og få en lille frokost” – Halooooo – hun er fastende!!!!!

Kl. ca. 15 – som rosinen i pølseenden, bliver en dejlig dreng forløst ved kejsersnit…. Det vil sige – det blev et forfærdeligt, forhastet og meget voldsomt kejsersnit. Line fornemmede klart de kæmpede med at få Magne ud, de havde lavet et alt, alt for lille snit – men valgte alligevel at trække og bokse så meget med drengen, at det gik helt galt. Da Line fik lille Magne op til sig, måtte hun selv melde ud ”der er noget galt – han er helt grå” – og så gik det stærkt med den lille dreng. Lægerne kæmpede med drengen og andre forsøgte at lappe Line sammen. Hendes stakkels underliv var ”forslået” – efterfølgende med en masse komplikationer både med blære og tarme. Hendes skulder var trukket af led, så meget havde de hevet i hende for få drengen ud. Informationsniveaet var de næste timer meget lavt og den lille mor blev dopet med morfin og lagt i seng.

Magne med sin mor på 3 dagen

Magne med sin mor på 3 dagen

 

MAGNE VAR MERE KRITISK END FORVENTET

Den lille dreng fik det næste døgn alvorlige vejrtrækningsproblemer og kunne ikke komme af med afføring og urin. Han blev lagt på neonetalafdelingen – og forældrene lå på en anden afdeling. Tirsdag eftermiddag besøger jeg Line og Thor – her havde Line ikke set sin dreng i 14 timer – Thor havde dog kunnet besøge ham – men anede stadig ikke hvad der præcist foregik. Kaos, kaos, kaos – og SÅ mangelfuld omsorg for moderen. Tirsdag eftermiddag blev Magne MR-scannet – og svaret var nedslående. Han havde en større blødning i hjernen og man anede ikke præcist hvilke skader denne kunne forvolde.  Hvis ikke man allerede var ”revet midt over” – så blev det unge forældrepar her sat på deres livs prøvelse.

 

MAGNE KÆMPEDE FOR SIT LIV

Tirsdag aften bliver lille Magne Storm Jakobsen døbt af hospitals præsten – hvilket vidner om, hvor man kunne risikerer den forestående operation ville bære hen. Magne blev opereret samme aften og fik et dræn sat i hjernen så blodet kunne ledes ud. Operationen gik godt. – Han var stadig kritisk – og onsdag var der igen en kæmpe krise. Magne havde også fået mavesår – den lille krop var mere end stresset – sikkert fordi de forskellige funktioner var lammet af blødningen, men vel sagtens også af smerter og alle de forfærdelige ting der blev gjort ved den lille krop for at redde hans liv.

 

JEG SAD MED GRÅDEN I HALSEN HELE UGEN

Som nærmeste familie sad jeg hele ugen med hjertet og gråden i halsen. Jeg kunne kun få informationer via sms fra Lines mor eller Thor, der dog magtede at holde os informeret. Man står som Faster (og vi er tætte) rådvild og fortvivlet over, at man ikke kan tage smerten og frygten fra dem – at man ikke kan kramme, kysse og opmuntre ved tilstedeværelse. Jeg vidste at Line gennemlevede et sandt helvede – ikke mindst fordi hun gennemlevede sin fars død for 1½ år siden. Min bror Steen døde på ”Riget” efter en tumoroperation i hjernen og der sad vi i et døgn og vågede ved hans side. Nu så hun lille Magne i samme kamp – med samme dræn i hovedet og alle hendes tanker. – Turde hun som nybagt mor overhovedet knytte sig til drengen – kunne hun rumme smerten af, at elske en person igen, hvis han blev taget fra hende?!

 

MIRAKLERNES TID ER IKKE FORBI

Jeg er overbevist om – at Vor Herrer blev så stresset og overbelastet af familie og venners bønner, at han så sig nødsaget til at skabe et mirakel for nogensinde at blive tilgivet.

På under en uge, vendte hele situationen sig gradvist til et mirakel. De SUPER kompetente børnelæger kæmpede for den lille dreng og forældrene udviste en dygtighed og kærlighed til det lille væsen der er så prisværdigt. Magne rettede sig og efter en uge kunne han tage mad fra sin mor – og komme af med det igen ved egen hjælp. Blødningen har fortaget sig langsomt – og på 9 dagen var han uden slanger og dræn. Nu er det kun tiden og kærlig pleje der skal rette resten. På nuværende tidspunkt ser det mirakuløst ud til, at drengen slipper uden mén – og skulle der være noget, vil det først vise sig under hans opvækst. Men så er det sikker af en karakter der er til at håndterer – og måske er der slet ingen.

okt 13 045

 

På 10 dagen kom lille Magne og hans forældre hjem. Ja, man tror det er løgn, men sådan er det faktisk. Han er en bamse på næsten 4 kilo – svagt gylden af tilladelig gulsot (det bliver han bestemt kun mere lækker af) – han har sort hår, dufter af marcipan og er det udtrykte billede af sin mor. Jeg og min mor (oldemor) fik lov at besøge den lille familie på Riget få timer før de drog hjem – og vi var solgt – totalt forelsket – overvældet af beundring over de dygtige forældre og evigt taknemmelige over at Vor Herre havde lyttet. Nu skal den lille familie finde hinanden og få lagt denne voldsomme start på livet bag sig…..hvis man nogensinde helt kan det?

Faster og oldemor kan slet ikke på Magne nok

Faster og oldemor kan slet ikke på Magne nok

 

HVAD GIK GALT

Ingen ved det præcist – men ”Riget” har dog erkendt, at det planlagte kejsersnit var foregået i for stor hast. At de kørte 10 kejsersnit den dag på rutinen og ikke var opmærksomme og ”til stede”. Magne havde siddet i pres under brystet på sin mor, da hen vendte forkert. Under alle disse vrid og boksen pga. for lille snit på Line opstår der en vakuum i hans lille hjerne og en blødning opstår. Diagnosen var ”prop på hjernestammen” – kunne dette være undgået? – Det kunne det sikkert hvis man havde lagt snittet lodret og lyttet til Lines bekymringer om at han lå langt oppe ”i halsen” på hende.

Sikkert er det, at Sundhedsystemet skal have en KÆMPE SKIDEBALLE. Fødeafdelingen fungerer som en slagtehal ved disse planlagte kejsersnit – et samlebånd hvor der ikke er tid til omsorg. Det er ikke et ”velkommen til det lille barn” – det er en rutinegang – noget der skal overstås – og resten må forældrene selv klare.

Nonaetalafdelingen skal have de største stjerner og deres læger er fantastiske og empatiske. – MEN, 10 dage på afdelingen med et barn der svæver mellem liv eller død, er det ikke muligt for faderen at få et eneste måltid mad. Midt i krisen skal han på gaden og købe ind – kan låne en hylde i et køleskab – og ellers klare sig selv.

Det er en skandale at dette ”velfærdssamfund” behandler os på denne måde. Sundhedsystemet – eller ”sygdomsvæsnet” – som jeg hellere vil kalde det er på randen af u-lands metoder. Hvad bilder vi os ind!!!!!!!

Gittemor med Magne få timer før han skal hjem

Gittemor med Magne få timer før han skal hjem

 

FREMTIDEN FOR MAGNE

…den må og kan kun blive lys. Tænk, på sin anden dag at blive døbt Magne Storm Jakobsen – søn af Thor og Line – bare navnet må bære ham sikkert i havn herfra.

Fremtiden ser nu lys og let ud – og den lille dreng vil selvfølgelig blive fulgt af lægerne så man er obs på eventuelle problemer. Forældrene skal nu nyde en lang barsel og slikke sine sår efter denne voldsomme start på Magnes liv.

 

Herfra sendes de bedste ønsker og al min kærlighed til den lille familie som jeg vil elske at følge resten af mit liv. Spørgsmålet er bare om jeg kan få fingrene tit nok i ham :)

okt 13 018

 

Velkommen til verden Magne din dejlige dreng!

En vinder til det smukke tørklæde er fundet

Sikke en deltagelse – på konkurrencen med det smukke tørklæde fra PURE Copenhagen. Det er altså også et smukt tørklæde og i en utrolig lækker kvalitet. Vi må endnu en gang takke Karin fra PURE Copenhagen for en dejlig sponsorgave til konkurrence her på bloggen.

Pure 17. sept. 2013 356

VINDEREN ER

Det blev kommentar nummer 55 der vandt dette fine tørklæde – SÅ, tillykke til Vivi, der netop har modtaget en mail direkte fra mig.

Jeg ringede til en fjern slægtning i går og bad vedkommende give mig et tilfældigt tal ud fra de antal kommentarer der var kommet -

55 var det prompte svar – og da Vivi havde svaret rigtigt, så var den jo ikke længere :)

 

Tak for stor deltagelse – håber at se jer alle på bloggen igen en gang

 

Dejlig weekend til alle

 

Knus Gittemor

 

 

 

Top