Monthly Archives: marts 2012
Julen varer lige til påske….det er jo ikke helt løgn. Vovede mig ud for at handle i dag, og så slog det mig, at påsken er over os. Ja, det har den jo faktisk været siden februar, hvis man skal dømme efter supermarkeder og dippedut-forretninger. Sådan var det også med julen,, som i samme regi startede i begyndelsen af oktober.
Når man kigger på hylderne med slik, slår det mig, at det jo er fuldstændig det samme fis de har puttet i sølvpapiret, blot presset i en anden form. I oktober var det nisser og julekugler, nu er det påskehare og påskeæg, – indholdet er fuldstændig det samme – Gammel jul i nye kyllinger fristes jeg til at mene!
Men, i særdeleshed påsken har jeg det altså svært med. Ikke selve det religiøse koncept, det er jo hvad det er, afhængig af tro og tradition og hvis nogen vil fejre den kirkelige handling omkring dette, er det helt fint med mig. Det er bare alle de der forbandede gule påskekyllinger, små krøllede lam i papmache, og alt det plastik ……for slet ikke at tale om den GULE farve! Jeg tror faktisk det er påsken der har knækket mit forhold til gul.
Jeg holder ENORMT meget af påskeferie og påskefrokoster – og så er det hvad jeg kan strække mig til. Men jeg holder jo i almindelighed meget af ferie og frokoster uanset på hvilken tid af året de falder.
Jeg holder også forfærdelig meget af mine børn og børnebørn, men jeg har altid måtte lyve min begejstring frem når de overrakte mig et eller andet påskepynt det var fremtryllet i børnehaven eller SFO’en. Jeg har netop i dagens anledning, været nede i bunden af min skuffe for at finde mit hengemte lager af påskepynt, det var godt nok ikke meget af!
Nuvel, denne blog skal ikke være en lidelses dagbog, men synes alligevel der er nogle tanker jeg vil dele med jer.
At skulle ringe så mange mennesker op – og rumme så mange mennesker der gerne vil tilkendegive deres medfølelse er uden tvivl en fantastisk gestus om, at mange mennesker så gerne vil vise deres omsorg og medfølelse. Men det er godt nok også noget der slider. Der bliver rippet op hver gang man skal fortælle sin fordærdelige historie. Man skal forholde sig til så mange praktiske ting og en begravelse bliver altså ikke lige planlagt med venstre hånd. – Igen er der mange der skal tages hensyn til – og ikke mindst vil man gerne at ens kære får det bedste med sig på den sidste rejse.
Jeg har stort set ikke sovet i 3 døgn nu – kroppen bliver mere og mere levende indeni. Maven går i stå, øjnene er røde og forgrædte, man spiser forkert og meget underligt, man drikker for meget kaffe – lidt for meget vin og ryger smøger som er helt helt forkert!!!! Det er så min medicin lige nu. Min læge var ellers hurtig til at foreslå nogle piller !!!????? Hvad skal jeg med piller, det tager sgu da ikke min sorg – den flytter den bare. Jeg blev faktisk fornærmet!!!
SÅ var det lige i går aftes, at jeg kl. 19:00 sad med min søn i sofaen, vi var sultne, havde ikke overskud til at hente noget, havde ikke overskud til at lave noget. Det ringer på døren, og der står min ovenbo men en kæmpe bakke. Steg med kartofler, bønner og bernaise og dejlige blåbær til dessert. Louie og jeg spiste som frådende dyr og det smagte himmelsk………..
Det var lige præcis DET vi havde brug for – !!! Blomster, smukke ord og alle de andre smukke ting folk omkring os har gjort har været så sødt – men et måltid mad leveret ved døren……..det vil jeg huske, hvis jeg en dag står i en situation hvor nogle af mine kære mister.
Tak for mad søde Lene !!!!!!
Jeg troede jeg gik i stykker i morges kl. 5:30, da det sidste livstegn forlod din krop og vi håbede til det sidste at du ville åbne øjnene og sige – “hvad laver i her” – men det gjorde du ikke. Din operation i hjernen blev desværre ikke så succesfuld som vi havde håbet og forventet. Komplikationerne tog til, og så må jeg jo erkende, at du aldrig ville være blevet dig selv igen og at du ikke ville have ønsket at fortsætte livet som en grøntsag.
Tak for alle de dejlige år, alle vores oplevelser, alle dine sange og stunder. en barndom hvor du altid beskyttede mig og passede på mig – en ungdom hvor du lærte mig kunsten at leve de unges liv. Et familieliv med tryghed og sammenhold på godt og ondt.
Jeg havde altid troet, at vi skulle blive gamle sammen……nu har du forladt mig og jeg ved godt det ikke er med din gode vilje!
Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at jeg ikke mere skal høre dig spille og synge – det er noget der har fyldt SÅ meget i vores
liv sammen. Lov mig du sender mig strofer fra himlen…….Hvil i fred min skat.
Lillesøster Gitte
Jeg er også typen der hænger børnetegninger op fordi børn har et fantastisk uspoleret valg af farver og tegner ting der gør mig glad.
Således var jeg på besøg i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager forleden – midt i min brunch kunne jeg så sidde og “nyde” synet at noget som Kvarterhuset har valgt at udstille som kunst:
Og så er det jeg så forfærdelig gerne vil høre jeres mening – er dette kunst, – og i så fald HVORFOR????
Kom så derude, lær mig noget jeg ikke forstår mig på.
En ellers helt almindelig dag i det skønne kolonihavehus, viste sig at blive en temmelig pudsig affære ! I et primitivt kolonihavehus er der ikke træk og slip – og der er stadig lukket for vandet og de offentlige toiletter. Det skal nu ikke afholde en glad havedame fra, at skulle op og rode i jorden og [...]
Er du til en nem og velsmagende jordskokkesuppe – så følg med her, trin for trin.
Du skal bruge: til 4 personer
800 g jordskokker, ca. 3 dl mini eller letmælk, 1 stort løg, 2 fed hvidløg, 2 dl fløde, timian, salt, peber, persille, kartoffelchips.
Det er og bliver sidste gang jeg følger dette program, da det i mine øjne har udviklet sig helt, helt galt. Det er blevet dommernes program mere end vejen for de sangere der stiller op. Der har været så meget fnidder og helt igennem negative vibrationer fra især Blackmann. Forventeligt, jow, jow - men at han er blevet så styg er jo nærmest en katastrofe. Hans ego trip har igennem udsendelserne i den grad overskygget det faktum, at han skulle have en evne og et musisk talent der gør ham til dommer. Han tilsidesætter de værdier, der burde være i at lade disse deltagere gøre deres bedste og vise dem vejen – og udtrykker, i mine øjne åbenlys jalouxi, over for deltagerne der hører under hans meddommere. I starten var det morsomt med en mand der havde meninger, nu har det bare taget gevaldigt overhånd.
EN ting vil jeg dog give Balckmann evig ret i – der er nogen derude der burde passe bedre på deres børn, ikke at jeg tror Blackmann er den rette til at påtage sig denne opgave, men hold da fest hvor er der mange unge mennesker der i disse forløb har knækket “halsen”. Bare det at se de indledende programmer, hvor forældre nærmest trækker deres teenagere gennem møllen, mere for deres eget “moment of fame” end for deres barns skyld. Det er grænseoverskridende og ulækkert at være vide til.
Denne mening henleder mig til X-factor finalens indslag med Basim som medvært, eller medklovn om man vil. Lige fra første gang jeg så Basim til hans audition tænkte jeg, åh nej – lad dog drengen være, forklar ham at det ikke duer. Men han fik den ene chance efter den anden – og bevares, knægten har da charme, og så havde han samtidig den triste historie om hans fars sygdom med sig – ja sorry, men den var da med til at X-factor så ham som godt tv (ad)!! Synge det kunne han den unten hyleme ikke, og det kan han stadig ikke. Charme, det har han og det har han til dels stadigvæk. Men jeg mener bare at vide, at X-factor er en sangkonkurrence – en talentkonkurrence, da ikke en charmekonkurrence!!!
Lille Basim kom, uvis af hvilke årsager, langt og efter hans deltagelse i X-Factor har han siden hen bare poppet op alle mulige vegne, til alverdens ugeblads-sladder, madprogrammer, men da aller værst, medvært på X-factor. Hvem har dog fundet på at caste den dreng til netop den opgave ??? Hvorfor valgte man ikke en at de 1700 andre deltagere gennem tiden, der kunne have håndteret den opgave langt bedre. Hvorfor, er der ikke nogen som holder af ham, der råder ham fra den slags ting – ligesom hans nærmeste i sin tid skulle have rådet ham fra overhovedet at stille op, før han havde lært at synge, – eller i det mindste var forbi punktet hvor hans stemme gik i overgang?
Søde, charmerende Basim, – se nu at få en uddannelse inden det er for sent. At være kendt for at være kendt er en skidt levevej, tro mig!! Danmark, ja hele verden er overbefolket med reality liderlige personer, der har så ABSOLUT INTET at byde på og det er efterhånden kvalmene at være vidne til. Mit moder – og ikke mindst mormorhjerte græder, når jeg er vidne til alle disse unge mennesker der lever af at være til grin – Get a life!!!!!!
Slutteligt – Søde Ida, stort tillykke med sejren – det ville jo have være utænkeligt hvis ikke du vandt. Du er så til gengæld også en af de meget få på 17 år der har det der skal til. Og det er tydeligt at både du selv - og dine kære passer på dig!
Nu skal vi så til det igen, på lørdag skal vi igen hive “havemøblerne” frem – og så skulle vi så få foræret en ekstra time af lyset om aftenen. Jeg ved ikke rigtig om jeg har nogen særlig fidus til denne underlige ordning. Helt personligt er jeg i dag ret ligeglad. For mig er [...]
For en tid siden ringede min datter – helt oppe og ringe over hendes ny fundne ”must have” produkter til ansigtet. Hun har lige som jeg været Dior fanatisk i mange år, sikkert godt farvet af mine vaner. Jeg er bare kommet til konklusion – ad åre, at Dior ikke længere lever op til mine forventninger. Nu havde det skønne barn været i Matas og fået en fantastisk vejledning i brugen af Origins produkter – og der var altså ikke grænser for hvor skønne de var – og DEM skal du altså prøve mor.
Jeg gik så i Matas for nogen tid siden og snusede lidt til disse Origins produkter. En skøn ung pige kom mig i møde og fortalte, at de lige i uge 12 ville have et særligt tema omkring netop Origins og at jeg så kunne komme og få en behandling og gennemgang – helt uden købetvang!
Sart er man jo…
….og jeg bryder mig normalt ikke om at få ansigtsbehandlinger. Jeg bryder mig faktisk slet ikke om, at fremmede mennesker piller i mit ansigt og kommer tæt på mine øjne etc., men den søde Lisa kunne jeg altså ikke stå for, så jeg sagde ja tak og fik en tid.
Tirsdag ankom jeg så, ganske uden make-up, – heller ikke noget jeg ynder i offentligheden, – og der stod Lisa i et flor af produkter, balloner og små skåle. Jeg fik en gennemgang af hele paletten og det var lidt svært at forholde sig til hvilken serie i Origins sortiment der ville være den rette. Jeg prøvede først en serie (som jeg har glemt navnet på), – men den duftede for mig, alt for meget af urter og helsegejl, så den var dømt ude med det samme.
Perfect World serien fra Origins ramte til gengæld plet hos mig – både i konsistent, duft, sortiment og hvad den kunne gøre for min hud. Jeg har en fin hud, men lidt tendens til tørhed ved næsefløje og øjenbryn og så har jeg desværre disse yderliggende blodkar på kinderne der gør at mine kinder er meget røde. Derfor bruger jeg normalt en del foundation og dækcreme og synes det er så tidskrævende og bøvlet med denne proces hver eneste morgen. Lisa bildte mig ind, at det behøvede jeg slet ikke, for hun havde da lige en pudder som ville dække uden problemer – skeptisk, jeps, men Lisa fik ret – så var jeg jo igen solgt.
Jeg blev også top-motiveret over en dagcreme fra A Perfect World – dels absorberer den fantastisk på min hud, men at den også indeholder faktor 25 – det er noget jeg kan bruge, jeg er jo ikke soldyrker og slet ikke men mine røde kinder. Så var der den der fantastiske skrubbecreme med abrikosskaller…..og så var der lige den der HELT vidunderlige natcreme der dufter af orange, på en sådan måde, at den burde serveres med ske, sammen med min chokolademousse. – og så var der…., og så var der……., – ja, jeg blev solgt. Jeg gik til behandlingen med intentioner om at skrive eventuelle produkter ned som kunne være interessante, for jeg ejer ikke en krone pt. – og slet ikke til en ny produktserie.
Men der er altså liiiiige det der tilbud her i uge 12 – hvor du får et gratis produkt med hvis du køber 2 produkter – og så blev jeg jo NØD til at købe 2 produkter……som så altså blev til 4, for hvad skulle man dog vælge frem for noget andet.
Nå, men nu har jeg altså en ny fantastisk serie i skabet og det ser altså også pænt ud når tingene sådan passer sammen (nøjjjjj en kvindeagtig bemærkning).
Jeg fik købt dagcremen, Skrubbecremen, den fantastiske pudder og en øjenbryns-pen Blonde 01.
Så fik jeg til gengæld 2 af den fantastiske natcreme som led i deres tilbud denne uge. Jeg fik også nogle små ansigtsmasker med – sikker fordi jeg var så sød (eller også giver de dem til alle, men jeg bliver i troen).
Jeg fik sågar tilbudt en grøn Origins ballon, men der afstod jeg altså fra gaveregnen!
Dejlig oplevelse – rigtig glad for mine nye produkter og temmelig fattig – mon man får penge retur fra Skat snart?
Ej, glemte altså lige at fortælle jer om Body Cremen fra A Perfect World – jeg formåede at bruge det meste af en test-krukke under mit besøg – hold da fest hvor er den lækker – og igen den der orange-duft som jeg er helt pjattet med. Den står altså HØJT på Gittemors ønskeseddel, såfremt nogen derude får lyst til at begave fruen!
Min bedste kur mod halsonde er min dejlige kvædete. Kvædete med et skefuld honning og en halv citron! Uhmmm
…og så lige lidt Word Feud med veninderne!
Jeg er blevet lidt pjattet med det spil, – men har også altid tidligere været vældig glad for at spille Scrabble – så det er lige i min tråd at man nu kan spille i Cyperspace……!



















![images[3]](http://gittemor.dk/wp-content/uploads/2012/03/images31.jpg)









